Hvordan iranske droner ændrede krigen – med hjælp fra Kina
En kompleks global forsyningskæde gør det muligt at sprede billige engangsdroner. Sporene fører igen og igen til Kina.

En kompleks global forsyningskæde gør det muligt at sprede billige engangsdroner. Sporene fører igen og igen til Kina.

I begyndelsen af juli spredte en skrækindjagende larm sig i Kyiv. Et større angreb var i gang. Russerne affyrede en lang række engangsdroner, der i stedet for propeller var drevet af turbojetmotorer.
Shahed-dronerne, der minder om missiler, kan flyve med op mod 500 kilometer i timen. Det er næsten tre gange så hurtigt som traditionelle droner. Omkring 30 mennesker mistede livet under angrebet, der også omfattede ballistiske missiler og krydsermissiler.