Hver tredje afghaner vil emigrere

En tredjedel af de godt ­ 30 millioner voksne afghanere vil forlade deres land, hvis muligheden byder sig. Over halvdelen på grund af arbejdsløshed.

epaselect AFGHANISTAN DAILY LIFE
epaselect epa05664479 A man looks after his pigeons on a rooftop in Herat, Afghanistan, 07 December 2016. Among many of the things banned by the Taliban, before they were forcibly removed from power, was bird keeping, which they described as un-Islamic. EPA/JALIL REZAYEE Fold sammen
Læs mere
Foto: JALIL REZAYEE

Trods en 13 år lang og ekstrem kostbar militær operation og bistand for milliarder og atter milliarder af dollar vil hver tredje afghaner forlade deres land, hvis de kan.

Det er den dårlige nyhed i ny omfattende rapport til den del af Europa, der har fået nok af ukontrolleret indvandring.

Men der er også godt nyt i rapporten: I en tilsvarende måling sidste år var det endnu ­flere, der ville væk fra det krigsarrede og forarmede Afghanistan – nemlig 39,9 procent.

Det skriver tænketanken The Asia Foundation i en ny rapport om Afghanistan baseret på en landsdækkende meningsmåling.

Det er den mest omfattende og grundige måling af afghanernes holdninger, håb og ­bekymringer, og Asia Foundation har været rundt i landet med spørgeskemaer hvert år lige siden 2004.

På flugt fra arbejdsløshed

Ifølge den 262 sider lange rapport er det ikke mindst den høje arbejdsløshed – hele 71, 2 procent blandt de unge – der forklarer afghanernes ønske om at komme væk. Over halvdelen – 51,5 procent – af dem, der vil forlade Afghanistan, peger på arbejdsløsheden som den ene af to årsager. Det andet tungtvejende motiv er den elendige sikkerhed i Afghanistan, hvor regeringsstyrkernes krig mod Taleban-militsen stadig koster et stort antal civile livet.

For de migrations-bekymrede regeringer og befolkninger i EU er det dog alligevel et vigtigt pejlemærke, at så mange afghanere peger på arbejdsløsheden som et afgørende motiv for at emigrere. Manglen på job i ens hjemland berettiger nemlig ikke til asyl i EU, med mindre man også kan dokumentere, at man er personligt forfulgt.

Efter syrerne var afghanerne den største befolkningsgruppe, der søgte mod Europa, da flygtninge-og migrantkrisen toppede sidste år. Og afghanerne udgør fortsat flertallet af dem, der trods EUs aftale med Tyrkiet når frem til Grækenland.

Stramninger i EU skræmmer

Det markante fald i antallet af afghanere, der gerne vil emigrere, kommer bag på Asia Foun­dation, da tallet ellers har været stabilt eller stigende i de seneste år. Men også fordi afghanerne generelt i år er mere bekymrede med hensyn til egen sikkerhed, og fordi deres tillid til økonomien, regeringen og landets fremtid er faldet sammenlignet med sidste års måling.

Når der alligevel kan registreres et fald i antallet af afghanere, der vil væk, hænger det ifølge rapporten blandt andet sammen med de politiske opstramninger, der er sket i EU-landene.

»Den bredere udvikling i den globale migration siden 2015 kan forklare dette års dramatiske fald i ønsket om at forlade Afghanistan. Vigtigst blandt disse ændringer er det markante skifte, der er sket i modtagelsen i flere lande i Europa. Afghanerne er i 2016 betydeligt mindre sikre på at kunne bosætte sig i det land, de er rejst ud efter, og det er en vigtig overvejelse for potentielle flygtninge,« skriver Asia Foundation, der også peger på flere andre faktorer, herunder,

at mange afghanere efter EUs flygtningeaftale med Tyrkiet angivelig er blevet tvunget til at rejse hjem,

at antallet af afghanere med en afvist asylansøgning i Tyskland næsten er fordoblet fra 2015 til 2016, og

at antallet af afghanere, der er sendt retur fra Europa er steget fra 1.400 til over 5.000 i første halvdel af 2016.

 

Ole Damkjær er Berlingskes internationale reporter