Hollands justitsminister trækker sig efter skandale

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

HOLLAND: Justitsministeren i Holland, Ivo Opstelten fra det hollandske parti Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD), trækker sig fra sin post på grund af en 14 år gammel skandale, skriver det norske nyhedsbureau NTB ifølge vg.no.

Skandalen drejer sig om, at justitsministeren skulle have vildledt parlamentet i sagen om en narkosmugler, som fik udbetalt flere millioner euro i erstatning. Ifølge BBC har Ivo Opstelten fortalt parlamentet, at smugleren fik færre penge udbetalt, fordi en del af beløbet var blevet inddraget af staten.

»Der har været usikkerhed omkring det her spørgsmål for længe. Jeg tager det fulde ansvar, så jeg har afgivet min afskedsbegæring til kongen,« sagde Ivo Opstelten på pressemøde i Haag sent mandag aften.

Ministeren og hans statssekretær trådte tilbage få timer efter, at justitsministeriet havde oplyst, der var fundet bevis for, hvor mange penge narkosmugleren havde fået udbetalt.

BNB