Hvem er fjenden?

Islamisk Stat forsøger at slå igen i Irak. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARWAN IBRAHIM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyrkiet er allieret med USA, Danmark og alle andre lande i koalitionen, der bekriger Islamisk Stat i Syrien. Det samme er de syrisk-kurdiske YPG-styrker, der udgør nogle af koalitionens mest effektive soldater på landjorden. Det var således YPG-militsen, der tildelte IS det første større nederlag med befrielsen af Kobane for knap to år siden.

Torsdag angreb Tyrkiet igen-igen YPG-militsen og dræbte op imod 200 af dens krigere. Forklaring: Tyrkiet – med præsident Erdogan ved roret – beskylder YPG-militsen for at stå i ledtog med den militante tyrkisk-kurdiske organisation PKK, der af Tyrkiet er stemplet som en terrorbevægelse. De kurdiske krigere klager over, at de tyrkiske angreb svækker deres krig mod Islamisk Stat, og USA og Europa beder da også i diplomatiske vendinger Tyrkiet om at indstille jagten på de syriske YPG-kurdere.

Men som i stort set alle andre sammenhænge er Erdogans Tyrkiet ikke modtageligt over for Vestens henstillinger og gode råd, og tiden er ikke til at presse tyrkerne nu, hvor EU har gjort sig 100 procent afhængig Tyrkiet i forsøget på at holde flygtninge og migranter på afstand.

Tyrkernes krig mod YPG i krigen mod IS er blot et af mange eksempler på krigens absurditeter. Det mest oplagte er stadig, at koalitionen bomber Islamisk Stat, men freder det syriske regimes militære dræbermaskine. Også selv om regimet er ansvarligt for langt flere døde, langt mere ødelæggelse og langt flere flygtninge, end de religiøse galninge i Islamisk Stat er.

Fredag forlød det tilmed ifølge organisationen Syrian Network for Human Rights, at USA, Danmark og de andre lande i koalitionen på to år har taget 649 civile – inklusive 244 børn – med i døden i bombardementerne af Islamisk Stat.

»Collateral damage« på dansk »følgeskader« kaldes det lettere klinisk i den militære jargon, mens den syriske menneskerettighedsorganisation advarer koalitionen mod følgerne:

»Den eneste måde, hvorpå Islamisk Stat kan bekæmpes, er ved at alliere sig med hele det syriske folk,« lyder det.

Indtil videre er den USA-ledede koalition dog mere allieret med Assad-regimet – om end ufrivilligt, nærmest som en slags »følgeskade«. Som regeringen herhjemme erkender, kan luftbombardementerne af Islamisk Stat nemlig være en håndsrækning til det syriske regime, der sammen med de russiske og iranske allierede så kan koncentrere sig om at bekæmpe de øvrige oprørere.

Og hvad dem – oprørerne – angår, bliver de mere og mere islamistiske godt hjulpet på vej af stærke religøse kræfter i de rige arabiske golfstater. De vestligt støttede oprørere er derimod alvorlig trængte på slagmarken. I denne uge blev de demokratisk sindede oprørere så yderligere svækket – det skete, da koalitionspartneren Tyrkiet valgte at sætte op mod 200 af dem ud af spillet.