Hvor meget minder Trump og Wilders egentlig om hinanden?

Der er både ligheder og forskelle mellem USAs præsident, Donald Trump, og den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders i Holland.

EU- og indvandringskritiske Geert Wilders og USAs præsident, Donald Trump Fold sammen
Læs mere

Én ting er ligheder i hårpragten, en anden er ord og opførsel, og også her har Hollands EU- og indvandringskritiske protestpolitiker Geert Wilders visse ligheder med USAs præsident Donald Trump.

Den europæiske udgave af Politico har ligefrem kaldt Wilders for manden, der »opfandt Trumpisme«, og Wilders håber i høj grad, at det hollandske valg 15. marts vil vise fornyet styrke til protestbølgen mod de traditionelle politikere.

Men der er også betydelige forskelle på de to herrer.

Ligheder

Korte, kontante budskaber

Trump og Wilders forstår begge at sende klare budskaber afsted, som straks kan sætte gang i en sand citatstorm globalt. Budskaberne omfatter både hårde angreb på politiske modstandere, og forslag som ingen andre kommer med. Hele Wilders’ valgprogram fylder således blot én enkelt A4-side, hvor det blandt andet foreslås at lukke alle moskéer og forbyde salg af koranen, og ved sine få offentlige optrædener gentager Wilders de samme budskaber igen og igen. Trump er som præsident selvsagt nødt til at beskæftige sig med en bred vifte af politiske områder, men begge har med korte og kontante budskaber sikret sig en massiv mediedækning og opmærksomhed.

Twitter-mani

Twitter er et afgørende redskab for dem begge. Trumps morgensalve af tweets får mildt sagt en enorm opmærksomhed, fordi man aldrig ved, hvad der kommer fra præsidenten. Netop denne overraskelseseffekt bruger begge yderst effektivt. Senest har Trump over Twitter anklaget den tidligere præsident Barack Obama for at have aflyttet Trump under valgkampen, hvilket FBIs chef straks har afvist som forkert. Wilders er mindst lige så flittig ved Twitter-tasterne som Trump, og Twitter er reelt Wilders’ hovedkanal til at kommunikere, da han er yderst selektiv med sine offentlige optrædener, hvilket også skal ses i lyset af, at han lever under politibeskyttelse døgnet rundt. Wilders deltog således ikke i debatten mellem de politiske ledere søndag aften, men kommenterede den alene via Twitter. Både Trump og Wilders er også blevet taget i at tweete indhold, som ikke kunne klare et faktatjek.

Hård tone over for muslimer

For Wilders er kampen mod muslimsk indvandring og islam det primære fokus. Wilders’ valgprogram på en A4-side har således tiltag, der skal »de-islamisere« Holland, øverst på agendaen, efterfulgt af et hollandsk EU-exit. Udover de omtalte forslag om forbud mod salg af koranen og lukning af alle moskéer vil Wilders også sætte en stopper for al indvandring fra muslimske lande. I valgkampen talte Trump også om at lukke for muslimsk indvandring til USA, men det er blevet modereret, efter at han er blevet præsident. Trump var mandag klar med en ny udgave af sit i første omgang kuldsejlede indrejseforbud for folk fra en række overvejende muslimske lande. Irak er nu taget af listen, ligesom folk, der allerede har visum, er velkomne i USA.

Forskelle

Garvet politiker vs. politisk novice

En af de store forskelle på Wilders og Trump er, at Wilders er politiker helt ind til benet med årtiers politisk erfaring, mens Trumps indtræden på den politiske scene er af nyere dato. Wilders har således siddet i det hollandske parlament siden 1998. Før det sad han i byrådet i Utrecht og var taleskriver for det borgerligt-liberale VVD-parti, som den nuværende premierminister, Mark Rutte, kommer fra. Mens Trump kan angribe sine modstandere som del af en politisk elite, er dette kort sværere at spille for Wilders, som har været i politik det meste af sit voksne liv.

Mod på magten

Mens Trump har stræbt efter og er blevet valgt til sit lands mest magtfulde embede, er det et mere åbent spørgsmål, om Wilders overhovedet ønsker regeringsmagten i Holland. Da Wilders’ Frihedsparti var støtteparti for Mark Ruttes første regering i perioden 2010-2012, blev Wilders presset til at være mere pragmatisk. Det endte i et brud, fordi Wilders ikke ville lægge stemmer til en række økonomiske reformer i 2012. Det førte til et valg, der i høj grad handlede om økonomisk ansvarlighed, hvor Wilders blev straffet hårdt og måtte se Frihedspartiet blive reduceret fra 24 til 15 mandater af de 150 pladser i det hollandske underhus. Forud for valget 15. marts har de øvrige partier meldt ud, at de ikke vil samarbejde med Wilders, der til gengæld har erklæret, at han vil føre en benhård oppositionspolitik. I de to seneste meningsmålinger ligger Wilders og Rutte side om side med 24-25 pladser - 16-17 procent af stemmerne - hver. Det største parti skal forsøge at danne en regering, men det vil Wilders ikke kunne, hvis de andre holder fast i, at de ikke vil samarbejde med ham.

Enmandsparti

Partiapparatet er også en meget stor forskel på Trump og Wilders. Selv om Trump er på kant med store dele af Det Republikanske Parti, blev han valgt som USAs præsident for dette parti og har i den grad brug for partiet for at føre sine valgløfter ud i livet. Helt anderledes står det til med Wilders’ Frihedsparti, som alene ledes af Wilders selv. Partiet er også kun repræsenteret i ganske få byråd, fordi Wilders forsøger at holde så stram kontrol som muligt med partiets meldinger, og det er derfor kun i nøje udvalgte områder, at Frihedspartiet hidtil har deltaget i regionale valg.