Hvem gemmer sig bag de – ikke altid så – Hvide Hjelme?

De Hvide Hjelme har reddet titusinder af syriske menneskeliv og står på samme side af konflikten som Vesten. Men de er knap så upartiske, som de hævder.

Medlemmer af SCD – De Hvide Hjelme – under redningsarbejdet efter et luftangreb på oprørsbastionen Douma tæt ved Syriens hovedstad, Damaskus. Foto: Sameer Al-Doumy/AFP Fold sammen
Læs mere

Røde Kors har ikke opfordret til at bombe valgsteder i Damaskus.

Alene tanken om, at Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, ville dele sådan en opfordring på sin Facebook-væg, er absurd. Han ville blive fyret omgående, og den neutralitet, Røde Kors har gjort til sit varemærke, ville lide en lynhurtig død, og donorer ville trække sig.

1. juni 2014 skrev Mustafa al-Haj Yussef en Facebook-opdatering. Han var på det tidspunkt – og er stadig – leder for en af det syriske redningskorps’ - De Hvide Hjelmes - afdelinger i Idlib i Syrien. Under sin egen kommentar »En fantastisk meddelelse« delte han en særlig skriftlig militær meddelelse fra de syriske oprørsgrupper, hvori der står, at valgstederne i Damaskus skal gøres til mål for angreb.

Mustafa al-Haj Yussefs kommentar er en del af en rå, sekterisk og mørk side af De Hvide Hjelme. En organisation, der for nylig var indstillet til Nobels fredspris, og som netop har modtaget 60 millioner kroner i bistand over de kommende tre år fra den danske regering. De Hvide Hjelme har i forvejen modtaget 23 millioner dollar fra USA og et endnu større beløb fra den britiske regering.

De Hvide Hjelme blev oprettet i 2013 og består af omkring 3.000 volontører. På rekordtid har organisationen opnået høj status, især i Vesten. Billederne af redningskorpsets indsats i Aleppo og Idlib taler for sig selv. De Hvide Hjelme menes at have reddet flere end 60.000 menneskeliv ved at rykke hurtigt ud, hver gang regimets og Ruslands bomber eksploderer i de oprørskontrollerede byer. Kvinder, børn og ældre graves ud af murbrokkerne og reddes. Det giver De Hvide Hjelme heltestatus i store dele af Vesten og gør dem til en af de sidste brikker Vestens politikere har på hånden over for Rusland og Bashar al-Assad. Hjelmene leverer den humanitære stemme og de billeder, der udstiller Assads og Putins bombardementer. Og ved udelukkende at operere i de oprørskontrollerede områder er De Hvide Hjelme med til at holde liv i ønsket om regimeskifte.

»Al-Qaeda med en ansigtsløftning«

Derfor bliver organisationen selv angrebet af regimet og Rusland. Når det ikke er med bomber, er det med en meget effektiv propaganda­maskine, der konstant forsøger at så tvivl om »hjelmenes« gerninger og antyde forbindelser til militante grupper, der står på en række landes terrorlister. Som for eksempel Jabhat al-Nusra, der for nylig skiftede navn til Jabhat Fath al-Sham. Senest er De Hvide Hjelme blevet beskyldt af kilder, der er stærkt krititiske over for Vestens intervention i Syrien, for at være »al-Qaeda med en ansigtsløftning«.

I en gennemgang af frit tilgængeligt materiale fra hvide hjelmes facebooksider har Berlingske fundet belæg for, at dele af organisationens medlemmer hylder og opfordrer til vold. I et enkeltstående tilfælde ses en af De Hvide Hjelme slå en krigsfange i en videooptagelse. I en anden videooptagelse kan to medlemmer af organisationen ses stående oven på ligene af syv syriske soldater på en ladvogn. I det øjeblik bilen kører, laver den ene af organisationens medarbejdere V-tegn. I en tredje videooptagelse kører medlemmer af De Hvide Hjelme med i en bil, hvor to syriske soldater udsættes for tortur. Efterfølgende lagde en af medarbejderne en video ud på Facebook af den ene soldats henrettelse. Denne video er blevet slettet igen.

Efter de syriske oprøreres nedskydning af en russisk pilot har en række medlemmer af De Hvide Hjelme delt billedet af den døde pilot på Facebook. En af dem forbander piloten og siger, at han nu er i helvede, mens han tilføjer en »jeg føler mig stolt-smiley«.

