Hvem er Jared Loughner?

Han er 22 år, bor hos sin mor og far - og gør i særprægede synspunkter.

Det var angiveligt den 22-årige Jared Loughner, som stod bag massakren i Tucson.
Hans navn er blevet offentliggjort af flere medier, men endnu ikke officielt bekræftet.
En person med det samme navn og de samme karakteristika står bag en række sites på youtube, hvor han fortæller om sig selv og sine mildest talt særprægede synspunkter.
Loughner er tilsyneladende ikke tilknyttet nogle organiserede grupper, og han bekender sig heller ikke på de sites, som Berlingske Tidende har set, til et bestemt parti.
Han lyder mere som en sammensværgelsesteoretiker, der siger, at han ikke stoler på den nuværende regering, som udfører "hjernevask", og han kommer også med sine ikke videre gennemskuelige ideer om amerikansk valuta. Han stoler ikke på dollaren, fordi han ikke stoler på Gud, og fordi dollaren ikke er sikret i guld og sølv, skriver han.
På nogle af illustrationerne kan man se ham med en automatisk pistol. Sherifkontoret har bekræftet at gerningsvåbenet netop var en fuldautomatisk pistol.

Her er nogle af de links, hvor man kan søge ind i Jared Loughners univers:

http://www.youtube.com/classitup10

http://gallery.pictopia.com/azstar/gallery/102269/photo/8842226/?o=12

http://www.tucsonweekly.com/TheRange/archives/2011/01/08/congresswoman-g...