Hollandsk politi tømmer bombemistænkt tog

Et tog på vej fra Frankfurt til Amsterdam er blevet evakueret på grund af bombefrygt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hollandsk politi leder tidligt tirsdag efter sprængstoffer på et passagertog på vej fra Tyskland til Amsterdam. Toget blev standset og evakueret i Barneveld i det centrale Holland, siger lokale myndigheder.

Politiet standsede toget, efter tyske myndigheder sagde, at en kvindelig passager havde fortalt, at en rejsende havde udvist "mistænkelig opførsel". Det citerer det hollandske nyhedsbureau ANP en betjent for at sige.

Daphne van Hagen, talskvinde for bystyret i Barneveld, siger til nyhedsbureauet AFP:

- Politiets bombeeksperter undersøger, om der er sprængstof på toget.

Omkring 300 passagerer er blevet evakueret og overført til busser, mens mennesker på nærliggende landbrug også er blevet evakueret, siger van Hagen.

ANP rapporterer, at den mistænkelige passager på toget fra Frankfurt stod af inden evakueringen.

Hollandsk politi kan i øjeblikket ikke oplyse mere om sagen.

/ritzau/AFP