Hurra for kolonialismen!

Vi behøver ikke skamme os mere, siger to amerikanske professorer. Kolonialiseringen var en økonomisk gevinst for de kolonialiserede. Vesten kom med andet end syfilis og guldfeber.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERKELEY: Det er ikke for ingenting, at Berkeley omtales som »Folkerepublikken Berkeley.« Byen er i mere end én forstand placeret på den yderste venstre kyst. Det var den første amerikanske by, som erklærede sig for atomvåbenfri zone, det var den første amerikanske by, som forbød polystyren, det lokale politi har fået ordre om ikke at komme efter pot-brugere, og her fejrer man ikke Columbus-dag. Man fejrer »De indfødtes dag.«

Så måske skulle jeg have været mere forberedt, da jeg sad på en café og læste en konservativ blog. En af de andre gæster kom over og insisterede på at give mig skylden for alt, hvad præsident Bush havde gjort og ikke gjort. Jeg meldte hus forbi, jeg er europæer, ikke amerikaner, sagde jeg, men det havde han også en mening om. Det var europæerne, der havde brutaliseret os alle. »I begyndte det hele - ved at kolonisere verden,« sagde han. Og så gik han.DET HAR I MINDST et halvt århundrede været god salon-tone at ryste på hovedet over koloni-tiden. Vi kan stadig ikke læse Kipling uden at høre rødjakkerne genlade i slaget ved Ghuznee, og en titel på en nylig bog om koloni-tiden fortæller os, at vi godt kan fortsætte med at skamme os. »Det britiske Gulag i Afrika,« hed Caroline Elkins roste bog fra sidste år. Men her er, hvad jeg gerne ville have fortalt min cafe-ven i Berkeley, hvis jeg havde fået chancen: At salon-billedet formentlig er forkert. To amerikanske og anerkendte professorer har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende undersøgelse af 80 øer i Atlanterhavet og Stillehavet, og de konkluderer, at de øer, der har været koloniseret længst, klarer sig bedst i dag.DE TO HISTORIKERE James Feyrer og Bruce Sacerdote fra Darthmouth, leverer dermed et nyt svar på et gammelt spørgsmål: Hvorfor er nogle lande rige, mens andre er fattige? Tidligere har vækstforskere fokuseret blandt andet på landbrug og husdyr, på mineraler, på handel, på afstand fra Ækvator, men ingen har endnu turdet sige, at måske spiller vestlig indflydelse også en rolle og endda en stor rolle.

Måske kom de vestlige lande med andet end syfilis og guldfeber, måske kom de også med positive bidrag som f.eks. permanente institutioner, ejendomsret, domstole, stabile regeringer, handelsmuligheder og skoler og universiteter?FEYRER OG SACERDOTE har skabt en database af 80 øer, de fleste af dem øer, som oftest bliver overset af statistikere og forskere, og så har de indhentet historiske og nutidige data. De har vendt og drejet fakta som naturlige ressourcer og beliggenhed, og de konkluderer, at de pågældende fakta ikke er udslagsgivende, og efter systematisk at have udelukket alle de gængse forklaringer, ender de hos kolonisering, og tallene er ganske klare: Kolonisering er bedre end ikke-kolonisering, og indtægten pr. indbygger er i dag 40 pct. højere for hvert århundrede, en ø har været koloniseret, og børnedødeligheden pr. 1.000 fødsler er 2,6 dødsfald mindre.DE TO KNYTTER dog to væsentlige præmisser til konklusionen:

* Det var bedre at blive koloniseret efter 1700 end før 1700. Før oplysningstiden blev de indfødte ofte betragtet som slaver, der bare skulle arbejdes ihjel. Da spanierne i 1505 ankom til Puerto Rico, var der 60.000 indfødte. I 1530 var tallet 1.500. Forskellen i mentalitet kan aflæses i to opdagelsesrejsende, Ferdinand Magellan og James Cook. Den spansk-portugisiske Magellan drog i 1505 ud for at underlægge sig land og kristne de vilde, mens Cook i 1768 blev udsendt af et videnskabeligt selskab og udtrykte sympati med indfødte.DET VAR AFGØRENDE hvilket land, som koloniserede øen.

De to professorer har gennemgået de kolonisatorer, som satte sig på de 80 øer, og de har rangordnet dem. Det var bedst af blive koloniseret af USA, hvilket også hænger sammen med, at USA kom så sent ind i koloniræset; derefter følger Holland, Storbritannien og Frankrig og til allersidst Spanien og Portugal.

Portugal er det eneste land, som bidrager med en minusværdi eller sagt med andre ord: Det var værre at blive koloniseret af Portugal end slet ikke blive koloniseret.MEN BUNDLINJEN - bortset fra Portugal - var positiv. Det havde en positiv effekt at blive koloniseret, og jo længere desto bedre. I det mindste ud fra en økonomisk betragtning.

Det var, hvad jeg gerne ville have fortalt min cafe-ven i Folkerepublikken Berkeley, i det lønlige håb, at han ville lytte, men med den illusionsløse vished, at han ikke ville, for i byer som Berkeley lytter man ikke; dér prædiker man.

www.dartmouth.edu/~jfeyrer/islands.pdf Læs rapporten her