JERUSALEM: Den franske præsident havde på forhånd sikret sig en varm modtagelse. Da Francois Hollande i går mødte frem i det israelske parlament, Knesset, var det med bevidstheden hos de fremmødte politikere om, at han netop havde tjent Israels interesser ved angivelig at blokere for en international atomaftale med Iran.

Hollande har velvilligt solet sig i hyldesten, men da han mødte frem i Knesset var der også med en del af de budskaber, som en stor del af de israelske folkevalgte slet ikke er enige i. Hollande opfordrede til at sætte gang i fredsprocessen og vise vilje på begge sider. Han talte for en tostatsløsning med Jerusalem som hovedstad i begge de fremtidige stater, og han talte også om behovet for at indstille byggerier i bosættelser. Hvis det er på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahus, agenda, er det i det skjulte.

Netanyahu taler gerne om det »udelelige« Jerusalem som hovedstad i den jødiske stat, og han har udtrykkeligt afvist at stoppe udvidelser af bosættelser som grundlag for de nuværende fredsforhandlinger. Tværtimod har han under forhandlingerne fremmet byggeplaner for tusinder af nye boliger og understreget, at bosætteragendaen vil blive fremmet. I sit eget Likud-parti og langt ind i koalitionsregeringens inderkreds er der flere, som offentligt også udtaler sig imod selve den tostatsløsning, som de USA-støttede fredsforhandlinger drejer sig om.

Det dvælede den franske præsident ikke ved. I stedet brugte han en del af sin tale i Knesset til at understrege venskabet mellem Frankrig og Israel, som han kaldte en »start up«-nation i sig selv og ikke bare et højteknologisk foregangsland. Han erklærede også sin vilje til at slå ned på antisemitisme overalt, hvor forfølgelse af jøder dukker op i Frankrig.

Palæstinenserne fik også en påmindelse

USAs udenrigsminister, John Kerry, er efter sit nylige besøg af anoyme regeringskilder blevet afvist som en »oprigtig mægler« i fredsforhandlingerne i fremtiden, fordi han langede kraftigt ud efter den israelske bosætteragenda. Præsident Hollande garderede sig i den henseende måske ved tidligere på dagen i Ramallah at have opfordret den palæstinensiske ledelse til at moderere kravet om, at millioner af palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere har ret til at vende tilbage til Israel.

Det er i forvejen et ultimativt krav fra Netanyahu. Han modtog sin franske gæst med en tale, hvor han opfordrede den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, til at møde frem i Knesset og holde en tale, hvor han anerkendte den jødiske stat.

»Man kan ikke kræve, at vi anerkender en palæstinensisk stat, uden at de anerkender en jødisk stat,« sagde Netanyahu.

Abbas har påpeget, at den palæstinensiske ledelse allerede har anerkendt Israel, som israelerne kan kalde, hvad de vil.

Som modydelse erklærede Netanyahu sig villig til at tage til Ramallah for at fremme »to stater for to folk«. Der var dog ikke noget om, hvorvidt den israelske premierminister som gengældelse også vil anerkende Østjerusalem som den palæstinensiske, kommende hovedstad endsige give et bud på endelige grænser.