Hotelkoncern sagsøger ofre efter Las Vegas-massakre

MGM Resorts har valgt at sagsøge en række ofre efter massakren sidste år i Las Vegas. Adskilte migrantbørn i USA beretter om sult og kulde i detention. Forskere finder 12 nye måner omkring gasplaneten Jupiter. Få overblikket over nattens nyheder fra udlandet her.

Arkivfoto: MGM Resorts ejer Mandalay Bay Resort and Casino, hvor gerningsmanden bag masseskyderiet i Las Vegas 1. oktober i fjor havde lejet et værelse, hvorfra han skød mod publikum til en koncert. 58 blev dræbt. Nu sagsøger hotelkoncernen MGM Resorts en række ofre. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBYN BECK

Hotelkoncern sagsøger ofre efter Las Vegas-massakre

Hotelkoncernen MGM Resorts har valgt at sagsøge en række ofre efter en massakre, der sidste år kostede 58 mennesker livet i spillebyen Las Vegas.

MGM Resorts ejer Mandalay Bay Resort and Casino, hvor gerningsmanden bag masseskyderiet, Stephen Paddock, havde lejet et værelse, hvorfra han skød mod publikum til en koncert.

Søgsmålet er et forsøg på at få omkring 1000 personer, der har sagsøgt hotelkoncernen, til at droppe deres søgsmål.

Søgsmålet mod MGM Resorts blev indgivet ved domstole i Nevada og Los Angeles fredag.

Las Vegas lagde 1. oktober gader til det værste masseskyderi i USA's historie.

Stephen Paddock åbnede fra sit værelse på 32. sal ild mod koncertgængere ved en country-festival, der var arrangeret af MGM Resorts.

Ud over de 58 dræbte blev 851 såret i angrebet, og Stephen Paddock valgte efter ugerningen at tage sit eget liv.

Omkring 2500 har enten sagsøgt eller truet med at sagsøge MGM Resorts efter tragedien.

Sagsøgerne mener, at sikkerheden var for dårlig under musik-festivalen.

Ifølge MGM Resorts var firmaet, der stod for sikkerheden ved festival, CSC, godkendt af ministeriet for indenlandsk sikkerhed. Derfor mener koncernen ikke, at den er ansvarlig for tragedien.

MGM Resorts sagsanlæg mod ofrene har udløst stærke reaktioner blandt ofre og pårørende.

- Det er den mest forkastelige adfærd, jeg har oplevet fra en anklaget part i mine 30 år som advokat, siger Robert Eglet, der repræsenterer et af ofrene.

/ritzau/AFP

Sverige nedbringer brande og får italiensk flyhjælp

De svenske brandmyndigheder er lykkes med at nedbringe antallet af brande fra 80 tirsdag formiddag til 50 tirsdag aften. Det skriver det svenske medie SVT.

Myndighederne vurderer dog, at de resterende brande fortsat vil kunne vare i dagevis.

Sverige har bedt om europæisk assistance til at slukke de mange brande. Tirsdag aften omkring klokken 20 landede det første af flere slukningsfly fra Italien, der skal bistå svenskerne.

Fem steder i landet er offentligheden blevet opfordret til at lade sig evakuere. Samtidig holder myndighederne særligt øje med tre områder.

- De brande, som vi særligt følger, er i Gävleborg, Dalarna og Jämtland. Det er der, det er særligt alvorligt, siger pressemedarbejder Erika Espino fra MSB, den samlende myndighed for svenske beredskaber, til SVT.

I Ljusdals kommune er flere bygninger brændt op i brande, der har spredt sig både nord og syd.

- Vi har tre helikoptere, som hælder vand på, og vi har næsten 80 mand, som er ude i felten og arbejder på det her, siger Hans Nornholm fra redningstjenesten til SVT.

De svenske helikoptere skal assisteres af de italienske slukningsfly. De skal dog primært koncentrere sig om at slukke brande i de svenske yderområder på marker og i skove. Flyene kan flyve med 6200 liter vand.

