Hvem kan huske våbenkapløbet under Den Kolde Krig? Nu kommer det tilbage

Analyse: Rusland nægter at bøje sig for USA og skrotte deres missilprogram. Tværtimod truer Moskva med et nyt våbenkapløb, hvis USA forlader INF-traktaten og begynder at producere mellemdistanceraketter.

USAs præsident, Donald Trump, giver sin russiske kollega, Vladimir Putin, hånden i sommer i Helsinki. Det var dengang. Nu truer et nyt våbenkapløb mellem de to gamle fjender med at bryde ud.  (Foto: Pablo Martinez Monsivais/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Pablo Martinez Monsivais

Der hersker en nervøs stemning i NATOs hovedkvarter i Bruxelles. Konflikterne med Rusland tårner sig op. Ikke alene på grund af striden om Ukraine og Krim-halvøen.

USAs ultimatum til Rusland i går om inden 60 dage at skrotte deres nye kort- og mellemdistanceraketter eller imødese et nyt våbenkapløb har blot føjet endnu en brik til den efterhånden komplicerede konflikt med Moskva.

Og svaret fra den russiske præsident, Vladimir Putin, kom også prompte. Rusland vil svare igen ved at udvikle og konstruere kort- og mellemdistanceraketter – hvilket Putin har nægtet, at Rusland har gjort ved udviklingen af de såkaldte 9M729-raketter, som Moskva ikke mener hører under den såkaldte INF-traktat fra 1987. Den betyder, at NATO og Rusland dengang skrottede kort- og mellemdistanceraketterne og siden har holdt hinanden i skak på det område med traktaten som grundlag.

Ultimatum

Nu har USA altså givet Putin et ultimatum, som betyder, at hvis ikke russerne fjerner disse rakettyper, så vil Trump opsige aftalen. Den udløber så om seks måneder, og derefter kan et nyt våbenkapløb mellem Rusland og USA være en realitet.

Det amerikanske forsvarsministerium har ovenikøbet flere gange antydet over for russerne, at hvis ikke de stopper opstillingen af de her rakettyper, så er USA igang med at lægge sidste hånd på en ny generation af mellemdistanceraketter.

Rusland nægter, at rakettyperne hører hjemme under INF-traktaten, som taler om landbaserede missiler, ikke rakettyper på flådefartøjer. Men bag hele striden om disse rakettyper ligger der også det faktum, at amerikanerne mener, at traktaten ikke er holdbar i længden i og med, at lande som Kina, Nordkorea, Iran og Rusland alle producerer disse rakettyper. Derfor vil den amerikanske udvikling af disse våbentyper også fortsætte, siger flere diplomatiske kilder i NATO-hovedkvarteret til Berlingske.

Hvad med »slyngelstaterne«

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, nævte selv i går på et pressemøde i Bruxelles, at disse lande udvikler og producerer stadigt mere avancerede rakettyper, og at USA under ingen omstændigheder vil lade sig løbe over ende af den udvikling.

»Ingen af disse lande har skrevet under på traktater, så de kan gøre, hvad de vil,« sagde Pompeo.

Også selv om Nordkorea og Iran har udviklet både kort- mellem- og langdistanceraketter, som kan medbringe atomladninger, hvilket gør det hele langt mere kompliceret.

Ingen i NATO-hovedkvarteret tror, at Rusland uden videre vil fjerne disse nye rakettyper, og derfor er risikoen til stede for, at Europa endnu engang bliver skueplads for et våbenkapløb mellem USA og Rusland. Derfor har tyskerne og franskmændene i NATO også være stærkt kritiske over for USAs trusler om at trække sig fra INF traktaten.

Men på udenrigsministermødet i går blev man enig om at støtte USA i beslutningen om at give Moskva et ultimatum. Dog med det forbehold, at der i slutteksten henvises til, at man vil opretholde dialogen med Rusland og håber på nye forhandlinger.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder