Hun var 20 år og i byen med en ven. Kvinden havde drukket fem vodkashot og indtaget receptpligtigt medicin, hvilket havde gjort hende for fuld til, at hun kunne komme ind på den natklub i Minneapolis i USA, som de stod foran.

Det var her en fremmed mand – og to af hans venner – inviterede dem til en fest i byen.

Og de tog med.

Kvinden har siden vidnet, at der ikke var tale om en fest, da først de nåede frem til adressen. Efter ankomsten fik kvinden et blackout. Da hun vågnede, var den fremmede mand i færd med at voldtage hende.

Ifølge dokumenter præsenteret i retssalen tog kvinden på hospitalet samme dag. Fire dage senere anmeldte hun episoden til politiet.

Sagen kørte først i byretten, hvor den 24-årige mand blev dømt i sagen. Alligevel blev manden i en ny retssag tilkendt erstatning, idet domstolen i denne retssag skulle tage stilling til, hvorvidt overgrebet kunne betegnes som en voldtægt, idet ofret frivilligt havde indtaget alkohol, eller om manden burde have vurderet, at kvinden ikke var i tilstand til at give samtykke.

Med andre ord: Domstolen skulle beslutte, hvem der bærer ansvaret.

Nu har Minnesotas højesteret bestemt, at manden ikke kan dømmes for voldtægt, fordi ofret af egen fri vilje havde drukket sig fuld forinden.

Afgørelsen har på ny sat gang i en debat om delstaten Minnesotas lovgivning, der tilsiger, at en person kun er ude af stand til at give samtykke, hvis vedkommende ufrivilligt har indtaget alkohol eller narkotika og ikke – som i kvindens tilfælde – selv har valgt at drikke.

Ufrivillig indtag er som regel, når gerningsmanden har »puttet noget« i ofrets drink – typisk narkotika, der svækker bevidstheden og hukommelsen. Ifølge rettens dokumenter har ti millioner amerikanske kvinder været udsat for seksuelle overgreb, mens de har været påvirket af alkohol eller narkotika.

Ikke unikt

Debatten er ikke ny. I senere år har der blandt andet været fokus på den i forbindelse med voldtægtskulturen på amerikanske universiteter og i det amerikanske militær. Men afgørelsen har fået amerikanere til at rase på sociale medier.

Kritikken lyder blandt andet, at afgørelsen blåstempler voldtægt.

Minnesota er langtfra den eneste delstat, hvor lovgivningen tilsiger, at der i voldtægtssager er afgørende forskel på, om en person frivilligt eller ufrivilligt bliver påvirket af alkohol eller stoffer. Ifølge en opgørelse fra Brooklyn Law Review fra  2016 er dette tilfældet i 40 af landets 50 i alt delstater

På tværs af staterne kalder jurister, politikere og aktivister det et »smuthul« i loven, der gør det svært at dømme voldtægtsforbrydere.

I 2018 sendte distriktsadvokat i New York Cyrus Vance Jr. eksempelvis et brev til delstatens guvernør, hvori han problematiserede loven:

»Der er ingen forskel på en beruset persons evne til at give samtykke til seksuelle handlinger, når han eller hun blev bedøvet, og en beruset persons evne til at give sit samtykke, når han eller hun frivilligt har drukket alkohol eller taget narkotika,« skrev han i brevet, som det amerikanske medie NBC New York siden har haft adgang til.