Houthibevægelsen har i en tv-transmitteret tale søndag taget ansvar for et dødeligt luftangreb mod den internationale lufthavn i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, skriver Reuters.

Her blev mindst 12 mennesker dræbt og 309 såret lørdag.

Bevægelsen har tidligere på ugen taget ansvar for to andre angreb på lufthavnen i Riyadh, hvor fire mennesker er blevet dræbt.

Søndag har den saudisk-ledede militærkoalition meldt om et nyt angreb mod samme lufthavn.

Ifølge koalitionen har et "uidentificeret projektil" ramt en terminal, hvilket har forårsaget en brand.

Angrebene i Saudi-Arabien kommer efter flere ugers optrapning i en verserende borgerkrig i Yemen, hvor Saudi-Arabien støtter regeringen.

RITZAU