Chaufføren kører altid godt til, han skifter vognbane ustandselig - uden at blinke forstås - kaster gerne køretøjet brat til den ene side uden varsel eller bremser hårdt op for at undgå kollision med en taxa-kollega, der foretager de samme uforudsigelige trafikale manøvrer.

Alt imens sidder den sagesløse passager og trimler rundt i bilen. Men sædvanligvis kommer man frem i hel tilstand. Dog de fleste gange et kvarters tid eller mere forsinket efter en længere omkørsel.

Under alle omstændigheder, så gælder den gyldne regel om aldrig, aldrig at betale penge på forhånd.

Står det til myndighederne i Cairo og omegn, så skal disse dagligdags fornøjelige taxa-ture høre fortiden til. Guvernøren over Cairo har lanceret et grandiost Stor-Cairo »hovedstadens taxi«-projekt. Efter planen skal det være muligt fra nytår at vælge imellem at køre i »nye« hovedstads-taxaer, i »gamle« hovedstads-taxaer eller i traditionelle taxaer. De nye taxaer er et projekt, der skal hjælpe unge mennesker i arbejde som chauffører. Myndighederne skal anskaffe 2000 sprit-nye biler med aircondition, flunkende ny polstring og digitalt taxameter. Man skal tilmed kunne ringe efter en taxa, som så fra sin base bliver dirigeret hen til det rigtige sted.

Projekt de gamle hovedstads-taxaer går ud på at få ejerne af 2.600 taxaer i 30-40 års alderen til at skifte køretøjerne ud med nye biler mod et favorabelt lån. Det skulle egentlig være sket allerede for halvandet år siden. Men som så ofte i Egypten, så blev det ikke lige. Bilerne var ikke klar, og dollarkursens svingninger gjorde pludselig projektet væsentligt dyrere, så kun fem chauffører har indtil nu fået deres nye bil. Også de traditionelle taxaer skal efter myndighedernes opfattelse udstyres med digitale taxametre, så man kommer af med det gammeldags forhandlings-system. Til gengæld skal priserne på taxakørsel stige med 50 pct. Og det er hverken kunder eller taxaejere særligt begejstrede for. Så indtil videre, så venter alle på at planen går i sig selv igen. Og imens kører de 40.440 registrerede gamle taxaer hostende rundt i Cairo med chauffører og passagerer, der hygger sig med højlydt at tinge om prisen på turen.I Dubai i De Forenede Arabiske Emirater vil alle gerne være med på det sidste nye. Internationale TV-reklamer slår til lyd for moderne arkitektur og moderne (vestlig) medietænkning. Det seneste er en plan om at lokke filmindustrien til den rige Golf-stat, og første skridt er en international filmfestival, der afvikles i denne uge.

Film er en yndet fritidsbeskæftigelse i den arabiske verden. Men mestendels foregår det på den måde, at sønnike render ned på hjørnet til videohandleren i basaren og køber et par piratkopier til hjemme-DVD'en. Officielt er der nemlig store begrænsninger for, hvad myndighederne vil tillade bliver vist.

Filmfestivalen i Dubai er imidlertid en enestående chance for arabere til at se en hel række af film, der viser både vesten og den arabiske verden fra vinkler, som ikke hører til den gængse opfattelse. Af de 75 film, der vises på festivalen, vil de 30 rulle over lærredet for første gang i hele regionen.

Det gælder bl.a. kontroversielle titler som »The Control Room«, en egyptisk dokumentar film om den arabiske satellit-tv station Al Jazeeras dækning af Irak-krigen sidste år. Og det gælder ikke mindst den berømmede britiske film »Hamborg-cellen«, hvor der bliver kigget nærmere på den al Qaeda-celle, der stod bag angrebene 11. september 2001 på New York og Washington. Sågar en italiensk film med et palæstinensisk-israelsk tema er en del af festivalen.

Arrangørerne har inviteret internationale berømtheder til arrangementet, og en særlig pris er tiltænkt den egyptiske skuespiller Omar Sharif. Men ikke mindst er det et brud med normer og traditioner i en region, præget af forbud og topstyring.Mens Dubai bruger film som demokratisk murbrækker, så forbereder Saudi Arabien sig på sine første valg nogensinde. Til næste år skal saudierne kunne stemme om hvem, der skal sidde på halvdelen af pladserne i landets 178 kommunale råd. Den anden halvdel bliver som altid udpeget af kongefamilien.

Mange saudier anser imidlertid valgene, der allerede er udskudt én gang, som lidt pynt til ære for den amerikanske præsident George W. Bush, der siden 11. september angrebene har presset Saudi Arabien for at indføre demokratiske reformer. Og interessen for de kommende historiske valg er derefter.

Kun nogle få tusinde mænd har ladet sig registrere som vælgere. Simpelthen fordi saudierne ikke er fortrolig med en demokratisk proces, og ikke er klar over, hvorfor det er vigtigt. Manglen på vælgerinteresse har på det seneste skabt debat om, hvorvidt man burde gå i den anden grøft og gøre det obligatorisk at lade sig registrere og stemme til valgene - med risiko for straf, hvis man lader være.

»Fornemmelsen af et kollektivt samfundsmæssigt ansvar er ikke stærk nok til at få folk til frivilligt at lade sig opføre på valglisterne,« fremførte en kommentator forleden i det engelsksprogede Arab News.

Måske skyldes det en mistro til, at den kommende valgproces overhovedet har en betydning. Således har myndighederne på forhånd udelukket halvdelen af befolkningen fra at være med. En stor del af de politisk aktive saudiske kvinder raser over, at de er blevet udelukket fra at stille op og stemme. Fem kvinder havde ellers meldt sig som kandidater, men da myndighederne fik overvejet situationen, så blev der nedlagt forbud mod at lade kvinder deltage i valget. Ikke fordi man vil være udemokratisk, lød det. Nej, nej. Det er skam blot på grund af tekniske problemer, som man ikke vil kunne nå at få løst til dette valg. Problemer som f.eks. at der ikke er nok kvindelige medarbejdere, der kan registrere de kvindelige vælgere. Og så er det et problem, at mindst 50 pct. af de saudiske kvinder har et ID-kort med foto.

Mange kvinder i Saudi Arabien viser aldrig deres ansigt til fremmede uden for deres hjem. De går helt tilslørede på gaden, de skal altid være i følgeskab af et mandligt familiemedlem, og de må ikke selv køre bil. Kommunalvalgene i Saudi Arabien vil efter planen finde sted i tre faser fra februar til april næste år.