Holland søger EU-støtte før koran-krise

Holland ønsker støtte fra ’et samlet EU’ forud for den krise, som man frygter i kølvandet på offentliggørelsen af en stærkt anti-islamisk hollandsk kortfilm.

Den hollandske politiker kalder den hollandske regerings respons på hans koran-film for latterligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcel Antonisse/Scanpix

Holland vil ikke risikere at ende som Danmark i foråret 2006, hvor regeringen pludselig stod isoleret over for protester fra store dele af den muslimske verden på grund af Muhammed-tegningerne. Det siger premierminister Jan Peter Balkenende, og derfor arbejder regeringen i Haag nu aktivt på at samle støtte til en fælles europæisk position forud for offentliggørelsen af den hollandske populist Geert Wilders anti-koranfilm ’Fitna’.

Ifølge udenrigsminister Maxime Verhagen har Frankrig, Spanien, Sverige og Slovenien givet deres tilsagn om støtte til den hollandske regering.
Verhagen har gjort det klart, at Holland ønsker støtte fra ’et samlet EU’ i sagen, som dårligt kan undgå at komme op, når EU’s udenrigsministre mødes i Bruxelles på mandag.

EU skal bakke op
Den hollandske regerings holdning er, at man på den ene side erklærer sig ’totalt uenig’ med Wilders holdninger, men at man samtidig understreger, at man af hensyn til ytringsfriheden ikke kan stoppe offentliggørelsen af filmen.

"Frankrig, Spanien, Sverige og Slovenien lægger ligesom Holland vægt på ytringsfrihed og religionsfrihed. Og de fordømmer en beskrivelse af alle muslimer som værende ekstremister,” sagde Verhagen ifølge nyhedsbureau ANP torsdag aften i en debat i parlamentet i Haag.

Fra det danske udenrigsministeriums side understreges det, at man ikke har fået nogen henvendelser fra Holland i sagen, og at man indtil videre betragter den som et hollandsk anliggende.

”Det er et rent hollandsk anliggende, om Wilders film ligger indenfor ytringsfrihedens grænser i Holland,” siger udenrigsminister Per Stig Møller (K).

”Men får Holland problemer på grund af ytringsfriheden, skal Holland bakkes op af EU lige som Danmark blev bakket op af EU i 2006.” siger udenrigsministeren med henvisning til den europæiske støtte, da Danmark i februar 2006 blev truet med en handelsboykot af flere lande i Mellemøsten, og hvor danske ambassader også blev angrebet i Beirut og Damaskus.

Wilders står fast
Under et besøg i Paris onsdag sammenlignede den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende den truende krise i anledning af Wilders-filmen med Danmarks position under Muhammed-krisen.

”Jeg har trukket en parallel til Danmarks situation, og under alle omstændigheder bliver vi nødt til at være meget opmærksomme på, hvad der sker i andre lande,” sagde Balkenende til journalister i Paris, hvor præsident Nicolas Sarkozy ifølge en talsmand erklærede sig solidarisk med Holland.

Geert Wilders, der er grundlægger af Frihedspartiet, som har ni mandater i parlamentet, har forgæves forsøgt at finde en tv-station, der vil sende hans film.
Derfor ventes han nu inden for den kommende uge at offentliggøre filmen på sitet www.fitnathemovie.com og at lancere den ved en pressekonference i Haag.

Udsigten til ballade får ham ikke til at overveje sin stilling. Tværtimod.

”Min film er endnu ikke offentliggjort, men muftierne har allerede fordømt den og forudsagt, at der vil flyde blod. Og arabiske lande truer Holland med boykot. Hvad gør mit land? I stedet for at bede imamerne om at tie, i stedet for at understrege vore demokratiske principper og vores ytringsfrihed, giver man på latterlig og ynkelige vis efter for truslerne og forbereder vore ambassader på det værste,” siger Wilders i et interview i den franske avis Le Figaro fredag morgen.

Diplomaterne i det danske udenrigsministerium har siden Muhammed-krisens genopblussen på grund af PET’s offentliggørelse af formodede mordplaner mod JP-tegneren Kurt Westergaard været i skærpet beredskab. Og man frygter i øjeblikket, at offentliggørelsen af Geert Wilders film vil trække Danmark ind i en ny eskalering af konflikten.