Hun var relativt ukendt, da hun for fem år siden overraskende besatte en af Europas mest magtfulde stillinger.
Da tyskeren Ursula von der Leyen satte sig i spidsen som formand for Europa-Kommissionen, var hun ikke synderligt populær i sit hjemland. Tyske aviser beskrev hende som et »upassende valg«, og hendes tid som tysk forsvarsminister fremstod mislykket.
Hendes tid i Europas top er omvendt beskrevet som alt andet end mislykket.
Hun har formået at cementere sin position som bundsolid. Så solid, at observatører og eksperter inden for EU-politik spår, at hun igen vil blive kronet som »Dronning af Europa«, når stolelegen om EUs vigtigste topjobs skal afgøres efter EU-valget til sommer.
Stolelegen er dog altid uforudsigelig, og der gemmer sig også et par mulige overraskelser. For under Ursula von der Leyen ulmer en skandale om forsvundne sms’er.
Et splittet politisk miljø i Europa kan desuden gøre det svært for hende at samle flertal.
Men hvem er denne magtfulde tyske skikkelse, der står til at tage rollen som formand for Europa-Kommissionen på sig i endnu fem år?
Som formand er det hende, der har magten til at definere EUs prioriteringer og politiske agenda. Det er hende, som har det øverste ansvar for at sikre, at medlemslandene overholder EU-lovgivningen.
Hun repræsenterer også EU på den internationale scene. Hun har høstet roser for sin evne til netop at navigere i komplekse forhold med globale magter som USA og Kina.
65-årige Ursula von der Leyen har fortsat til gode at bekræfte, at hun er interesseret i at fortsætte. Men meget tyder på det.
Hun har netop sat ord på en mulig EU-fremtid i en tale på det verdensøkonomiske topmøde i den schweiziske bjergby Davos. Her sagde von der Leyen tirsdag, at hun forventer, at »de næste år vil kræve, at vi tænker på samme måde« som de seneste år under hendes ledelse.
I samme tale omtalte hun EUs støtte til Ukraine, reaktionen på coronapandemien og aftalen om et klimaneutralt EU i 2050 som »modige« tiltag. Allesammen tiltag, som Ursula von der Leyen personligt har taget æren for og haft det øverste ansvar for.

Ursula von der Leyen har yderligere indikeret over for flere EU-parlamentarikere, at hun er i gang med at forberede et større udkast til en EU-reform.
Ikke ligefrem noget, der tyder på, at hun ser sin tid som formand som ovre foreløbig.
Hun opfører sig som en dronning
Men der har også været kritik af den effektive og sikre tysker. Mediet Politico har blandt andet beskrevet, hvordan hun på den globale scene indimellem er blevet kritiseret for at være for egenrådig.
For eksempel da hun over for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for få måneder siden gav udtryk for, at hun havde valgt side i konflikten i Gazastriben.
Som talerør for EU blev det anset for upassende, at hun meldte en uforbeholden holdning ud, uden at det var blevet aftalt af medlemslandene.
»Hun opfører sig i stigende grad som en dronning,« sagde en EU-diplomat til Politico.
Også EUs udenrigschef, Josep Borell, var tydelig i sin kritik og sagde offentligt:
»EUs officielle holdning til ethvert udenrigspolitisk emne bliver fastlagt – jeg gentager – af retningslinjerne,« sagde Borrell og tilføjede, at den slags holdninger diskuteres af medlemslandenes udenrigsministre på møder, »som jeg er formand for«.
Ifølge samme medie har flere franske embedsmænd fortalt, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bliver mere og mere træt af von der Leyens egenrådighed.

Imidlertid er Ursula von der Leyen lige nu den stærkeste kandidat til formandsposten. Den eneste anden, der er nævnt som udfordrer indtil videre, er den ukendte 70-årige kommissær Nicolas Schmit fra Luxembourg.
Omvendt var det også en overraskelse for de fleste, da den dengang ukendte Ursula von der Leyens navn dukkede op sent i processen for fem år siden som en mulig kandidat.
»Europæer i hjertet«
Traditionen er, at hver af de største politiske grupper i Europa-Parlamentet stiller med en »spitzenkandidat« til posten som formand for Europa-Kommissionen. Men da ingen af spidskandidaterne kunne samle tilstrækkelig støtte efter det sidste EU-valg i 2019, kom Ursula von der Leyens navn pludselig på banen.
Det brød med traditionen.
Hun havde relativ lille erfaring med EU-politik på det tidspunkt, men på trods af tvivlen lykkedes det hende alligevel at blive udnævnt. Dog var det et tæt løb, og hun vandt med et lille flertal.
Udnævnelsen krævede mindst 374 stemmer i Europa-Parlamentet. Ursula von der Leyen løb med 383 stemmer og blev den første kvindelige formand for Europa-Kommissionen.

