Hvad skal Japan med et forsvarsministerium?

USA bakker op om en øget politisk og militær rolle for Japan, men kineserne er ikke begejstrede, og nye diplomatiske kuldegrader kan være på vej i forholdet mellem de to stormagter.

Da Japans nye premierminister Shinzo Abe i denne uge indviede landets »nye« forsvarsministerium, manglede han ikke gode argumenter for, hvorfor det ellers pacifistiske Japan pludselig har brug for at forvandle det tidligere forsvarskontor til et forsvarsministerium.

Nordkoreas chokerende prøvesprængning af en atombombe og missilaffyringer har nemlig ændret sikkerhedssituationen i Østasien så meget, at det virker naturligt, at også Japan føler et behov for at styrke sit forsvar.

Det stalinistiske styre i Pyongyang har ikke overraskende fordømt dannelsen af det japanske forsvarsministerium, mens nabolandet Kina har udtrykt sin bekymring for, om »Japan kan holde sig på den fredelige sti og oprigtigt reflektere dets historie«.

Lederskribenterne på alle de store statskontrollerede medier i Kina har heller ikke sparet på skræmmebillederne om et nationalistisk Japan, der ikke længere vil nøjes med at være en økonomisk stormagt, men også drømmer om at blive en politisk og militær spiller på den internationale scene.

Det er i øvrigt noget Japans nære allierede USA bakker op omkring, fordi det kan hjælpe med at afbalancere Kinas voksende indflydelse i regionen. Og meget tyder på, at det er blevet sværere for Kinas propagandaministerium at isolere Japan i Østasien, selv om kineserne tilsyneladende ikke mangler gode argumenter for, hvorfor Japan er en trussel mod den regionale sikkerhed.SHINZO ABE er endnu ikke sprunget ud som hverken ultrakonservativ eller nationalist, sådan som mange analytikere spåede. Tværtimod. Indtil videre har han vist sig at være en både diplomatisk og imødekommende regeringsleder, som oprigtigt forsøger at forbedre relationerne med nabolandene i Østasien. Han tiltrådte i september og besøgte allerede måneden efter Kina - selv om forholdet mellem de to lande på det tidspunkt var på frysepunktet. Blandt andet fordi Abes forgænger Junichiro Koizumi gentagne gange har trådt ikke bare Kina, men også de øvrige lande, som Japan besatte under Anden Verdenskrig, over tæerne ved at besøge Yasukuni-templet, der blandt andet hædrer krigsforbrydere fra krigen. Forholdet mellem Kina og Japan er også anstrengt, fordi japanerne sammen med USA vil støtte Taiwan, hvis der opstår en konfrontation i Taiwan-strædet. Kina betragter Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, der hurtigst muligt bør indlemmes til fastlandet.

På den baggrund har Japan og USA højlydt kritiseret Kinas voksende militærbudget, som officielt lyder på 36,4 mia. dollar i år, men vurderes at være dobbelt så stort.

Kinas oprustning handler ikke blot om at true Taiwan. Landets økonomiske boom har skabt et uhyrligt behov for råstoffer som olie og kul - hvorfor den kinesiske regering i dag ser et behov for at forsvare landets interesser i bredere forstand. Men intentionerne kan ændre sig, og det er det, Japan og USA forholder sig til, når de kritiserer Kinas voksende militærbudget.DET BLIVER AFGØRENDE for sikkerhedssituationen i regionen, hvordan det nye japanske forsvarsministerium kommer til operere i praksis. Og vigtigst af alt bliver det at se, hvordan Shinzo Abe træder i karakter, når han for alvor bekender kulør.

Hvis han begynder at besøge Yasukuni-templet - sådan som de stærke højreorienterede kræfter i Japan ønsker - og sådan som mange analytikere forventer, bliver forholdet til Kina og de andre nabolande igen nedkølet.

Mange vurderer, at Shinzo Abe udelukkende opfører sig diplomatisk, indtil han er sikker på at blive genvalgt, når der skal være valg til sommer.

I så fald vil det være belejligt for Abe i en fredeligere periode at have fået forsvarsministeriet på plads, og premierministeren har trods alt ikke lagt skjul på sit ønske om at ændre Japans pacifistiske grundlov, så landet igen kan blive en militærmagt, selvom spørgsmålet fortsat deler befolkningen.