Hvad laver 710 millioner kinesere på nettet? De sladrer og følger kendisser

En skilsmisse, et råd fra en rigmand og en topatlets mystiske energi er blandt årets største virale hits i Kina. Onlinecensuren øges godt nok, men især kendisnyt og patriotisme er der rigeligt med plads til blandt landets godt 700 millioner internetbrugere.

»Begynd med at tjene 100 mio. kroner,« foreslog ejendomsmatadoren Wang Jianlin (forrest) – en af Asiens rigeste personer – da han på TV skulle rådgive om vejen til økonomisk succes. Det faldt ikke i god jord på de sociale medier. Foto: Jason Lee Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med jævne mellemrum publicerer Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, en nyhed, hvor ordlyden er stort set den samme. Den handler om, at der nu er endnu flere kinesiske internetbrugere.

710 millioner kinesere er i dag online – det er over halvdelen af befolkningen. Ni ud af ti af dem er på nettet via en mobiltelefon. Nu er der ganske vist mange kinesere, men imponerende er det alligevel. Ikke mindst i betragtning af, at Kinas internet er underlagt verdens mest sofistikerede online-censur, der blokerer nogle af de internationalt mest populære tjenester og hjemmesider. Det gælder for eksempel Google og Facebook.

I stedet findes der kinesiske versioner, der følger Kommunistpartiets dessiner og sørger for, at debatten ikke løber i en alt for kritisk retning. Eksempelvis kom det forleden frem, hvordan WeChat, der er Kinas mest brugte sociale medie, sletter ord i dialoger, hvis de er for politisk følsomme.

Men spørgsmålet er, hvor meget det rent faktisk påvirker almindelige kineseres adfærd online. Sværere er det heller ikke at udskifte Dalai Lamas navn med en forkortelse eller lignende, og samlet set ville den tibetanske leders færden nok ikke fylde alverden i den kinesiske internetsfære med eller uden censur.

Det gør til gengæld internethandel, chat med venner, selvpromovering på sociale medier og ikke mindst sladder om de rige og kendte. Med andre ord cirka det samme som internetbrugere andre steder på kloden bruger tid på. Kendisnyt er derfor prominent placeret på listen over de populæreste emner i året, der gik, på Kinas internet. Sportsstjerner, skuespillere og erhvervsledere har ofte millioner af online- fans. Interesse for Kinas politiske elite er der også – bare under mere ordnede forhold.

Hvad ledelsen af Kommunistpartiet angår, er der kun plads til den officielle fortælling sanktioneret af de statsejede medier. Skilsmisser eller personlige nedture blandt medlemmerne af Kommunistpartiets politbureau er ikke til debat i det offentlige rum.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina