Det fremgår ifølge den britiske avis The Guardian af nogle af de dokumenter, der natten til torsdag dansk tid er blevet offentliggjort om mordet på den tidligere amerikanske præsident.

Da en kugle en novemberdag i 1963 ramte daværende præsident John F. Kennedy i hovedet, da han kørte gennem gaderne i Dallas med sin kone, Jacqueline, smadrede den højre del af hans hjerneskal og slukkede for altid lyset for den unge præsident.

Men mordet på Elm Street var ikke bare en chokerende begivenhed og en brutal nedskydning af en demokratisk valgt præsident, der rystede USA og resten af verden. Det blev samtidig startsskuddet på en af verdenshistoriens største mordgårder.

Den tidligere marinesoldat Lee Harvey Oswald fik skylden for drabet, men talrige konspirationsteorier har siden kredset om, at han ikke var alene.

Mange amerikanere havde nok håbet, at de kunne blive lidt klogere på, hvem der rent faktisk stod bag mordet på Kennedy, da hidtil hemmeligholdte dokumenter om drabet på præsident blev offentliggjort natten til fredag dansk tid.

Men hvis de havde troet, at de nu ville få det fulde billede, blev de skuffede.

Selv om præsident Trump havde lovet at frigive alle dokumenter i sagen, besluttede han i sidste øjeblik at holde de mest interessante dokumenter tilbage - efter pres fra FBI og CIA.

Tusindvis af hidtil hemmeligholdte dokumenter er dog blevet offentlig tilgængelige i det amerikanske nationalarkiv, og det er dem, den britiske avis The Guardian er ved at danne sig et overblik over.

Godt 2800 Kennedy-dokumenter er blevet offentliggjort. De sidste 800 er stadig hemmelige.

Guardian skriver, at nogle af dokumenterne afslører, at den amerikanske efterretningstjeneste forsøgte at samarbejde med såkaldte 'mafia-kilder' for at komme nogle af de statsledere, som de mente stod bag drabet, til livs.

Det var oplagt for CIA at mistænke Fidel Castro og Cuba på grund af landets 'åbenbare aktiviteter' i USA, og også tankerne om Cubakrisen året før gjorde amerikanerne mistænksomme. Af samme grund var også det daværende Sovjetunionen også interessant for CIA.

Ifølge dokumenterne skulle CIA også have overvejet at dræbte den kommunistiske indonesiske præsident Saukarno. Han blev siden afsat ved et statskup i 1967 - støttet af USA.

Guardian skriver, at mange af dokumenterne i det hele taget handler om, at USA i 60'erne og 70'erne ønskede at styrte regimet på Cuba.

Det er faktisk slet ikke Trump, der har besluttet at vise de kontroversielle papirer til al verden. I kølvandet på Oliver Stones storfilm 'JFK' blev der i 1992 lavet en lov, som garanterede, at dokumenterne skulle frigives seneste 25 år senere. Og det er altså nu.

I 11. time valgte Trump så altså alligevel at lytte til forbundspolitiet og efterretningstjenesten og holde de mest saftige dokumenter tilbage. Det sker ifølge præsidenten af hensyn til nationens sikkerhed.