Hvorfor betale den fulde pris for noget, der kan findes billigere?

Kinas kopister fremstiller i dag meget mere end billige efterligninger. Selv i højteknologiske og investeringstunge brancher kan kineserne nu være med.

Den ll. november er en mærkedag i det kinesiske kalenderår. En forbrugernes helligdag, der har udviklet sig til verdens største shopping­bonanza.

Shuang shiyi – dobbelt elleve – kaldes fænomenet, der primært handler om at jagte gode tilbud på nettet. Når klokken slår midnat, starter udsalget i butikker, hvoraf størstedelen er placeret på internetgiganten Alibabas online salgsplatforme.

I fredags tog det Alibaba fem minutter at sælge for den første milliard dollar. Efter en time var fem milliarder rundet og så fremdeles. Døgnets samlede omsætning blev på over 17 milliarder dollar – svarende til Islands brutto­nationalprodukt sidste år.

Shuang shiyi er blevet symbolet på den nye, teknologikyndige kinesiske forbruger og på landets innovative og omfattende handel på nettet.

I Kina er stifteren af Alibaba, Jack Ma, et erhvervs­ikon. Mindre populær er han internationalt. Forklaringen skal findes i den syndflod af kinesiske kopivarer, der handles via Alibabas salgskanaler. Det er især tilfældet på selskabets største markedsplads, kaldet Taobao, hvor privatpersoner kan åbne en onlinebutik og sælge egne produkter.

»De nye forretningsmodeller«

Undersøgelser – bl.a. foretaget af kinesiske myndigheder – viser, at en stor del af varerne er kopier. For eksempel har modehuset bag mærket Gucci fremlagt beviser for, at der en enkelt måned i 2014 blev solgt 37.000 falske Gucci-tasker fra 2.731 forskellige butikker på Taobao.

Så da Alibaba i foråret blev medlem af interesseorganisationen International Anti-Counterfeiting Coalition vakte det store protester. Gucci-ejerne forlod organisationen og andre gik samme vej. Kort tid efter blev Alibabas medlemskab suspenderet.

Selv mener Jack Ma, at Alibaba er en del af løsningen i kampen mod de kinesiske efterligninger. Men stor sympati for de internationale brands har han ikke. Deres problemer er selvforskyldte, mener han.

»Problemet er, at de falske produkter i dag er af bedre kvalitet til bedre priser end de reelle produkter og rigtige navne. Det er ikke de falske produkter, der ødelægger dem, det er de nye forretningsmodeller,« udtalte Jack Ma tidligere på året ved en investorkonference.

De fleste kinesere ville være enige. Hvorfor betale den fulde pris for noget, der kan findes billigere?

Pris har altid været en vigtig faktor for kinesiske forbrugere – også i højere grad end i Vesten. Kvalitet er en luksus, som ikke er alle kinesere forundt. Men i dag er forskellen mellem original og kopi mindre end nogensinde. Og det gælder ikke kun inden for klassiske kopi­sektorer som elektronik og andre forbrugs­goder. Det er også tilfældet i højteknologiske og investeringstunge brancher.

For Novo Nordisk er det blevet et forretnings­vilkår, at kinesiske konkurrenter står klar til at skabe lokalproducerede produkter, når et patent udløber.

»Indtil videre laver de kopier af den innovation, der allerede findes, så de er ikke på forkant, hvad innovation angår. Det er de multinatio­nale selskaber, der driver inno­vationen, hvorefter de kinesiske selskaber tager det på markedet, så snart de kan, når patentet ud­løber. Og det er de meget gode til. Insulin er forholdsvis kompliceret at producere og kræver store investeringer, hvilket de har gjort inden for de seneste år,« siger Camilla Sylvest, direktør for Novos kinesiske forretning.

I 2010 sad Novo Nordisk på 63 procent af markedet for insulin i Kina. Siden er markedsandelen reduceret til 55 procent. En stor del af det fald skyldes, at den kinesiske konkurrence er taget til.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Den forretningsmæssige innovation

Særligt to lokale producenter er på få år blevet alvorlige konkurrenter.

»I en årrække har vi tabt markedsandele, men i år er det lykkedes os at stabilisere vores andel. Så vi mener, at det er muligt at konkurrere, hvis man har nogle gode produkter af en høj kvalitet,« siger Camilla Sylvest.

114 millioner kinesere vurderes at have sukker­syge, men kun 30 millioner er i behandling, så potentialet på markedet er stadig enormt. Samtidig er det godt nyt for Novo Nordisk, at de kinesiske myndigheder løbende arbejder på at hæve kvalitetsniveauet i medicinal­branchen.

Den kinesiske ledelse forsøger med gigantiske budgetter at gøre Kina mere innovativt. Kommunistpartiet anser det som en helt afgørende forudsætning for at skabe en mere bæredygtig økonomi og har sat en række konkrete mål for udviklingen på området. Inden 2020 vil Kina for eksempel bruge 2,5 procent af BNP på forskning, innovation og uddannelse.

Innovation på kinesisk har i årtier været domineret af kreative forsøg på at bygge videre på opfindelser udefra. Det er i høj grad stadig tilfældet, men der findes også eksempler, hvor kinesisk nytænkning vækker international anerkendelse.

»Inden for finansteknologi, E-Commerce og integrerede betalingsmodeller på mobile platforme er der en generel forståelse for, at Kina er helt på forkant i den globale udvikling – typisk seks-ni måneder foran Silicon Valley – og her slår kineserne langt hen ad vejen MobilePay og andre af banen. Ikke nødvendigvis fordi det er ny kerneteknologi, men den måde, man bygger videre, integrerer og skaber ny værdi, er forretningsmæssig innovation,« siger leder af det danske innovationscenter i Shanghai, Morten Brandtoft.

Udviklingen inden for netop de områder skyldes blandt andet det langsommelige og ufleksible alternativ. Enhver, der har været i banken i Kina, ved, hvor tidskrævende en proces, det kan være. Køen er lang, og selv den mindste handling skal bankes på plads med et hav af stempler. Så forbrugerne har hurtigt taget den digitale løsning til sig.

»For det andet er man i Kina mere risiko­villig. Man er mere villig til at sende ting på markedet, der stadig er under udvikling, og så opdatere dem løbende. I Danmark bruger vi meget lang tid på kvalitetssikring, og det er vi gode til, men nogle gange bruger vi måske for lang tid på at teste produkter, der egentlig er færdige. Den går ikke i Kina. Her sender man lynhurtigt noget på markedet, får nogle input fra forbrugerne, og så videreudvikler man,« forklarer Morten Brandtoft.

Registrering af rettigheden

Han peger derudover på, at Kina i stigende grad er villig til at købe sig til teknologi, man ikke ser sig i stand til at udvikle.

At innovation er på den politiske dagsorden kommer også til udtryk i form af ny lovgivning. Men udenlandske virksomheder i Kina kan også risikere, at loven bliver brugt imod dem.

»Hvis man glemmer at registrere sit varemærke før lanceringen af et produkt i Kina, kan andre registrere det først, og den kinesiske lov siger, at den første til at registrere et varemærke vil få rettigheden. Der er adskillige tilfælde, hvor folk, der intet har at gøre med den ægte virksomhed, registrerer – bare for at få rettigheden og eventuelt sælge varemærket tilbage til den retmæssige ejer. I princippet er det muligt at kæmpe imod ved en kinesisk domstol, men det er komplekst, usikkert og dyrt,« siger Davide Follador, ekspert ved IP Key, et projekt – medfinansieret af Europa-Kommissionen – der oplyser om intellektuel ejendomsret mellem europæiske og kinesiske organisationer.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina