»I Amerika er alt muligt«

»Jeg troede aldrig, jeg skulle opleve det,« sagde en ældre sort kvinde i nat i Grant Park i Chicago. Hun troede aldrig, at hun skulle opleve en sort præsident, som ikke blot vandt et præsidentvalg, men vandt det så overbevisende, at USA for første gang i otte år ikke skal ud i et fintællingsmareridt.

Foto: JOE RAEDLE / Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SANTA FE: I Amerika er alt muligt.

Ordene er Barack Obamas, han sagde dem i morges, og han beviste dem i morges.

For den 47-årige Obama er ikke længere præsidentkandidat, han er USAs vordende præsident, og han er valgt ved et valg, hvor han vandt i stater, som alle sagde, at en sort mand ikke kunne vinde i - og han er valgt i så mange stater, at USA for første gang i otte år ikke skal ud i fintællinger og fintællinger af fintællinger.

I Grant Park i Chicago græd en ældre sort kvinde, klædt i sit kirketøj, fin kjole, rød kjole, stort sjal.

»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve det her,« sagde hun bl.a. til Berlingskes Karl Erik Stougaard.

Over en halv million mennesker var samlet i parken, 40 år efter mordet på Martin Luther King, og mange af dem kunne heller ikke tro, at de oplevede, hvad de oplevede.

Men oppe på scenen stod Barack Obama, hustruen Michelle, døtrene Malia og Sasha, og hans ord hang stadig i luften.

»Hvis der er nogen, som stadig tvivler på, at Amerika er stedet, hvor alt kan lade sig gøre ... så har I fået jeres svar,« sagde han.

Ingen vil blive glemt
I en inspirerende tale lovede han, at han ikke ville glemme den store andel af befolkningen, som ikke havde stemt på ham -»jeg vil også være jeres præsident, jer hører også jeres stemme,« sagde han - og han gav sin variant af Churchills ord om blod, sved og tårer:

»Selv om vi fester i nat, så ved vi, at de udfordringer, som vi i morgen vil stå over for vil være de største i vores livstid - to krige, en planet i fare, den værste finanskrise i et århundrede.«

Sammen skal han og amerikanerne nok løse problemerne, måske ikke med det samme, måske ikke engang i én præsidentperiode, men »vi skal som folk nok nå i mål,« sagde han.

McCains smukkeste tale
Stemningen var anderledes afdæmpet en tidszone mod vest, på Biltmore-hotellet i Phoenix, hvor John McCain måtte erkende, at hans baggrund, hans historie, ikke var nok til at bringe sejren i hus.

I formentlig den smukkeste tale i sit politiske liv - en tale på højde med Obamas og lysår fra de ofte flade taler, McCain holdt i valgkampen - tilsagde han Obama sin støtte:

»Det er vanskelige tider for vort land, og jeg lover i nat Obama, at jeg vil gøre alt i min magt for at hjælpe ham med at lede os gennem de udfordringer, vi står oer for, og jeg opfordrer alle amerikanere, som støttede mig, til ikke blot at lykønske ham, men også imødekomme vores næste præsident.«

Det var for meget at kræve af forsamlingen, som flere gange buuhede, når de hørte Obamas navn. McCain løftede formanenede hånden, sagde et afdæmpet "please" og lod forstå, at tiden ikke var til den slags.

»Hvor forskellige vi end er - så er vi alle amerikanere, og tro mig, når jeg siger, at ingen tilknytning betyder mere for mig end den. Det er naturligt i nat at føle skuffelse, men i morgen må vi sætte os ud over skuffelsen og få vort land på skinner igen.«

Voldsom skuffelse
Så megen skuffelse følte Republikanerne i Phoenix, at de på et tidspunkt lukkede for nyhedsskærmene, så festdeltagerne ikke kunne følge med i udviklingen, der for dem føltes som en harmonikasammenstød i slow-motion. TV-stationerne og valgeksperterne var ellers ualmindeligt forsigtige med ikke at drage forhastede konklusioner.

Efter at valgnatten i 2000 og 2004 var plaget af forkerte exit-målinger og ditto prognoser, navigerede TV-stationerne og eksperterne sig gennem valgnatten med livrem og seler, men afdæmpetheden kunne ikke skjule et landskab, som time for time blev mere og mere håbløst for Republikanerne.

Svingstaterne svingede alle til den - for dem - forkerte side. Først røg Pennsylvania, så røg Ohio, så røg New Mexico og Colorado, så røg Virginia og Florida, og så - i samme øjeblik stemmelokalerne i Californien, Washington og Oregon lukkede - var Barack Obama i hus.
Han havde passeret de magiske 275 valgmænd, og her til morgen har han 338 valgmænd mod 154 til McCain. 43 valgmænd er stadig ikke placeret.

Men Barack Obama var ikke den eneste, som skrev historie.

Også enkelte stater skrev historie.

Virginia vendte
Virginia stemte for første gang i 44 år på en demokratisk præsidentkandidat. Ikke siden Lyndon B. Johnson i 1964 - hvor Obama var tre år gammel - har en demokrat vundet i staten, som rummede hovedstaden for Sydstaterne, og som selv efter Watergate ikke fraveg støtten til Republikanerne.

Tilsvarende har Obama også en mulighed for at vinde i Indiana, som heller ikke har stemt demokratisk siden 1964, og hvor Obama i øjeblikket fører med 0,9 point. 99 procent af stemmerne er optalt. Han fører med 0,2 point i en anden traditionel republikansk stat, North Carolina, som også nu skal i gang med fintællingen.
Men uanset resultaterne i de to stater og andre stater, hvor resultatet er til diskussion, er sejrherren ikke til diskussion.

USA har haft 43 præsidenter.

Den 44. præsident er en søn af en kenyansk gedehyrde med en - for en amerikansk præsident - usædvanelig hudfarve og et usædvaneligt navn: Barack Hussein Obama.