»Hun troede på skæbnen«

Journalist Mette Vibe Utzon havde som en af de sidste danske journalister mulighed for at interviewe Benazir Bhutto. Den nu dræbte pakistanske oppositionsleder efterlod et indtryk af en ufattelig stærk kvinde, der trods en tilværelse præget af smerte og død ikke frygtede for sit eget liv.

Et af de sidste billeder, der blev taget af Benazir Bhutto før hun blev dræbt torsdag. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

En vanvittig stærk kvinde, der udstrålede en enorm ro og tilsyneladende ikke kendte til frygt. Det var det indtryk, journalist Mette Vibe Utzon stod tilbage med, da hun som en af de sidste danske journalister havde interviewet Pakistans nu dræbte oppositionsleder Benazir Bhutto ved et stort arrangement i Tivolis Koncertsal i foråret.

»Benazir Bhutto var virkelig karismatisk - hun gjorde et enormt stort indtryk på mig. Hun virkede vanvittig stærk som menneske og samtidig udstrålede hun en fantastisk ro, der forplantede sig til hendes omgivelser,« husker Mette Vibe Utzon.
Benazir Bhutto var under sit ophold i Danmark og arrangementet i Tivoli beskyttet af et stort opbud af sikkerhedsvagter. Og Mette Vibe Utzons umiddelbare forventning var da også, at den verdenskendte politiker var utilnærmelig og svær at tale med qua sin status og berømmelse.

»Jeg havde nok en forventning om, at jeg kom til at stå foran et ophøjet og reserveret menneske. Men i stedet mødte jeg en kvinde, der så mig direkte i øjnene på en måde, der efterlod et indtryk af, at hun kunne læse mine tanker. Hun var enorm varm og smilende, og da jeg spurgte hende, hvordan jeg skulle titulere hende, så svarede hun bare: »Du må kalde mig lige, hvad du vil. Det er fuldstændig ligegyldigt.« Hun gav indtryk af at hvile i sig selv i en helt usædvanlig grad,« siger Mette Vibe Utzon.

Mette Vibe Utzon har siden brugt mødet med Benazir Bhutto i Tivoli til at skrive forordet til Bhuttos biografi, der netop er udkommet på dansk. I bogen giver Benazir Bhutto udtryk for, at hun ikke selv valgte sit liv - det var livet, der valgte hende, fortæller Mette Vibe Utzon.

»Hun troede på skæbnen. Hendes far døde for den samme sag, hun nu selv er død for. Hendes brødre blev også dræbt, og i det hele taget var der så meget død, elendighed, tortur, sorg og smerte i hendes liv, og det, tror jeg, var hun et eller andet sted godt klar over ville ramme hendes selv. Men, og det lyder måske lidt religiøst, hun kunne ikke gøre andet. Hun kunne ikke bakke ud. Jeg har aldrig mødt et menneske, der var så sikker på, at det var rigtigt, det hun gjorde.«
Var hun bange for sit liv?

»Ikke et sekund. Jeg snakkede med hende om, at der jo ikke var noget nemmere for hende end at blive væk fra Pakistan. Hun kunne have levet det gode, fredelige og rige liv i London - og ingen ville have bebrejdet hende, at hun ikke kom tilbage, fordi alle vidste, at hendes liv var i fare. Men i det sekund, hun så en åbning for at vende tilbage, så tøvede hun ikke. Det var en meget usædvanlig oplevelse at møde et menneske, der tilsyneladende ikke vidste, hvad frygt var. Når man har oplevet de ting, hun har oplevet, så kan man enten knække eller blive ufattelig stærk - og mit indtryk var helt klart, at hun var blevet ufattelig stærk. Hun byggede bro mellem den muslimske verden og vores verden her i Vesten. Hun forstod sit eget folk, men hun forstod også godt, hvad det er vi er bange for i Vesten,« siger Mette Vive Utzon.