Homoseksuelle planlægger bunkekys i Rom

Homoseksuelle vil protestere imod anholdelsen af to bøsser, der kyssede hinanden offentligt i Rom. På torsdag bliver der kysset lystigt.

Snesevis af bøsser og lesbiske ventes på torsdag at tage del i en aktion, der skal protestere imod, at to bøsser torsdag i sidste uge blev anholdt for "uanstændig opførsel", fordi de kyssede hinanden ved Colosseum i Rom i Italien.

Aktionen går ud på, at de mange bøsser og lesbiske vil kysse hinanden.

- Vi venter hundredvis af mennesker, siger en talsmand for den homoseksuelle pressionsgruppe Arcigay.

De to mænd, der blev anholdt i torsdag, blev tilbageholdt i adskillige timer og anklages nu for "uanstændig opførsel" - en anklage, der har en maksimumstraf på to års fængsel.

Mændene siger, at de kun kyssede hinanden, men ifølge politiet var de i gang med en mere intimhandling end blot et kys.

Gaden, hvor de blev anholdt, er kendt for et tilholdssted for homoseksuelle.

/ritzau/