Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Los Angeles: Filmskuespilleren Robert Downey Jr. er officielt blevet benådet af Californiens guvernør for narkotikarelaterede forbrydelser, som han begik i 1990'erne.
Skuespilleren, som blandt er kendt fra "Iron Man", havde selv anmodet Californiens guvernør, Jerry Brown, om at blive benådet. I den amerikanske delstat indebærer en benådning, at dømte får visse rettigheder tilbage som blandt muligheden for at være med i et nævningeting.
Downey Jr. blev nomineret til en Oscar allerede i 1992 for sin rolle i filmen "Chaplin", hvor han spiller hovedrollen. Han blev kendt som Hollywoods "bad boy", da han i 1996 blev dømt for brud på våben-og narkotikalovgivningen. Han har afsonet 15 måneders fængsel.
I 2002 fik han atter gang i karrieren med blandt andet en hovedrolle i filmen "The Singing Detective".
Den 50-årige skuespiller havde sidste år en indtægt på omkring 550 millioner kroner og blev for tredje år i træk kåret til verdens bedst betalte skuespiller.
Downey Jr. blev i 2008 igen nomineret til en Oscar for sin rolle i komedien "Tropic Thunder"
I guvernørens benådning hedder det, at Downey Jr. har bevist, at han har levet et ærligt og redeligt liv, udvist vist god moralsk karakter og opført sig som en lovlydig borger, efter at han "har betalt sin gæld til samfundet og gjort sig fortjent til betingelsesløs benådning."
Californiens guvernør har udstedt hundredvis af benådninger i hver af de fire embedsperioder, som han har haft. De bliver sædvanligvis udstedt ved juletid, og de fleste bliver givet til personer, der er dømt for tyveri eller som Downey Jr er blevet dømt for ikke voldelig narkotikakriminalitet.
/ritzau/Reuters