Hun gør livet surt for prins Andrew: Nu skriver hun hårrejsende besked til omverdenen

I sidste uge gav Virginia Giuffre et kontroversielt interview til BBC, som belaster prins Andrew. Nu skriver hun på Twitter, at hun på ingen måde kunne finde på at tage sit eget liv. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: SHANNON STAPLETON

'Jeg er på ingen måde selvmordstruet.'

Sådan indleder 36-årige Virginia Giuffre det tweet, hun lagde ud på sin profil på det sociale medie tidligt onsdag morgen dansk tid.

Men det er hendes opfølgning til den lidt bizarre sætning, der får de nakkehårene til at rejse sig.

'Hvis der sker noget med mig - af hensyn til min familie, så lad ikke dette forsvinde og hjælp mig med at beskytte dem. Der er for mange onde mennesker, der vil lukke munden på mig.'

I sidste uge gav Virginia Giuffre et kontroversielt interview til BBC, som belaster prins Andrew. Nu skriver hun på Twitter, at hun på ingen måde kunne finde på at tage sit eget liv. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: SHANNON STAPLETON.

Virginia Giuffre - med pigenavnet Roberts - er et hovedvidne i sagen mod den nu afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Den pædofilidømte rigmand var anklaget for omfattende misbrug af mindreårige piger og for at stå bag et større netværk af pædofile, men han tog sit eget liv, inden hans sag kom for retten.

De seneste uger og måneder har Virginia Roberts Giuffre stædigt holdt fast i, at hun var Epsteins sexslave, og at hun som blot 17-årig flere gange blev tvunget til at have sex med den britiske prins Andrew - en af milliardærens gode venner.

I sidste uge stod hun frem i et tv-interview på BBC og fortalte i detaljer om, hvordan hun dansede med prinsen på en natklub i London og om, hvordan han var i sengen.

Episoder, som prinsen på sin side nægter, nogensinde har fundet sted. Faktisk hævdede han i et interview - også på BBC - for nogle uger siden, at han slet ikke kan huske, at han nogensinde har mødt Virginia Roberts.

Det på trods af, at flere vidner mindes at have set de to sammen. Prinsen er sågar også fotograferet med en arm rundt om teenagerens hofte.

Noget tyder på, at Virginia Roberts Giuffre føler, at jorden brænder under sig. I hvert fald skrev hun onsdag det bekymrende tweet, som straks affødte en lind strøm af kommentarer fra følgere, der ønsker hende alt godt.

De officielle undersøgelser af Jeffrey Epsteins død konkluderende, at han begik selvmord, men efter dødsfaldet hævdede flere, at han var blevet slået ihjel.