Hvis der er tre, der holder sammen, så er det Trump, Mohammed bin Salman og Netanyahu. Det vil andre sætte en stopper for

Den uhellige alliance mellem Trump, Saudi-Arabien og Israel skaber uro ikke alene i Mellemøsten, men også internt i USA. Hvad bliver reaktionerne fremover?

SAUDI-KHASHOGGI
FILE PHOTO: En demonstrant tænder et lys for den myrdede saudiarabiske systemkritiker, Jamal Khashoggi, foran konsulatet i Istanbul, hvor han blev myrdet. Den 25. oktober 2018. REUTERS/Osman Orsal/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: Osman Orsal

For blot et par år siden ville det have været utænkeligt, at Israel og USA entydigt tog Saudi-Arabien i forsvar for et mord på en systemkritiker. Men tiden har ændret sig markant. Nye skillelinjer tegner sig i Mellemøsten med helt nye aktører. Aktørerne hedder Donald Trump, Benjamin Netanyahu og Mohammed bin Salman – henholdsvis de facto ledere i USA, Israel og Saudi-Arabien.

Spillet er kynisk med en talen lige ud af posen. Det kan godt være, at Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman personligt beordrede mordet på en af landets mest kendte systemkritikere, Jamal Khashoggi, og at det blev brutalt begået af Salmans personlige udsendinge på et fremmed konsulat i Istanbul i Tyrkiet. Men der er praktiske overvejelser bag det næsten utænkelige – at støtte Saudi-Arabien i den her situation. Det mener i hvert fald to af de ovennævnte.

Trump: »Jeg håber ikke, at folk vil foreslå, at vi ikke skal tage imod hundrede millioner af dollar (primært våbenkontrakter) og give dem til Kina og til Rusland i stedet for at give dem til os«.

Netanyahu: Hvad der skete i Istanbul er rædselsvækkende. Men det skal afbalanceres med Saudi-Arabiens vigtighed og den rolle, landet spiller i Mellemøsten. Hvis Saudi-Arabien destabiliseres, så vil verden og Mellemøsten bliver destabiliseret«.

Realpolitik

Det er realpolitik, når det er værst, konstaterer blandt andet de amerikanske senatorer. En sådan ligefremhed kommer nemlig sjældent for dagen, når det drejer sig om kynisk at se bort fra menneskerettigheder og i stedet at fokusere på handel og strategiske sikkerhedsinteresser.

For Trumps vedkommende har en række udtalelser fået det republikansk styrede senat til at tage kraftigt afstand fra præsidenten. I torsdags vedtog Senatet at fordømme bin Salman for mordet på Khashoggi. Samtidig vedtog Senatet med et solidt flertal at indstille våbenleverancer til Saudi-Arabiens krig i Yemen. Selv Trumps på det seneste mest trofaste støtte, den republikanske senator Lindsey Graham, har været markant i sin kritik af præsidenten. Han erklærede kort og godt, at »der ikke var en rygende pistol, men en rygende sav«.

Hvis beslutningen vedtages i næste uge i Repræsentanternes Hus, ender den på Trumps bord. Så har præsidenten et valg mellem at stå sammen med sin egen kongres eller at stå sammen med Saudi-Arabien.

Men det handler om det kyniske magtspil i Mellemøsten, hvor Trump har allieret sig med den israelske premierminister i langt højere grad end sin forgænger, Barack Obama, og for så vidt også en række tidligere amerikanske præsidenter. Ganske vist har USA altid været Israels og Saudi-Arabiens loyale ven. Men især under Obama har der været store problemer med Netanyahu på grund af Obamas stærke kritik af bosættelserne i de israelsk besatte områder.

Værdidebatten.

Khashoggi-sagen og især Trumps klare handelspolitiske overvejelser rammer også lige ned i en amerikansk værdidebat. For hvad er det egentlig, at USA står for. Normalt kampen for de svage, for menneskerettigheder og demokrati og ytringsfrihed. Ikke en åben og uforbeholden støtte til despoter, der slår deres egne borgere ihjel.

Men det rammer også dybt ned i amerikansk Mellemøsten-politik, hvor USA støtter en uofficiel alliance mellem Saudi-Arabien og Israel, når det kommer til at inddæmme Iran i området. Iran har dannet front sammen med Rusland i Syrien og er tæt allieret med Syriens præsident, Bashar al-Assad. USA mener, at iranerne står bag terror i Mellemøsten, og Trump ønsker også Assad fjernet og russernes magt i Syrien mindsket. Til det formål passer den saudiarabisk-israelske alliance perfekt.

Det betyder så ovenikøbet også, at NATO-landet Tyrkiet af mange årsager føler sig svigtet af USA. Ganske vist er man enig med Washington om, at Assad skal fjernes. Men tyrkerne synes, at USA har allieret sig lidt for meget med kurderne i Syrien og i Irak for at nedkæmpe Islamisk Stat. Og dermed er Trump røget i den klassiske fælde i Mellemøsten – at overordnede mål, der kan synes at passe ind i traditionel amerikansk sikkerhedspolitik, pludselig bliver et uoverskueligt problem, hvor dem, man tror er allierede, pludselig ikke er det mere.

Khashoggi-sagen er Trumps mareridt og måske i virkeligheden et af dem, hvor den hemmelige republikanske modstand mod Trump slår igennem. For republikanerne i Kongressen kan tilsyneladende enes om, at USA stadig skal stå for noget højere end spørgsmål om handel – et demokratisk og et frihedens fyrtårn i verden. Et kynisk mord på en systemkritiker – og især at undskylde det – passer ikke ind i amerikanernes billede af sig selv.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent