Hvorfor taler Putin om at gå på pension?

Hver aften kan man se Putin i nyhedsudsendelser på russisk TV. Til beroligelse for russerne. Putin er her, og han har styr på tingene. Men hvad så, når han ikke er her længere? Det er noget, der ikke skal snakkes om. Men i den forgangne uge gjorde præsidenten det selv under et virksomhedsbesøg - talt om, hvad han drømmer om efter præsidenttiden.

Putin er højst overraskende begyndt at tale om tiden efter præsidenttiden. Foto: Maxim Zmeyev / Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ingen over og ingen ved siden af Vladimir Putin. I hvert fald ikke i de russiske TV-nyheder.

Verden kan gå rent af lave men aldrig mere af lave, end at nyhedsudsendelsen Vesti hver aften klokken otte kan berolige dig med lange, næsten meditative indslag om den russiske præsident.

Måske har Putin mødt arbejdere på et stålværk i Sibirien. Sådan et indslag kan let vare i ti minutter, for man afbryder jo ikke præsidenten. Næste dag sidder Putin måske for bordenden ved et møde i det russiske sikkerhedsråd, eller han drøfter revolutionshistorie med landets kulturpinger.

Emnet er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at Putin er her, han har styr på tingene, og at alle jer ude bag skærmene trygt kan læne jer tilbage og nyde turen.

Men hvad så, spørger de formastelige, når Putin ikke er der længere?

Det korte svar er: Shhh!

Spørgsmålet om et liv efter Putin, Ruslands leder gennem snart 17 år, er omgærdet af så mange advarselslamper og hylende sirener, at Vesti til enhver tid hellere vil gå i sort skærm end træde bare en millimeter for tæt på det største tabu i russisk politik.

Mekanismen blev testet i denne uge af præsidenten selv. Under et besøg på en stålrørsfabrik i byen Tjeljabinsk begyndte Putin til alles overraskelse at tale om livet som pensionist. Han så frem til en »succesrig afslutning« på sin karriere, sagde han uden dog at sætte dato på. Han fortsatte med en klagesang om sin travle kalender.

»Jeg var for nyligt i Peru. Hvad så jeg så? En lufthavn, endnu en bygning og så tilbage i Moskva. Og der er ting at se i Peru,« sagde han.

»Jeg drømmer om at rejse... se natur og historiske seværdigheder,« fortsatte han.

Det klip kom ikke med i aftennyhederne, og det blev ikke nævnt med et ord i de Kreml-tro medier. Men det blev i den grad bemærket af Moskvas hær af analytikere og politiske kandestøbere.

»Hans drøm om at rejse antyder to ting: Han ønsker at være i god form, når han lader sig pensionere, og han ønsker at være på god fod med resten af verden,« lød tolkningen fra den ansete professor i statskundskab Valerij Solovej fra Moskvas MGIMO-universitet.

Det er ikke overraskende, at der igen spås i politisk kaffegrums i Moskva, for russisk stats-TV har sådan set ret: I Rusland afhænger uhyre meget af én og kun én mand.

Putin står i spidsen for et politisk system, der ikke tillader politiske rivaler ustraffet at stikke snuden frem. I denne måned gik en ny retssag mod den åbenmundede protestleder og erklærede Putin-udfordrer Aleksej Navalnyj i gang. Selv da Putins nære allierede, Dmitrij Medvedev, holdt præsidentstolen varm mellem 2008 og 2012, mens Putin selv havde titel af premierminister, var ingen et sekund i tvivl om, hvor den reelle magt lå.

I dag forventer de fleste fortsat, at Putin stiller op til endnu seks år ved valget i foråret 2018. Dermed ville han blive landets længst siddende leder siden Josef Stalin. Men offentligt har Putin hverken be- eller afkræftet sit kandidatur, og embedsmænd, politikere og erhvervsbosser sidder derfor i disse måneder som på nåle.

For hvad nu hvis?

Nålene blev ikke mindre spidse, da selvsamme professor Solovej for to uger siden hævdede, at Putin – muligvis af helbredsmæssige årsager – overvejer at fremskynde præsidentvalget, genudpege Medvedev som sin efterfølger og selv indtage en mere tilbagetrukken rolle som magtfuld landsfader.

Argumentationen lød som følger: Riget fattes penge, og Rusland står over for brutale nedskæringer for at bringe budgetter i balance. Det har forværret hundeslagsmålet i Kreml mellem høgene fra sikkerhedstjenesten og hæren og den teknokratiske fløj, der sidder på de økonomiske ministerier. Derfor må det skæbnesvangre valg overstås hurtigt, mens magthavernes popularitet og sammenhold er intakt.

Samtidig er den 64-årige Putin, ifølge denne læsning, stadig mere bekymret for sit eftermæle. Han ønsker ikke at ende som Usbekistans diktator, Islam Karimov, der tidligere på året døde på posten med mange lig i lasten.

Intet i analysen er særligt nyt. Lignende rygter har cirkuleret forud for hvert præsidentvalg siden 2004. Og samtidig taler meget imod en politisk retræte netop nu. Putin kan glæde sig over rekordstor popularitet, stigende oliepriser, pro-russiske politikeres fremmarch i Europa og – måske vigtigst – håbe på en historisk studehandel om konflikterne i Ukraine og Syrien i løbet af de kommende fire år med den nyvalgte Donald Trump.

Men de politiske vejrhaner i Moskva er siden sovjettiden blevet skolet i at nærlæse, hvad der ikke bliver sagt, frem for det modsatte. Solovejs teori vakte derfor desto mere ballade, fordi den prompte blev bortcensureret.

Få timer efter offentliggørelsen af interviewet med professoren på avisen Moskovskij Komsomolets hjemmeside, forsvandt artiklen uden forklaring.

Siden har har Putins topfolk stået i kø for at afvise de utidige tanker. Putins talsmand benægtede, at et valg før tid er blevet drøftet. Det er »teknisk umuligt« at fremskynde præsidentvalget supplerede chefen for Ruslands valgkommission, Ella Pamfilova, selv om det nylige parlamentsvalg ellers blev holdt tre måneder før tid.

»Alt går, som det skal,« forsikrede hun i et langt interview med nyhedsprogrammet Vesti.

Simon Kruse er berlingskes korrespondent i Moskva