Hvis vi nu gør jihad-propaganda til børneporno…

En kendt amerikansk juraprofessor tænker det hidtil utænkelige: At ytringsfriheden må bøje sig for den nye trussel fra muslimske ekstremister. Vi skal behandle jihad-propaganda, som vi behandler børneporno, siger han.

Vil et forbud mod ekstremistiske hjemmesider gøre en forskel? Ja, mener professor Eric Posner. De fleste ved for eksempel, at det er strengt ulovligt at søge efter børneporno, og derfor lader de være. Foto: Merlin Meuris  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag kalder hun sig Amatullah, men dengang hed hun Shannon. Og Shannon var 19 år gammel og formentlig mere naiv, end selv en 19-årig har lov til at være.

Hun var uddannet som sygehjælper og boede hjemme hos sin mor og far i en forstad til Denver, hun havde ingen kæreste, hun var ensom og ledte efter noget, som fik hendes liv til at leve – og online fandt hun islam.

Det var i 2013, fremgår det af retsdokumenter, som Berlingske har læst. Shannon gik aldrig i den lokale moské, hun mødte aldrig andre lokale muslimer, men lærte sig selv om religionen ved at søge på nettet.

»Hun indrømmer, at hendes viden om islam var baseret udelukkende på den research, som hun foretog på internettet,« hedder det i FBIs sagsfremstilling.

Mens hun sad og klikkede på internettet, søgte hun mod de mest populære hjemmesider, og med tiden blev hendes udgave af islam mere og mere radikal.

FBI-agenter talte første gang med hende i november 2013, fordi hun iklædt hijab luskede rundt om et kristent center og tog noter og tegnede skitser – og på det tidspunkt var hun endnu ikke helrabiat, men snarere halvforvirret, fremgår det.

Men nogle måneder senere kom hendes far ind i hendes værelse, hvor hun var på Skype med en »Yusef,« en 32-årig tuneser, som kæmpede for Islamisk Stat i Syrien, og han og Shannon bad faderen om lov til at gifte sig. Han sagde nej, men Shannon sagde, at hun ville gifte sig med sin kriger, hun ville kæmpe for jihad, og da faderen kort efter fandt en flybillet til Tyrkiet, ringede han til FBI.

I lufthavnen blev hun anholdt af FBI-agenter. I hendes bagage fandt de DVDer med prædikener af en berygtet jihadist, de fandt kontaktnavne på medlemmer af Islamisk Stat, og i forhør lød hun som en hårdkogt ekstremist, der bare ville slå ihjel, og som hellere ville i fængsel end fornægte jihad.

»Hvis jeg sidder i fængsel, føler jeg i det mindste, at jeg gør noget for sagen,« sagde hun ifølge dokumenterne.

En afskrækkende effekt

Shannons sag og hundredvis af lignende sager rejser et interessant spørgsmål: Ville det have gjort en forskel, hvis de pågældende jihad-hjemmesider var ulovlige? Hvis de – akkurat som børneporno – blev betragtet som en del af en forbrydelse og ikke som ytringsfrihed? Hidtil har det – i det mindste i USA – været en formålsløs debat. Den amerikanske højesteret har siden 1960erne sagt, at selv de mest bim-bam-rablende agitatorer må ytre sig, men det er på tide af få afprøvet ytringsfrihedens hellighed, siger en fremtrædende amerikansk jurist nu.

Eric Posner er ekspert i folkeret og professor på University of Chicago, og i Slate gør han sig til talsmand for et forbud mod online jihadistisk propaganda:

»Vi taler om en lov, som gør det til en forbrydelse at klikke ind på hjemmesider, som glorificerer, udtrykker støtte til eller opildner Islamisk Stat eller hjælper Islamisk Stat med at rekruttere.«

Loven skal også gøre det til en forbrydelse at dele links til den slags hjemmesider, videoer, billeder og jihadistisk tekst, skriver han.

De fleste mennesker ved, at det er strengt ulovligt at klikke sig ind på børneporno, og derfor søger de ikke efter det, og hvis de havner på den slags sider, skynder de sig væk – og et forbud mod jihad-propaganda vil have en tilsvarende effekt, siger Posner. Nysgerrige vil ikke søge efter det, og hvis de havner på ildsprudlende sider, vil de skynde sig væk.

Det er den ene fordel. Den anden er, at et forbud ville give myndighederne hjemmel til at lede efter personer, der klikker sig ind på radikale jihad-sider – akkurat som myndighederne aktivt kan lede efter pædofile på nettet.

Vil standse de naive

Et forbud vil ikke have den store effekt på hardcore terrorister, som aktuelle sager viser. Fransk politi oplyste tidligere på ugen, at de jihadister, som i sidste måned dræbte 130 i Paris, kommunikerede via krypterede apps. De brugte apps som Whats­App og Telegram, der netop slår sig op på, at de er så krypterede, at myndighederne ikke kan knække dem, oplyser CNN.

Eric Posners forbud ville heller ikke have forhindret de to jihadister, som i forrige uge dræbte 14 mennesker i San Bernardino i Californien, i at komme i kontakt med hinanden.

Tilbage i 2013 kommunikerede de med hinanden om jihad. Den ene befandt sig på det tidspunkt i Saudi-Arabien, mens den anden var i USA, og de udvekslede »direkte beskeder,« som FBI oplyser til New York Times. Politiet vil ikke komme nærmere ind på hvilke sider eller apps, de brugte, men kun oplyse, at sådan en kommunikation er utilgængelig for myndighederne uden en retskendelse.

Viser det ikke, at et forbud mod jihadistisk propaganda vil være virkningsløst?

Langtfra, siger Eric Posner, for forbuddet sigter ikke på mennesker, der allerede er radikaliserede. De er uden for pædagogisk rækkevidde. Det sigter efter uradikaliserede personer, naive og nysgerrige mennesker, der langsomt bliver trukket ind i et net, som de ikke kan se en vej ud af. Og den slags personer vil, som det er tilfældet med børneporno, styre væk fra noget, som med et klik og et gem kan få dem i vanskeligheder.

Donald Trump støtter forslaget

Eric Posners forslag vakte ganske som forventet politisk opsigt – og lige så forventeligt var reaktionerne overvejende negative.

Hvorfor skal vi gøre noget så drakonisk og uamerikansk, når USA ikke officielt er i krig, og »når vi ikke engang ved, om den jihadistiske propaganda virker,« skrev to bloggere.

Hos magasinet New York mente Jesse Singal ikke, at et forbud ville løse problemet, det kræver snarere en vestlig modpropaganda. Eneste åbenlyse støtte kommer fra en person, som Eric Posner formentligt godt kan leve uden: Fra den kontroversielle republikaner Donald Trump, der er med i kampen om at blive sit partis præsidentkandidat.

Så forslaget bliver formentligt ikke til noget lige nu, men den slags tanker fra en estimeret jurist som Posner har det med at blive lagt på hylde og tilsat Atamon, og når næste krise så indtræffer – næste gang en online-radikaliseret amerikaner foretager et angreb – vil forslaget blive trukket frem og få nyt liv.

For Shannon Conley er det for sent. Hun hedder nu Amatullah Conley, og tidligere i år fik hun fire års fængsel for at støtte en forbudt og fjendtlig gruppe, og ved strafudmålingen sagde hun ifølge Los Angeles Times, at hun dengang – i 2014 – ikke havde nogen idé om, hvad Islamisk Stat var. Hun havde kun læst propagandaen på nettet og troede, at jihadisterne var frihedskæmpere.

»Nu ved jeg bedre,« sagde hun.