Ligesom Danmark og Norge har Sverige været ramt af en ualmindelig lang tørkeperiode, der har efterladt de store svenske skov- og markarealer knastørre. Det har fået skovbrande til at sprede sig med lynets hast.

Nogle af brandene vurderes til at være startet af mennesker, der har haft uforsigtig omgang med ild i den svenske natur, til trods for et afbrændingsforbud.

De mange svenske brande har sat det svenske brandvæsen under et så stort pres, at myndighederne har måttet opfordre frivillige til at melde sig til slukningsarbejdet.

/ritzau/

Forskere finder 12 nye måner omkring gasplaneten Jupiter

Astronomer fortsætter med at finde måner omkring Jupiter, 400 år efter at Galileo spottede gasplaneten.

Tirsdag kunne et hold astronomer således berette, at der er fundet yderligere 12 måner, der kredser om Jupiter. Det bringer det totale antal op på 79.

En af de nyfundne planeter betegnes som en "spøgelsesbilist", da den tilsyneladende er på kollisionskurs med andre måner.

De nyfundne måner er alle relativt små. Den mindste måler således blot en kilometer i diameter, mens den største måler fire kilometer.

Jupiter, der er den femte planet fra Solen, har derudover blandt andet solsystemets største måne, Ganymede, der måler 5268 kilometer i diameter.

Ifølge Scott Sheppard, der står i spidsen for det hold af astronomer, der opdagede de 12 nye måner, siger, at månerne formentlig blev dannet i solsystemets tidlige dage.

- Jupiter er som en støvsuger, fordi den er så stor. Disse objekter begyndte at kredse om Jupiter i stedet for at ramme den. Så vi mener, at de er en blanding mellem stenede asteroider og isede kometer, siger Scott Sheppard.

Mest opsigtsvækkende ved de nye opdagelser er månen Valetudo. Den kredser om Jupiter i samme retning, som planeten drejer om sin egen akse.

Samtidig deler den kredsløbsbane med andre måner, der kredser om Jupiter i den modsatte retning.

- Valetudo kører ned af motorvejen i den forkerte retning, så det er meget sandsynligt, at den vil kollidere med de andre objekter, siger Scott Sheppard.

Jupiter er den planet i solsystemet, der har flest måner. Saturn har med 62 næstflest måner.

En måne er defineret som et objekt, der kredser om en planet.

Kun to planeter i solsystemet - Merkur og Venus - har ingen måner.

/ritzau/Reuters

Adskilte migrantbørn i USA beretter om sult og kulde i detention

En lang række af de migrantbørn, som er blevet adskilt fra deres familier ved grænsen til USA, fortæller nu om deres oplevelser.

Beretningerne indgår i en rapport til den føderale domstol i Los Angeles. Rapporten indgår dermed i en sag om, hvorvidt Trump-administrationen lever op til sine forpligtelser i behandlingen af tilbageholdte migrantbørn.

Frivillige advokater har i løbet af juni og juli interviewet flere end 200 børn og forældre, der som illegale immigranter har været tilbageholdt.

Børnene fortæller, at de - våde og mudret til fra deres rejse over den mexicanske grænse - måtte sidde direkte på kolde betongulve.

De beretter videre om beskidte toiletfaciliteter, manglende drikkevand, frossen mad samt tændt lys, der holdt dem vågne om natten.

De yngste børn græd og råbte efter deres forældre i de afspærrede områder, hvor de blev tilbageholdt i uvished om deres fremtid.

- Jeg var meget bange og deprimeret hele tiden. Jeg var bange for vagterne og bange for, at jeg ville blive deporteret uden min mor, fortæller 16-årige Keylin fra Honduras.

Andre børn kalder centeret for en "fryser" og et "hundebur".

Rapporten kritiserer Trump-administrationen for ikke at leve op til de krav, der er til tilbageholdelsen af migrantbørn.

- De (børnene, red.) fortæller højt og tydeligt, at de oplever påtvungen sult, dehydrering og søvnløshed, siger Peter Schey, der er en af børnenes advokater.

