Hong Kongs unge fortsætter protester

Ledende medlemmer af de mest aktive protestgrupper har opgivet at styre de mange aktioner. Demonstranterne kræver retten til at vælge byens politiske leder.

Demonstranter, som for en stor dels vedkommende er studerende, brugte i aftes i Hong Kong deres mobiltelefoner for at billedliggøre deres indbyrdes solidaritet i protest mod det kinesiske styre i Beijing. De kinesiske­ myndigheder er overraskede over protesternes omfang. Foto: Xaume Olleros/AFP Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Onsdag er det 65 år siden, Folke­republikken Kina blev stiftet. Det er en national helligdag. I Beijing er det en festdag. Men i Hong Kong vil årsdagen denne gang give anledning til en helt anden type markering.

Det traditionsrige festfyrværkeri over havnen i Hong Kong er allerede aflyst. Arrangørerne kan ikke garantere for folks sikkerhed.

De seneste dage har tusindvis af demonstranter protesteret over manglende politiske reformer. De kræver demokrati og retten til at vælge egne politikere uden om Kommunistpartiet og centralregeringen i Beijing.

De fleste demonstranter er unge studerende, men opbakningen fra byens andre indbyggere er udbredt. Billeder af politistyrker i kampuniform over for ubevæbnede og oftest passive demonstranter har sendt sympatien i retning af de unge.

Protester af forskellig art er ikke et usædvanligt syn i Hong Kong. Heller ikke protester rettet mod Beijing. Men det kom som et chok for mange indbyggere, at politiet i går lod tåregas og peberspray regne ned over fremmødte demonstranter i centrum af byen. Den slags sammenstød er noget nyt. Men næppe overraskende. Frustrationerne i Hong Kong har længe været tiltagende. Og da den kinesiske Folkekongres i sidste måned besluttede at lægge låg på debatten om, hvordan Hong Kong fremover skal vælge sin regeringschef, eksploderede krudttønden.

I det nuværende system er det op til en valgkomite på 1.200 medlemmer at udpege regeringschefen. De bliver rekrutteret blandt en række grupper, organisationer og statsorganer, hvoraf størstedelen har tætte forbindelser til Kinas Kommunistparti.

Partiet vil kun tillade valg af byens næste leder, hvis kandidaterne først er blevet godkendt af Beijing, afgjorde Folkekongressen. Efterfølgende lovede flere af de mest aktive demokratigrupperinger i Hong Kong, at byen ville blive ramt af en bølge af kampagner og demonstrationer. Men selv blandt lederne af disse grupper har omfanget af den folkelige opbakning været en overraskelse. En af medstifterne af bevægelsen Occupy Central, Chan Kin Man, erkendte mandag, at protesterne har nået et niveau, hvor ingen ved, hvordan eller hvornår de stopper. De fleste vurderer, at demonstranterne som minimum vil bruge den kommende nationaldag til at markere deres utilfredshed.

Ét land, to systemer

Hong Kong er styret efter princippet om »ét land, to systemer«. En slags politisk særstatus der blev indført, efter at Storbritannien overdrog området til Kina i 1997.

Siden har borgerne haft flere rettigheder og højere grad af politisk frihed, end tilfældet er på det kinesiske fastland. Demonstrationer af den type, der de seneste par dage har lammet flere centrale kvarterer i Hong Kong, ville aldrig blive tilladt andre steder i Kina.

Det samme gælder den trafik og debat på sociale medier, som protesterne har affødt. Studier for Medier og Journalistik ved Hong Kong Universitet monitorerer løbende, hvordan de kinesiske censurmyndigheder arbejder. Hen over weekenden satte censuren på Kinas sociale medier ny rekord. Antallet af slettede kommentarer overgik søndag den tidligere rekord fra juni i forbindelse med 25-året for massakren på Den Himmelske Freds Plads. Den slags debat får ikke lov at leve længe på det kinesiske fastland.

Statspressen kalder protester for voldelige

Frygten for, at kravet om demokrati og selvbestemmelse skal brede sig til andre regioner, er en afgørende faktor for, hvorfor regeringen i Beijing ikke går på kompromis. Principperne i »ét land, to systemer« foreskriver, at centralregeringen ikke blander sig i interne anliggender i Hong Kong. Den politiske ledelse i Kommunistpartiet holder sig derfor ofte i baggrunden i spørgsmålet om Hong Kongs politiske fremtid. Partiets holdning kommer i stedet til udtryk i stats­pressen, hvor demonstrationerne bliver beskrevet som kaotiske og voldelige.

Den seneste måling af tilliden til »ét land, to systemer« viser en rekordlav opbakning blandt indbyggerne i Hong Kong. Den laveste siden området igen blev kinesisk tilbage i 1997.