BRUXELLES: Nervekrigen mellem Italien og Frankrig på den ene side og EU-Kommissionen på den anden fortsætter efter EU-topmødet i Bruxelles. Inden onsdag i næste uge skal Kommissionen gøre op med sig selv, om den vil kræve ændringer i Frankrigs og/eller Italiens budgetter for 2015. I så fald skal den i yderste konsekvens være klar til for første gang at forkaste et EU-lands budget. På den anden side skal Italiens og Frankrigs regeringer gøre op med sig selv, om de vil risikere en optrapning eller krybe til korset og aftale nye besparelser eller reformer.
Accepterer Kommissionen uden videre, at Frankrig igen misser kravet om et maksimalt statsunderskud på tre procent, sender det ifølge de europæiske budgethøge et uheldigt signal. Tvinger man Frankrig til at gennemføre yderligere besparelser, kan det splitte eurogruppen og give ny vind i sejlene til højrepopulisterne i Front National, der bare venter på at tordne mod et »nyt tysk sparekrav«. Derfor prøver Tyskland at undlade at belære nogen offentligt.
Spørgsmålet er, hvem der blinker først? I EU har ingen lyst til en frontalkonfrontation, og reglerne indeholder en mulighed for fleksibilitet i særlige økonomiske situationer, men om den mulighed skal komme Frankrig og Italien til gode, blev ikke meget klarere under fredagens debatter i Det Europæiske Råd og efterfølgende i gruppen af eurolande. Man skal have gjort sig fortjent til fleksibilitet. Har Frankrig det?
Onsdag lige inden topmødet havde næstformand i Kommissionen Jyrki Katainen sendt breve til fem lande, der ikke lever op til kravene i EUs Stabilitets- og Vækstpagt. Frankrig har gennemført offentlige besparelser, men vil alligevel i de to kommende år igen overskride kravet om et maksimalt statsunderskud på tre procent. Frankrigs præsident, François Hollande, giver den lave vækst i Europa skylden og gav efter mødet indtryk af, at det blot handler om at forklare Kommissionen den franske situation.
»Brevet, der kom for et par dage siden, var ventet, da man skal forklare, hvorfor man har et større underskud end de tre procent. Det vidste vi, og vi vil svare i slutningen af denne uge og forklare vores budget. Vi vil gøre alt for at få gang i væksten ved at udnytte den maksimale fleksibilitet i reglerne, mens vi fortsat respekterer traktaten,« sagde han.
Frankrig i de største problemer
Inden topmødets begyndelse havde Italiens 39-årige socialdemokratiske premierminister, Matteo Renzi, øget temperaturen betragteligt, da hans regering offentliggjorde det stærkt fortroligtstemplede brev fra Jyrki Katainen. Heri havde finnen forklaret, at Italien ikke er hurtig nok til at reducere sit strukturelle budgetunderskud. Der skal flere reformer eller besparelser til.
Offentliggørelsen provokerede EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, der ønsker »fortrolighed« om budgetforhandlingerne. Matteo Renzi svarede, at han vil offentliggøre alt, hvad der kommer fra EUs »paladser«.
Frankrigs præsident, François Hollande, har et klart større problem end Matteo Renzi, og måske derfor lyder Hollande mere kompromissøgende. Den franske økonomiminister, Emmanuel Macron, udfordrede ellers det magtfulde Tyskland tidligere på ugen, da han før et møde i Berlin med finansminister Wolfgang Schäuble (CDU) og økonomiminister Sigmar Gabriel (SPD) efterlyste ekstra tyske investeringer for 50 mia. euro de kommende tre år. Det skulle matche franske besparelser på 50 mia. euro i samme periode. Ifølge Macron kunne det sætte skub i Europas økonomi, der kører i uventet lavt gear i mange lande herunder også Tyskland. Den tyske regering reagerede spidst på den franske »belæring«, og senere trak Macron følehornene til sig. Frankrig har brug for tysk forståelse.
Ingen udsigt til ekstra tyske investeringer
I Tyskland ramte den franske efterlysning imidlertid et ømt punkt. Også den tyske vækst er blevet nedjusteret, og Sigmar Gabriel bemærkede, at 50 milliarder euro svarer til det finansieringshul, der er i Tyskland. Der er bare ikke penge i statsbudgettet til flere investeringer, fordi den tyske regering næste år vil præstere det første samlede budgetoverskud i 45 år.
Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), indskærpede på sit pressemøde, at alle skal overholde EU-reglerne, men at fleksibiliteten samtidig skal udnyttes »maksimalt«. Hun tror på en blød landing i næste uge.
»Frankrig har jo allerede fået en del fleksibilitet. Jeg tror også, de vil få mere fleksibilitet fremadrettet, og det er jeg helt sikker på, at Frankrig og Kommissionen finder en fornuftig løsning på,« sagde hun.