Den primære støtte kom fra de største politiske grupper i parlamentet, herunder centrum-højre-gruppen EPP, den socialdemokratiske S&D og de liberale i Renew.
De er alle tre stærke proeuropæiske grupper, ligesom von der Leyen der beskriver sig selv således på det sociale medie X:
»Mor til syv. Født i Bruxelles. Europæer i hjertet.«
Men det er langtfra sikkert, at de proeuropæiske grupper kan mobilisere samme støtte til von der Leyen denne gang.
Meningsmålingerne til sommerens EU-valg peger nemlig på, at de politiske grupper på den yderste højrefløj vil få stor fremgang i parlamentet.
I Tyskland, Frankrig, Italien og Holland – for at nævne nogle lande – er partier på den yderste højrefløj stormet frem. Samtidig tegner migrationspolitik til at blive det helt store tema til det kommende EU-valg.
Hvis de højrenationale og euroskeptiske grupper vokser til EU-valget, kan det blive svært at samle et flertal for, at Ursula von der Leyen skal være formand for Kommissionen i endnu en periode. Især set i lyset af, hvor snævert et flertal hun samlede sidste gang.
Det er en af de ubekendte for von der Leyen.
Sms'er om milliardaftale forsvundet
En anden ubekendt er, at opfattelsen af Ursula von der Leyens håndtering af coronapandemien kan komme til at ændre sig i den nærmeste fremtid.
Hun kom langsomt fra start i 2020, da covid-19 tog verden i et jerngreb, men efterfølgende modtog Ursula von der Leyen stor anerkendelse for den strategi, som endte med at skaffe massevis af vacciner til medlemslandene.
Men ikke kun i Danmark opstod der en sms-skandale under coronapandemien. Der blev også sendt sms'er rundt i Europas top, og de bliver fortsat gransket.
For netop EUs adgang til millioner af vacciner er fortsat et mysterium. Da Europa var lukket ned under pandemien, manglede EU akut vacciner, og det skulle gå stærkt.
Ursula von der Leyen havde en løsning i ærmet.

Gennem en måned havde hun udvekslet sms-beskeder med topchefen hos en af de store producenter, Pfizer. Det førte til en aftale, hvor EU fik adgang til at købe 1,8 milliarder vaccinedoser fra firmaet – omtrent fire vacciner pr. EU-borger – på et tidspunkt, hvor der var mangel på vacciner.
Der var detaljer i fortællingen om vaccineaftalen, som ikke hang sammen. Alle andre aftaler om opkøb af vaccinedoser var sket med repræsentanter fra samtlige 27 medlemslande. Men her havde Ursula von der Leyen personligt forhandlet aftalen på plads over sms’er og telefonopkald direkte med topchefen fra Pfizer.
Kommissionen har lige siden afvist at svare på helt basale spørgsmål om, hvordan aftalen kom i stand. Det er kommet frem, at EUs skatteborgere har betalt fire milliarder euro – omkring 30 milliarder kroner – for 215 millioner vaccinedoser, som aldrig er blevet brugt.
Det førte til, at avisen The New York Times for snart et år siden sagsøgte Europa-Kommissionen for at forhindre adgang til korrespondancen. Det skete i kølvandet på, at den europæiske ombudsmand identificerede fejl i Kommissionens forsøg på at finde sms’erne, som angiveligt er forsvundet.
The New York Times’ retssag mod Europa-Kommissionen forventes at blive afgjort i løbet af det kommende forår.
Spørgsmålet er, hvordan Ursula von der Leyens håndtering af vaccineforløbet så vil se ud.
Ifølge Financial Times er forventningen, at EU-ledere fra den politiske gruppe EPP vil samle sig under det ekstraordinære topmøde, der afholdes i Bruxelles 1. februar, for at diskutere von der Leyens kandidatur til at blive formand for Europa-Kommissionen i endnu en periode.
Kilder tæt på EPPs planlægning siger, at gruppen gør sig klar til at krone Ursula von der Leyen endnu en gang og formelt indstille hende som kandidat inden for få måneder.