- De terroriseres, og jeg synes, at tiden er inde for, at domstolen og offentligheden hører deres stemmer.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed har endnu ikke kommenteret rapporten.

Men i den rapport, ministeriet har udarbejdet til den føderale domstol i sidste måned, lød konklusionen, at forholdene på centrene levede op til kravene.

Efter massiv kritik besluttede præsident Trump i juni at stoppe den udskældte praksis med at adskille børn og forældre ved grænsen.

Trump-administrationen har siden anmodet om at få lempet på kravene for, under hvilke forhold og hvor længe børn må tilbageholdes.

Dermed skulle børnene kunne tilbageholdes sammen med deres forældre under slækkede vilkår. Begge anmodninger blev dog afvist.

/ritzau/

Legalisering af narkotika kan blive en mulighed i Mexico

Mexicos tiltrædende præsident, Andrés Manuel López Obrador, har givet grønt lys til at undersøge muligheden for at legalisere narkotika for at begrænse den voldelige kriminalitet i landet. Det fortæller landets kommende indenrigsminister, Olga Sanchez Cordero, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I forhold til at afkriminalisere narkotika har Andrés Manuel fortalt mig - og jeg citerer: 'Carte Blanche. Hvad end der skal til for at genoprette freden i dette land. Lad os åbne op for debatten', siger hun.

Den kommende indenrigsminister deltog tirsdag i et universitetsseminar om, hvordan narkokartellerne er med til at intensivere volden i Mexico.

Det er den tidligere højesteretsdommers første offentlige optræden, siden den venstreorienterede Obrador 1. juni vandt præsidentvalget med mere end halvdelen af stemmerne.

Den kommende præsident har efter sin valgsejr fremlagt en omfattende plan, der skal sætte en stopper for den mange år lange narkotikakrig i landet.

Siden 2006 har kampe mellem Mexicos narkokarteller kostet over 200.000 mennesker livet.

Obradors plan indebærer blandt andet en skærpelse af våbenkontrollen og muligheden for at give stipendier til unge, der holder sig fra stoffer.

Desuden vil han få en del kriminelle under kontrol ved at tilbyde amnesti og kortere fængselsstraffe.

Obradors modstandere kritiserede under hele valgkampen hans idéer om amnesti til kriminelle, men han vandt alligevel en jordskredssejr.

Ifølge den kommende indenrigsminister vil der også blive tilbudt amnesti til personer, der har begået kriminalitet, som er relateret til narkokrigen i landet.

Andrés Manuel López Obrador bliver officielt indsat som præsident 1. december 2018.

/ritzau/

USA fordømmer politiets angreb på demonstranter i Nicaragua

USA fordømmer politiets og paramilitære gruppers angreb på demonstranter, der tirsdag kostede tre mennesker livet i byen Masaya i Nicaragua.

- Vi anmoder på det kraftigste præsident Ortega om ikke at angribe Masaya. Fortsatte voldshandlinger og blodsudgydelser, der er iværksat af regeringen i Nicaragua, skal stoppes omgående.

Sådan skriver Francisco Palmieri, der er talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, på Twitter.

Politi og regeringstro grupperinger indledte tirsdag et otte timer langt angreb i Masaya. Angrebet var rettet mod demonstranter, der havde opsat barrikader flere steder i byen.

Demonstranterne svarede igen ved at smide sten og hjemmelavede bomber mod politiet, rapporterer tv-stationen Canal 15 og andre medier.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen ANPDH blev en 15-årig dreng, en kvinde og en politibetjent dræbt under sammenstødene.

Omkring 40 personer blev tilbageholdt i forbindelse med urolighederne.

Vilma Nunez fra menneskerettighedsgruppen CENIDH anklager præsident Daniel Ortega for at "føre krig mod fuldstændigt ubevæbnede mennesker" i Masaya.

USA's ambassadør i den amerikanske samarbejdsorganisation OAS, Carlos Trujillo, ser med stor alvor på udviklingen i Nicaragua.

- Regeringens gentagne voldshandlinger og undertrykkelse vil kun føre til yderligere isolation og sanktioner, siger han.

/ritzau/dpa