»Hvordan kunne det ske i min by?«

Skarpskytter dræber fra hustage i Ukraines hovedstad. 70 har mistet livet i nye kampe, efter våbenhvile brød sammen. Kiev er ikke længere sig selv.

Vasilij Babijtjuk er barrikadevagt ved indgangen til Uafhængighedspladsen i Kiev og fortæller om, hvordan kammerater på stribe er blevet skudt ned af snigskytter. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere

KIEV: »En læge, en læge!«

En mand i kamuflagetøj er sunket sammen på jorden. Folk kommer ham til undsætning, mens de kigger op mod hustagene.

»En læge,« råber de igen.

Den unge mand er ramt i brystet. Han trækker vejret i små stød. En sætter sig med hans hoved i skødet, holder om ham, indtil et lægehold kommer frem. De løfter ham, en ung mand på måske tyve år, op på en båre og bærer ham væk. Lægerne løber tæt ved husmuren af frygt for yderligere skud.

»Det var snigskytterne,« siger en af barrikadevagterne, Aleksander, og peger.

»Han stod derovre. Han gjorde ingenting. Og så skød de ham,« siger han.Halvtreds meter fra barrikaden har læger og sygeplejersker indrettet et nødhospital i stueetagen på et hotel. Den unge mand ser ud til at overleve, siger en læge på stedet kort efter. Det gjorde mange andre ikke.

Lig alle steder

Fire lig ligger dækket af lagner under trappen. Flere døde ligger foran hotellets reception. I alt tretten mennesker er denne morgen blevet skudt og dræbt alene på denne sidegade til Uafhængighedspladsen, siger lægen.

»De er ramt i hovedet, i halsen og i brystet. Der blev skudt for at dræbe,« siger hun.

Hun mener, at professionelle skarpskytter står bag de mange drab, der fortsatte i timerne efter morgenens voldsomme sammenstød på byens centrale plads, Uafhængighedspladsen.

Generobrede pladsen

Pladsen har de seneste tre måneder været centrum for demonstrationer mod landets præsident Viktor Janukovitj. I tirsdags udbrød ny uro ved parlamentsbygningen. Kampklædte politistyrker forsøgte at storme pladsen. 25 blev dræbt, en del af protestlejren ryddet og oppositionens politiske hovedkvarter sat i brand.

Torsdag morgen slog oppositionsgrupperne tilbage. Efter mindre sammenstød i de tidligere morgentimer indledte mænd med stave, hjelme og skjolde et massivt angreb i flere retninger. Politifolkene blev trængt på flugt med sten og molotovcocktails. Begge sider skød med skarpt, siger flere demonstranter til Berlingske.

»De skød på os. Vi skød på dem,« fortæller en ung mand, der deltog i kampene. Demonstranterne generobrede hele Uafhængighedspladsen og alle de sidegader og bygninger, som politiet havde stormet tidligere på ugen. Flere af bygningerne er nu indrettet til nødhospitaler og tilholdssteder for oppositionsgrupper.

»De stod på pladsen. De ville storme det hele. Vi var nødt til at tage vores positioner tilbage, ellers havde det hele været slut,« siger en anden demonstrant, Pavel Skala.

Offensiven kom tilsyneladende bag på politistyrkerne. De svarede i løbet af dagen igen med dødbringende våbenmagt. Fra tage omkring pladsen blev folk skudt og dræbt på stor afstand, fortæller øjenvidner.

Ved en barrikade øst for Uafhængighedspladsen faldt folk på stribe, selv da de egentlige sammenstød var forbi, siger en af barrikadevagterne, Vasilij Babijtjuk.

»Jeg så fem af mine kammerater dø for deres fædreland og for kampen mod regimet,« siger han.Han peger over mod to høje bygninger nær regeringskvarteret, hvor skarpskytter ifølge ham var placeret. Bag ham slæber ubevæbnede demonstranter, både kvinder og mænd, brændbart materiale til barrikaderne, så sort røg kan dække for skytternes sigte. Mens livet går videre i resten af millionbyen, så er centrum i Kiev malet sort af aske. Uafhængighedspladsen er dækket af sod og ståltråd fra brændte bildæk. Pladsen har ikke længere nogen brosten. De er hakket op og flækket til kasteskyts.

