Husk at være skeptisk - det er 1. april

At drille sig igennem 1. april har været en tradition i Europa i århundreder. Men hvordan opstod traditionen?

Foto: LINDA HENRIKSEN

Hvor stammer ideen fra, at man 1. april skal fortælle historier, som ikke passer? National Geographic har et bud.

Tidsskriftet beretter, at en af teorierne om traditionens opståen er, at det skete, da Frankrig i 1500-tallet lavede om på sin kalender. Den nye kalender flyttede nytår, så det begyndte i januar, så kalenderen passede med den romerske kalender, i stedet for som tidligere at begynde i marts-april.

Men denne ændring skete ikke med det samme og landbefolkningen blev ved med at fejre nytåret om foråret. Disse mennesker fik benævnelsen april-narre.

Løvevaskeri i Tower

Men tidsskriftet refererer en ekspert for at sige, at denne teori muligvis er helt forkert. For den dag, hvor franskmændene fejrede nytår, var påskedag, så nytår var aldrig forbundet til 1. april. Ifølge denne ekspert voksede 1. april-traditionen ud af de urgamle europæiske forårsfester, der markerede fornyelse og hvor man gik til den med våde varer, skæg og anonymitet bag masker.

Der er faktisk en omtale af 1. april som en spøgefuld dag i den engelske forfatter Geoffrey Chauchers »Canterbury Tales« fra 1392. Men omtalen hos Chaucher er lidt usikker, og man kommer først på sikker grund i 1508, hvor en fransk digter ved navn Eloy dÀmerval skriver om poisson d'avril i betydningen at gøre grin med andre.

I løbet af 1600-tallet blev skæg og narreværk en fast bestanddel af 1. april, og man ved, at en del mennesker 1. april 1698 blev narret til at vandre til Tower of London, fordi man skulle se »løverne blive vasket«.

Spøgen om spøgen

Professor Joseph Boskin fra Boston Universitet har påstået, at ideen opstod under kejser Konstantins regeringsperiode flere århundreder efter Kristus. Hofnarren fik under Konstantins herredømme tilladelse til at blive konge for en dag. Så 1. april fik Konstantins hofnar lov til at være kejser for en dag - og deraf opstod traditionen.

Boskin fremkom med sin teori i 1983 og hævdede senere, at det var ment som en 1. april spøg, men at medierne havde taget det alvorligt.