Hunde levede side om side med mennesker 5000 år tidligere end hidtil antaget, og det er længe før, landbruget opstod.
Et nyt DNA-studie, offentliggjort i tidsskriftet Nature, bekræfter hundes tilstedeværelse i palæolitikum og viser, at hunde og jæger-samlere levede sammen for 15.800 år siden. Samtidig tyder fundene på, at hundene muligvis blev udvekslet mellem forskellige befolkningsgrupper.
Det skriver The New York Times.
Den ældste af disse hunde levede for omkring 15.800 år siden, hvilket har rykket de hidtil ældste genetiske beviser for hunde tilbage i tiden.
DNA-forskere har identificeret palæolitiske hunde fra fem forskellige arkæologiske steder i Europa og det vestlige Asien.
De tidlige forhistoriske hunde viser sig at komme fra områder, der strækker sig fra Storbritannien til Tyrkiet, og de forbindes med meget forskellige grupper af jægere-samlere.
På trods af at hundene var geografisk spredt, viser det sig, at hundene var tæt forbundet genetisk.
Og forskerne fandt frem til, at hundene var mere genetisk ens end de mennesker, de levede med, på tværs af de fem områder.
- Menneskerne er så forskellige, men hundene er stort set de samme, siger forsker bag studiet og palæogenetiker ved University of Oxford, Greger Larson, til The New York Times.
Fundet i DNA-studiet tyder på, at mennesker kan have udvekslet hunde og erhvervet dem fra hinanden blandt samfundene.
Samtidig viser studiet en ny indsigt i hundens tidlige historie og den genetiske arv, der strækker sig til det kendskab, man har til hunde i dag.
Og det vækker positiv opsigt.
- Det er et stort skridt fremad i forhold til at fremme vores viden om mennesker og hunde, siger Elaine Ostrander, ekspert i hundegenomik ved National Human Genome Research Institute.
Hunden nedstammer fra oldtidens ulve, dog med uenighed om, hvornår de først opstod. Dog peger nogle forskere på, at ulve og hunde adskilte sig for mere end 30.000 år siden.