Dansk bekymring

Bag de flere end 30 likes, opdateringen har fået, er mindst 11 medarbejdere i De Hvide Hjelme. I en af de videooptagelser, Islamisk Stat tidligere har udgivet med den britiske fange John Cantlie fra Aleppo, kan to medlemmer af De Hvide Hjelme ses gå lige forbi bag John Cantlie, mens han taler til kameraet. John Cantlie blev kidnappet i november 2012 af Islamisk Stat og er den eneste fange, der har formået at overleve i fire år blandt andet ved at medvirke i propagandafilm for IS. John Cantlie menes stadig at være i live.

Danmarks nye udenrigsminister, Anders Samuelsen, har svaret skriftligt til Berlingske, at Danmark er bekymret for de mere ekstreme medlemmer af De Hvide Hjelme.

»Jeg er bekendt med kritikken af De Hvide Hjelme, herunder beskyldningerne om visse medlemmers sympati for ekstremistiske grupperinger. Først og fremmest vil jeg slå fast, at vi naturligvis tager den slags beskyldninger alvorligt og har rejst sagen med organisationens leder i dag. Det vil vi også gøre i fremtiden. Men det ændrer ikke mit grundlæggende syn på organisationens fantastiske og tapre arbejde for at redde liv under forfærdelige omstændigheder. Vi kanaliserer vores støtte igennem en anerkendt international NGO, som er underlagt præcis de samme regler og procedurer som andre dansk-støttede organisationer. Det vil sige, at der er en række monitoreringsmekanismer og rapporteringskrav, som skal sikre, at den danske støtte går til det, der er meningen. Derudover har vores udsendte rådgivere i regionen tæt kontakt med organisationerne og sikrer løbende opfølgning på anvendelsen af de danske midler,« skriver udenrigsministeren.

»Alternativet er, at vi ikke hjælper«

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup, mener ikke, at der findes noget alternativ, hvis Danmark vil være med til at hjælpe civilbefolkningen i Aleppo.

»Vi er godt klar over, at intet i Aleppo er sort-hvidt. Men fordi der ikke er adgang for internationale hjælpeorganisationer, er De Hvide Hjelme vores eneste måde at hjælpe de mange tusind civile på. Alternativet er, at vi ikke hjælper. Og det, synes jeg, ikke er noget acceptabelt alternativ,« siger han.

Dansk-syriske Haifaa Awad, der har været med til at arrangere støttedemonstration for De Hvide Hjelme, kender kritikken af organisationen, men synes, det er forkert at dømme den ud fra de standarder, danske og vestlige nødhjælpsorganisationer opretholder.

»Der vil altid være brodne kar. Også i en organisation som De Hvide Hjelme. Men vi bør ikke dømme organisationen fra vores eget ståsted. Det er en humanitær organisation, der er født i krig. Ingen af medarbejderne er opvokset i et demokrati, hvor de internationale konventioner overholdes. Jeg tror, at De Hvide Hjelme gennemgår en udviklingsproces, og netop derfor synes jeg, det er vigtigt at støtte dem,« siger Haifaa Awad.

Raed al-Saleh, lederen af De Hvide Hjelme, besøgte i løbet af fredag København, hvor han blandt andet mødte udenrigsminister Anders Samuelsen.

Berlingske konfronterede Raed al-Saleh med indholdet fra diverse hvide hjelmes Facebooksider og spurgte, hvordan organisationen forholder sig til den del.

»Der har været nogle sager, og dem har vi taget os af,« siger han i et interview til Berlingske.

Afspejler befolkningen

Men De Hvide Hjelme har ikke officielt fordømt nogen af hændelserne, og der er stadig tvivl om, hvorvidt de omtalte medlemmer er blevet ekskluderet.

»Enhver fejl eller krænkelse i strid med vor politik begået af et medlem bliver undersøgt, og hvis det bekræftes, tackler vi det åbent, og der bliver en straf,« siger han.

Den danske dokumentarist og journalist Nagieb Khaja har opholdt sig med De Hvide Hjelme i Østaleppo i 12 dage i forbindelse med optagelserne til den dokumentarfilm, han har lavet om organisationen.

»Medlemmerne af De Hvide Hjelme afspejler befolkningen,« forklarer Nagieb Khaja.

»Da jeg var sammen med De Hvide Hjelme, mødte jeg både islamister, sekulære og pacifister. Husk på, at De Hvide Hjelme færdes frit blandt så vidt forskellige væbnede grupper som Den Frie Syriske Hær og Jabhat Fath al-Sham. Jeg vil vove at påstå, at alle de NGOer, der opererer i Syrien, er meget sammensatte, hvad angår holdninger. I nogle af de NGOer, der opererer i regimekontrollerede områder, finder du også medarbejdere, der bakker op om Assad-regimet og dets brutale politik,« siger Nagieb Khaja.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten