Hvad blev der af Einsteins hjerne?

I 1955 døde geniet Albert Einstein, og hans hjerne blev stjålet. En ny bog fortæller historien om, hvad der egentlig blev af den.

Hvad blev der af Einsteins hjerne? Fold sammen
Læs mere
Foto: -

Det amerikanske nyhedsbureau NPR kan fortælle, hvad der egentlig blev af Einsteins hjerne. Siden han døde for 55 år siden, har retsmedicinere og hjerneforskere spekuleret på, hvorfor Albert Einstein var så genial. En af dem der prøvede, var en amerikansk patolog ved navn Thomas Harvey. I en ny bog af R. Douglas Fields "The Other Brain" fortælles historien om, hvad der egentlig blev af Einsteins hjerne, og hvilken betydning for hjerneforskningen hjernen fik.

Albert Einstein var europæisk jøde, der gennem sine matematiske visionære beregninger nåede frem til teorier om fysiske love, hvis rigtighed først blev erkendt gennem eksperimenter mange år senere. Einstein døde i USA i 1955. Einstein var ved sin død allerede internationalt anerkendt som noget af et geni. Patologen Thomas Harvey udførte undersøgelsen af Einsteins lig og fjernede ved den lejlighed hjernen, som var ganske normalt. Istedet for at placere hjernen tilbage i kraniet, lagde Harvey hjernen i formaldehyd.

Harvey påstod, at Albert Einsteins ældste søn, Hans Albert, havde givet ham lov til at tage hjernen, men Einsteins familie har hårdnakket benægtet dette. I kølvandet på den strid mistede Harvey sin arbejde - men beholdt hjernen. Ifølge Fields mente Harvey, at han gjorde videnskaben en tjeneste ved at forfølge sin undersøgelse af Einsteins hjerne. I 1980erne arbejdede journalisten Michael Paterniti med at spore Einsteins hjerne. Han fik kontakt med Harvey, der stadig havde hjernen i sit hjem. Over telefonen lovede Harvey at aflevere den til Einsteins familie. Efter aftalen kørte Paterniti hjem til Harvey, der mødte ham med en tupperware plastikboks, hvori Einsteins hjerne var anbragt. De kørte nu gennem USA for at opsøge Albert Einsteins niece for at aflevere hjernen.

Ifølge Harvey havde han løbende sendt små stykker af Einsteins hjerne til ledende hjernespecialister, så efterhånden var der ikke så meget tilbage af Einsteins oprindelige hjerne. En af specialisterne, der var gået videre med sagen, var Marian Diamond fra University of California. Hun havde fået fire små stykker af hjernen. Hun havde fået dem i 1980erne med posten. Hjernedelene var sendt i en mayonaise-krukke.

I 1980erne mente man, at hjernens kapacitet blev afgjort af antallet af neuroner. Flere videnskabsmænd havde på det tidspunkt afgjort, at Einsteins hjerne ikke indeholdt specielt flere neutroner end andre normale hjerner, fortæller Fields i sin nye bog. Imidlertid var Marian Diamond interesseret i de celler, der som en slags lim holdt hjernen sammen. Diamond undersøgte, om Einsteins hjerne havde mere af denne type limceller, også kaldt astrocytter, og hun fandt ud af, at det havde Einsteins hjerne faktisk. Særlig i det hjerneområde, hvor kreativ og kompleks tænkning er placeret, havde Einsteins hjerne meget af denne substans.

Denne opdagelse blev senere støttet af lignende undersøgelser af andre hjerner. Disse astrocytter har en central betydning for hjernens evne til at "lytte" til neuronernes arbejde. Det er nu almindeligt anerkendt, at disse astrocytter er helt afgørende for hjernens kreative arbejde.

Det viste sig, at Einsteins niece slet ikke ville have Einsteins hjerne tilbage og i sidste ende afleverede Harvey den til Princeton University, hvor den stadig opbevares. Thomas Harvey døde i 2007. Hans tyveri af Einsteins hjerne var ulovlig, men faktisk hjalp han hjerneforskningen på vej.