Hvad skal vi gøre?

Benafsha og Mohammed havde begge gode job som journalister i Afghanistan. Nu er de på flugt fra Talebans dødstrusler med kurs mod Nordeuropa. De ved, at Europa ikke kan rumme alle verdens flygtninge. Men hvad skal vi gøre? spørger parret.

Benafsha Behishty og hendes mand, Mohammed Naiem, arbejdede begge som journalister i Afghanistan, hvor de kommer fra. De skrev kritisk om Taliban og følte sig nødsaget til at flygte. På deres vej fødte Benafsha deres datter Shahdis, der nu er en måned gammel. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Benafsha lader det drivvåde babytøj ligge på bænken ved busstoppestedet. Den 27-årige nybagte mor magter ikke at slæbe på det, nu hvor hun skal ud på en 50 kilometer lang gåtur i bjergrigt terræn her på den græske ø Lesbos for at nå frem til det næste mål på flugten fra Taleban-militsen i Afghanistan.

Benafsha er sammen med sin mand, Mohammed, og deres kun en måned gamle datter, Shahdis, netop ankommet til den allernordligste spids af Lesbos. I en gummibåd fra Tyrkiet sammen med knap 50 andre afghanere, og det drivvåde babytøj er ikke det første bagage, de må lægge bag sig.

»I Tyrkiet måtte vi sælge vore vielsesringe og den ene computer for at overleve og få penge til at komme videre,« fortæller Benafsha Behishty, mens hendes baby, som hun fødte ved kejsersnit under flugten i Tyrkiet, klynker i hendes arme.

Det er seks måneder siden, at den lille familie indledte turen ud i uvisheden. Alene turen i gummibåden fra Tyrkiet over Ægæerhavet til Lesbos kostede parret 2.000 dollar, 1.000 dollar pr. passagerer, hvilket nøje svarer til den pris, som mange andre flygtninge her på øen beretter om.

Turen tog lidt over to timer, og Benafsha og Mohammed frygtede undervejs, at det skulle bliver deres sidste.

»Det var meget ubehageligt. Alt for mange stuvet sammen. Da vi skulle af sted fra Tyrkiet, var der problemer med gummi­båden, og det gjorde os ekstra nervøse. Menneskesmuglerne truede os med våben til gå om bord i en anden gummibåd,« siger Mohammed Naiem.

Benafsha tilføjer, at det tyrkiske politi pludselig kom forbi.

»Vi troede, at det nu var forbi med os. Men politifolkene gjorde os ikke noget. Tværtimod. De sagde bare, at vi skulle se at komme af sted,« siger den afghanske kvinde, der ligesom sin mand er journalist.

Læs også: »Er vi i Italien? Er det her Schengen? Er det Athen? De fyldes med løgn af menneskesmuglerne«

Værdifulde papirer

De var, indtil flugten fra den afghanske hovedstad, Kabul, ansat ved Birlik TV – en af de mange æterbårne medier, der er dukket om i de seneste 13 år, hvor USA og NATO-partnerne har forsøgt at stabilisere det krigsarrede land.

Benafsha leder i den sorte rygsæk og finder en stak papirer og personlige dokumenter, der er pakket ind i husholdningsfilm. Det er nemlig meget værdifulde papirer. Det er udklip fra aviser, artikler af og om de to journalister samt eksamensbeviser.

Mohammed har også flere videoklip på sin mobiltelefon med TV-indslag og interview, han har produceret. Det kan alt sammen vise sig at være afgørende, når – eller hvis – parret og deres lille baby når frem til et land, hvor de vil søge asyl.

Hvor det er, ved de ikke rigtig.

»Måske Tyskland. Vi tager derhen, hvor vi kan få hjælp og beskyttelse. Vi er journalister, og der var ikke arbejde at få i Tyrkiet,« siger Benafsha og nikker, da vi spørger hende, om hun og Mohammed godt er klar over, at det kan være svært at opnå asyl i Europa.

»Ja, det ved vi, men hvad skal vi gøre?« siger hun og hanker op i tasken.

Hun og Mohammed og lille Shahdis må videre – op over bjerget med kurs mod Mytilini, hovedbyen på Lesbos, hvor bådflygtningene bliver registreret og sendt videre med færgen til Athen.

Læs også: Borgmester på græsk ø: »Situationen er ved at komme ud af kontrol«

Familie dræbt af Taliban

Da Berlingske næste dag møder parret på parkeringspladsen ved havnen i Mytilini, fortæller de, at de slap for at gå hele den lange tur. De var heldige. To hollandske turister i en udlejningsbil gav dem et lift, selv om det kan give op til ti års fængsel, fordi det ifølge græsk lov anses for at være medvirken til menneske­smugling.

Benafsha og Mohammed har slået lejr i et hjørne af havneområdet sammen med omkring 100 andre flygtninge fra Afghanistan. Her venter de på, at det græske politi registrerer dem. En af de andre flygtninge har været så venlig at låne Benafsha sit lille telt, så den nybagte mor kan få hvilet ud med sin baby.

»Mohammed og jeg kunne ikke blive i Afghanistan. Vi er journalister, og Taleban truer os på livet. Alene det, at jeg er kvinde og journalist, der optræder på TV, er grund nok til, at jeg skal dø. Taleban har allerede dræbt Mohammeds far, mor og søster,« konstaterer Benafsha og understreger, at hun og Mohammed vil vende tilbage til Afghanistan, når der bliver sikkert at være.

»Vi er journalister og vi havde gode job i Kabul. Vi vil tilbage, når det er sikkert,« siger flygtningen, inden hun lukker teltet og forsøger at få lidt søvn og samle kræfter til den videre flugt.

Billedgalleri: http://www.b.dk/globalt/flygtninge-stroemmer-til-den-graeske-ferieoe-lesbos