Overskrifterne i sidste uge var nedslående: »Corona-antistofferne forsvinder hurtigt igen,« skrev vi i Berlingske. Verden over bragte aviser variationer af samme dystre nyhed.

Nye studier skabte frygt for, at vi blot kunne forblive immune i et par måneder, inden antistofferne forduftede. At vi skulle vænne os til en verden, hvor coronavirussen aldrig ville forsvinde. Så simpelt er det – heldigvis – næppe. For forskerne er begyndt at mistænke, at det er slet ikke er antistofferne, der skal sikre os immunitet.