Hunde er gode for helbredet

På listen over, hvordan man får et sundere liv, optræder nu også menneskets bedste ven: hunden.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er mange ting på listen over, hvordan man får et sundere liv - motion, vand, grøntsager - og nu også hunde.

En psykolog fra Queen´s University i Belfast konkluderer ifølge BBC i en artikel i the British Journal of Health Psychology, at hunde er gode for menneksers helbred. Ja, hunde er oven i købet endnu sundere end katte. Hundeejere har nemlig både lavere blodtryk, lavere kolesteroltal og færre tilfælde af sydom end for eksempel katteejere.

Psykologiprofessor Deborah Wells har gennemgået bunkevis af undersøgelser, der drejer sig om fordelene ved at holde et husdyr.

Hun slår fast, at husdyrejere over en bred kam har et bedre helbred end resten af befolkningen.

Ifølge professor Wells´ forskning har især hunde oven i hatten en positiv indflydelse, når det gælder om at komme sig over alvorlig sygdom, som for eksempel hjerteanfald.

Hvorfor det forholder sig sådan, har hun imidlertid ikke funden noget entydigt svar på, men kommer med følgende bud:

- Det er muligt, at hunde direkte påvirker os i forhold til stress ved ganske enkelt at nedsætte vores stressniveau, siger professoren.

- Det er også muligt, at en hund er med til at øge vores fysiske aktivitetsniveau og gør det lettere for os at udvikle sociale kontakter. Det har en positiv effekt både fysisk og psykisk, siger hun.

- For ældre mennekser, der har et husdyr, kan det være med til at øge følelsen af at der er nogen, der `har brug for en', eksempelvis efter at børnene er flyttet hjemmefra, forklarer Deborah Wells.

- Og i nogle tilfælde er den sociale støtte, et dyr giver, mere betydninsfuld, end den støtte mennesker kan give, siger hun.