De har slået vores drenge ihjel

Midt i det sorte sjap går en ældre dame med sin håndtaske. Hun slår korsets tegn for sig.

»Jeg forstår ikke, hvordan alt dette kunne ske i min by. Jeg har gået rundt over det hele. Jeg har set atten døde. De har slået vores drenge ihjel,« siger Tamara.

I udkanten af pladsen ligger syv lig, fortæller hun med røde øjne.

»Det eneste at gøre er at bede,« siger hun. Ifølge en læge tilknyttet oppositionslejren blev mere end 70 demonstranter dræbt i løbet af dagen. Det er langt den blodigste dag i den tre måneder lange konflikt, der helt overvejene har været fredelig. Nu er volden som ude af kontrol. Myndighederne siger, at tre betjente er dræbt og mindst 28 såret af skud. Samtidig er 67 politifolk taget som gidsler af oppositionsgrupper, ifølge det ukrainske indenrigsministerium.

Folk på den sortsvedne plads er ikke de eneste, der har svært ved at fatte, hvordan en fredelig europæisk hovedstad på få dage kan forvandles til en slagmark. Ingen synes at kontrollere situationen, og volden har foreløbigt kun fået freden til at rykke endnu længere væk og hadet til Janukovitj og de øvrige magthavere til at vokse til nye højder.

Den blodige dag viser også, at de væbnede demonstranter ikke er under oppositionsledernes fulde kontrol. Aftenen inden det voldsomme slag indgik de tre oppositionsledere en aftale om våbenhvile med præsidenten. Samme aften fortsatte folk på Uafhængighedspladsen med at kaste molotovcocktails mod politikæderne.

Oppositionspolitikerne, herunder den tidligere bokser Vitalij Klitjko, har end ikke vist sig på pladsen i flere dage.

»De styrer ikke begivenhederne. Jeg ser dem som en slags mæglere mellem os og præsidenten,« siger Pavel Skala, der selv har en fortid som politimand og udsendt for FN i flere kriseområder.

»Problemet er, at tålmodigheden er ved at løbe ud. Hvis det handler om dage, så rækker den. Hvis der går længere, så ved jeg ikke, hvad der sker,« siger Pavel Skala.

Også fra regeringen var der i går modstridende meldinger. Janukovitj hævdede, at han gjorde alt for at finde en »fredelig løsning«, mens landets indenrigsminister meddelte, at kampvåben var blevet udleveret til politistyrkerne. Myndighederne har for få dage siden indledt en såkaldt anti-terroroperation i landet.

Naboer på hver side af konflikten

Konflikten i Ukraine har også placeret naboerne i Europa og Rusland på hver sin side af barrikaderne. Mens EU-landene gik i gang med at forberede sanktioner mod præsidentens folk, så gav Rusland fuldtonet opbakning til landets magthavere. Rusland ønsker en »stærk regering« i Ukraine, sagde Ruslands regeringsleder Dmitrij Medvedev, så folk »ikke tørrer deres støvler i myndighederne«.

De ukrainske oppositionspolitikere har beskyldt Rusland for at undergrave tidligere forsøg på at danne en overgangsregering, efter Moskva i mandags tilbød Janukovitj to milliarder dollar af et længe ventet nødlån. Senere – da volden eskalerede – blev udbetalingen igen fastfrosset.

Den russiske regering besluttede desuden at sende en mægler til Ukraine. Det skete angiveligt på opfordring af Viktor Janukovitj.

Men på barrikaderne er der ingen appetit på forhandlinger med en præsident, som demonstranterne hellere ser klynget op end for bordenden for selv en overgangsregering.

»Så længe Janukovitj og hans gangstere sidder ved magten, så fortsætter dette,« siger Vasilij Babijtjuk, der kommer fra en landsby nær den vestukrainske storby Ivano-Frankivsk.

Her har han kone og to små børn. Det er dem, han kæmper for, siger han.

»Jeg har lige talt med min nabo. Han kommer i morgen. Han har pakket svampe, spæk og pølser og alt, hvad man skal bruge ved fronten,« siger han.