I Barcelona har de revolution i gaden - og bæredygtighed på taget

Tomater og andre grøntsager vælter frem fra nyttehaver på toppen af offentlige bygninger i så store mængder, at Barcelona vil forsyne byens folkekøkkener med dem.

Tomater og andre grøntsager vælter frem fra nyttehaver på toppen af offentlige bygninger i så store mængder, at Barcelona vil forsyne byens folkekøkkener med dem.
Læs mere
Fold sammen

Nyhederne er, som en kendt dansk jazzradiovært holder af at minde om, kun en flig af virkeligheden. Og selv om de seneste måneders forsøg på at løsrive Catalonien fra Spanien har haft stor indflydelse på også mange almindelige menneskers hverdag, er det rigtigt, at der samtidig er sket andre, mindre dramatiske og mere frugtbare ting. Eksempelvis i Barcelonas højere luftlag.

Mens der nede i gaderne blev demonstreret, råbt uforsonlige slagord og ved enkelte lejligheder uddelt knippelsuppe, er et på én gang grønt og socialt projekt på en række af byens tage vokset om ikke direkte ind i himlen så i hvert fald langt ud over, hvad initiativ­tagerne havde forestillet sig.

Oprindelig blev den første af de kommunale taghaver, på toppen af instituttet for handicappede personer, sat i gang som et på én gang grønt og socialt beskæftigelsesprojekt. En gruppe udviklingshæmmede fik meningsfyldt arbejde, og samtidig skulle haven bidrage til disse års foreløbigt især symbolske opgør med storbyens jungle af sten.

Takket være middelhavssol og moderne dyrkningsmetoder, hvor planterne vokser i et mineralsubstrat i stedet for jord, er produktionen imidlertid langt højere end forventet. Ikke mindst efter at tagene på et par andre kommunale bygninger også er blevet plantet til, vælter det frem med tomater, salat, bønner, spinat, auberginer, sølvbeder og ærter i langt størrre mængder, end man kan afsætte til venner og bekendte.

Eksempelvis gav en enkelt af haverne fra april til juli over et halvt ton tomater. Og ifølge avisen La Vanguardia er kommunen i gang med at undersøge mulighederne for at lade gartnerierne forsyne byens folkekøkkener for hjemløse og andre fattige.

Parisiske drømme

Barceloneserne er ikke alene om at have opdaget mulighederne. F.eks. har Paris sat som mål at udvide sit tagdyrkningsareal med 100 hektarer frem til 2020. Men i den catalanske hovedstad er klimaet endnu mere optimalt, og også uden for den sociale økonomis boble giver aktiviteten mening, viser en under­søgelse fra Barcelonas Universitat Autónoma.

Selv om produktionen er dyrere end i eksempelvis de sydspanske drivhusområder, er der penge at spare, hvis man tager transport og emballage med i regnestykket. Megaindkøbscentre og store industrianlæg ville være særligt egnede til taggartnerier, tilføjer undersøgelsen. Og hvem ved? Selv om Catalonien næppe løs­river sig foreløbig, kunne Barcelona måske blive selvforsynende med tomater. Og det er jo også en slags uafhængighed.