Hvorfor stopper de ikke bare primærvalgene hos republikanerne?

Spændingen er udløst. Donald Trump bliver republikanernes kandidat. Så hvorfor fortsætter partiet alligevel ufortrødent med primærvalg? Forklaringen er en smule indviklet.

Den 7. juni kommer det sidste store primærvalg med Californien og New Jersey som de største. Heller ikke dér venter der nogen overraskelser. Det er stadig Trump og Clinton, der bliver de to, der skal kæmpe om præsidentposten fra slutningen af juli og frem til november, hvor valget finder sted. Men hvad der er endnu mere interessant er, at Trump haler kraftigt ind på Clinton i de landsdækkende målinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: EDUARDO MUNOZ ALVAREZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Efter nattens valg i staten Washington på den amerikanske vestkyst, sidder mange amerikanerne tilbage med et spørgsmål på læben:

Hvorfor fortsætter republikanerne primærvalgene, når der kun er en kandidat tilbage - nemlig Donald Trump?

Svaret er forskelligt fra stat til stat. Men en af forklaringerne i Washington er, at valgprocessen for længst var gået i gang, inden to andre kandidater havde trukket sig - nemlig Texas senatoren Ted Cruz og Ohios guvernør John Kasich.

Masser af vælgere havde allerede brevstemt eller stemt på en anden måde. Derfor kunne partiet ikke stoppe en igangværende valgproces. Og da der i forvejen skal være primærvalg til en lang række andre poster i delstaten, så kan man alene af den grund heller ikke stoppe hele valgprocessen. Og så kan man lige så godt fortsætte med også at stemme på den eneste tilbageværende præsidentkandidat.

En million vælgere havde på forhånd stemt ved primærvalget. Staten Washington er den eneste, der både har et primærvalg og et såkaldt caucus i begge partier. Caucus er et valg, der stort set foregår i folks dagligstuer, hvor de registrerede vælgere møder op og fordeler sig i forskellige hjørner af lokalet for at markere, om de er med den ene eller den anden kandidat.

Demokraterne har allerede afgjort, at deres causcus, som blev holdt i marts, er det gældende. Så derfor vil de demokratiske stemmer ikke betyde noget for dette partis udvælgelse af delegerede til Det Demokratiske Partis konvent, der ligesom republikanernes finder sted i juli.

Men der er også en teknisk detalje i, at republikanerne først fordeler de delegerede efter onsdagens valg. I teorien kan der være mange, der har stemt på enten Kasich eller på Cruz, fordi de stadig figurerer på stemmesedlerne. Selv om det ikke får nogen praktisk betydning, så kan det trods alt sende et signal i den ene eller den anden retning i et parti, der stadig er splittet i spørgsmålet om Trump.

I staten Washington oplevede de i alt fire millioner vælgere i øvrigt, at også en fjerde republikansk kandidat stod på listen - nemlig Ben Carson - hjernekirurgen, der forlængst har trukket sig ud af valgkampen. Men fordi han ikke officielt har indgivet de nødvendige papirer på, at han helt er ude, så står han der stadig. I princippet kunne det derfor tænkes, at Ben Carson alligevel ville stille op, selv om det er usandsynligt.

Så de 44 delegerede vil i sidste ende stemme på Trump, fordi der ikke er andre, der stiller op. Og selv om Cruz vandt det republikanske caucus for nogle måneder siden i staten Washington, så er hans delegerede kun bundet af første valgrunde. Og derfor stemmer de i anden runde på Trump.

Indviklet. Ja, for hver eneste stat har deres egne systemer. Hos demokraterne vandt Bernie Sanders over Hillary Clinton ved dette partis causcus i marts. Men heller ikke det har stor betydning, fordi Clinton fører markant over Sanders på delegerede og vil derfor vinde sit partis kandidatur, ligesom Trump nu står så stærkt og er ved at samle partiet om sig, at det heller ikke er sandsynligt, at nogen truer ham.

Den 7. juni kommer det sidste store primærvalg med Californien og New Jersey som de største. Heller ikke dér venter der nogen overraskelser. Det er stadig Trump og Clinton, der bliver de to, der skal kæmpe om præsidentposten fra slutningen af juli og frem til november, hvor valget finder sted. Men hvad der er endnu mere interessant er, at Trump haler kraftigt ind på Clinton i de landsdækkende målinger.

Trump har indhentet hende med 11 procentpoint på det sidste og ligger og bider Clinton i hælene, når man ser bort fra to meningsmålinger, der faktisk giver Trump en anelse forspring. Det har chokeret mange og har givet Trump ekstra meget støtte i et parti, der for blot en måned siden var totalt splittet.

Til gengæld oplever demokraterne en splittelse, fordi Sanders nægter at give op og fører en endnu mere hård valgkamp i håb om i sidste øjeblik at kunne tvinge Clinton væk vinderpositionen. Sanders siger, at han er den eneste, der kan slå Trump, hvilket han også har ret i i forhold til meningsmålingerne, hvor han fører markant over Trump. Til gengæld håber Clintons tilhængere på, at når først Sanders er væk, så vil demokraterne sunde sig og samle sig om Clinton. Og så vil hun ifølge hendes tilhængere vinde det endelige valg.