Hvis russerne kommer skal 60.000 ukrainere stå klar og slå dem tilbage

Ukraine er på vej med en nationalgarde, der skal vogte landets grænser og slå et eventuelt russisk angreb tilbage.

Piloter fra den ukrainske luftstyrke under et optog i Belbek på Krim den 4. marts. Fold sammen
Læs mere
Foto: VIKTOR DRACHEV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UKRAINE: Ukraine danner en 60.000 mand stor nationalgarde som modtræk til Ruslands ekspansionistiske linje på Krim-halvøen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har parlamentet i Kiev stemt ja til et forslag om at mobilisere landets reservesoldater og danne en styrke bestående af 60.000 frivillige, som skal hjælpe med at bremse et eventuelt russisk angreb på Ukraine. Det skete med stemmerne 262 for og nul imod.

Formanden for Ukraines sikkerheds- og forsvarsråd siger, at den nye garde skal »sikre statssikkerheden, forsvare grænserne og eliminere terrorgrupper« - en betegnelse, som mange ukrainere bruger med reference til de sværtbevæbnede, pro-russiske militser, der kontrollerer Krim-halvøen sammen med russiske soldater.

Torsdag kom det desuden frem, at Rusland skruer op for militærøvelserne i tre regioner nær den ukrainske grænse og ruller ud med både kampvogne og artilleri foruden 8.500 landtropper. Meldingen fra Moskva kom få timer efter en anden militærøvelse nær ukrainsk territorium, der involverede omkring 4.000 faldskærmssoldater. Øvelsen kunne følges på russisk stats-TV.

Ruslands væbnede styrker »øger intensiteten med øvelser på landjorden«, erklærer Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters. Øvelserne skal blandt andet finde sted i regionerne Rostov, Belgorod og Kursk, der alle grænser op til Ukraine, og vil vare ved indtil udgangen af marts.

I mellemtiden fortsætter det diplomatiske spil i Krim-krisens kulisse. Onsdag fik USAs præsident, Barack Obama, besøg af den midlertidige premierminister for Ukraine, Arsenij Jatsenjuk, i Det Hvide Hus i Washington, hvor Obama udtrykte fuld støtte til den midlertidige regering i Kiev.

På et pressemøde fortalte den amerikanske præsident, at Vesten er nødsaget til at reagere mod Rusland, hvis ikke præsident Vladimir Putin skifter kurs. Under pressemødet slog Jatsenjuk fast, at han sætter pris på USAs støtte, og at Ukraine »aldrig vil overgive sig til Rusland«.

Senest har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt, at Rusland risikerer »massive« politiske og økonomiske skader.

»Mine damer og herrer, hvis Rusland fortsætter den kurs, vi har set de seneste uger, så vil det ikke blot blive katastrofalt for Ukraine,« sagde Merkel under en tale i det tyske parlament.

»Vi vil ikke kun se det som en trussel ligesom Ruslands nabolande. Det vil også ændre EUs forhold til Rusland og forårsage massive skader på Rusland, økonomisk og politisk,« tilføjede kansleren.

Kort efter Merkels tale sagde Ruslands viceøkonomiminister, at man vil indføre »symmetriske sanktioner«, hvis USA og EU gør alvor af retorikken.

I næste uge skal Ruslands parlament diskutere lovgivning, som forenkler processen med at indlemme Krim under den russiske føderation. Parlamentsmødet finder sted efter søndagens folkeafstemning på Krim om, hvorvidt halvøen skal være en del af Rusland.