Hvem er venner med hvem i D.C. lige nu?

Mouritzens dagbog fra Washington: Lad os lige tage temperaturen på, hvem der IKKE kan lide hvem i Washington D.C. lige nu.

En tur ned til Kongressen her i Washington D.C. er altid en fornøjelse, mener Berlingskes korrespondent, som tilføjer, at der for tiden er ekstra interessant og livligt i området omkring det amerikanske demokratis højborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK WILSON

... For det er nemlig af afgørende betydning for de skræmmende perspektiver i, at USA løber tør for likvider 17. oktober, og forhandlingerne om en løsning fortsat er i hårdknude.

En tur ned til Kongressen her i Washington D.C. er altid en fornøjelse. Smuk bygning både udvendig og indvendig. Gode muligheder for at møde interessante mennesker ved et tilfælde og ikke mindst masser af interessante mennesker uden for, som møder op, fordi de har en livslang drøm om at opleve det amerikanske demokrati tæt på. Og det er anderledes end europæiske demokratier med en anden magtfordeling mellem udøvende, dømmende og lovgivende magt, der lapper ind over hinanden for at forhindre, at en af de styrende institutioner bliver for magtfuld. Og så er der lige det, der gør det virkelig kompliceret, fordi det er mere skjult. Hvem er venner med hvem lige nu inde i den store, hvide bygning.

»Det er en børnehave, derinde,« siger en kvinde fra Dallas til mig uden for Kongressen.

»Det betyder da ikke noget. Det er sådan noget, journalister går op i,« lyder kommentarerne tit, når man har en middagssamtale med ikke-journalistvenner. »Hmm,« lyder mit svar oftest. Jeg er tynget af den viden, jeg har gennem amerikanske journalister, der med rette eller urette går op i den slags. For sandheden er – desværre – at det personlige forhold betyder noget. Det er ikke bare professionalisme det hele, der foregår i Kongressen og for den sags skyld i Folketinget.

Lad os lige tage temperaturen på, hvem der IKKE kan lide hvem i Washington D.C. lige nu. For det betyder noget for det skræmmende perspektiv, at USA løber tør for likvider 17. oktober. Altså, vi tager det fra gunden. Formanden for demokraterne i Senatet – han hedder Harry Reid og er hamrende magtfuld lige nu – kan ikke lide den demokratiske vicepræsident, Joe Biden, som kender det politiske spil i Kongressen ud og ind. Han ville være et eminent kort at spille for præsident Barack Obama, hvis ellers han kunne få lov af Reid. Onkel Joe, som han kaldes her i byen, er nemlig god til det med Republikanerne. Men Reid vil ikke have, at Biden blander sig i forhandlingerne, for vicepræsidenten har det med at stjæle rampelyset. Det kan Reid selvfølgelig ikke sige højt, for så vil han virke barnlig. Derfor har han opfundet en undskyldning for at overtale Obama til at holde Biden i kort snor: Nemlig, at Biden i forhandlinger med Republikanerne forærer dem alt for meget. Så Joe sidder og skumler oppe i sit vicepræsidentpalads oppe på en af bakkerne i Washington og må nøjes med udsigten til Kongressen nede i bunden af byen.

Reid er ikke nogen karismatisk mand. Men han er også sur på lige præcis den person, han burde samarbejde lige nu. Nemlig Republikanernes minoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell. Det er ham, der styrer nogle af republikanerne. Det er desværre også ham, der af og til lusker sig til et møde med Biden, som altså ifølge Reid har været katastrofal for demokratiske kerneværdier. Så det, at McConnell forsøger at skyde genvej til en mere medgørlig Biden har altså fået Reid til at se »rødt«, som tilfældigvis også er Republikanernes partifarve – uden sammenligning i øvrigt. Og så har den 71-årige McConnell derudover snydt sin aldersfælle, den 73-årige Reid, ved ikke at overholde gentleman-aftaler om ikke at være alt for hårde ved hinanden i forbindelse med valg.

McConnells republikanske kampfond, som han styrer, kørte en annoncekampagne under Reids forsøg på at blive genvalgt med fokus på hans forkærlighed for luksushoteller. Den slags ting gør man ikke ustraffet. Nu er Reid i gang med at lægge forhindringer i vejen for, at McConnell kan blive genvalgt. Er det personligt. Tjah. En børnehave, som min nye veninde fra Dallas siger. Tjah. Under alle omstændigheder løber USA tør for penge om knap tre dage.