Holland rykker mod både højre og venstre

EU- og indvandringskritiske Geert Wilders står til fremgang ved valget i Holland, men det gør hans modpoler også. Midt i det hele står premierminister Mark Rutte.

Parlements valg i Holland. Statsminister Mark Rutte (vvp) på gågaden i Haag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Enten er Mark Rutte ualmindelig svær at slå ud af kurs, ellers føler han sig bare meget sikker på, at han også efter det hollandske valg på onsdag vil være Hollands premierminister.

Ved et tilfælde møder Berlingske premierministeren, der slentrer ned ad gågaden i regeringsbyen Haag på vej til en frokostaftale. Han har hverken livvagter, spindoktorer eller valgmateriale med sig, selv om valget er lige om hjørnet. Da Berlingskes kamera begynder at klikke løs, stopper Rutte op og kommer venligt over og hilser på, mens han peger på sit ur for at vise, at han har travlt.

Han har kun tid til et enkelt spørgsmål om valget. Med et stort smil fortæller Rutte, at han er ganske godt tilfreds, og at det begynder at gå i den rigtige retning, selv om han kun ligger knebent foran den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders’ Frihedsparti i kampen om at blive Hollands største parti.

En del lokale stopper også op for at få taget et foto med premierministeren, hvilket den smilende Rutte naturligvis stiller op til.

Langsomt, men sikkert er Ruttes borgerligt-liberale VVD-parti rykket forbi Wilders, og i de seneste fem meningsmålinger ligger Rutte foran Wilders. Med udsigt til 16-17 procent af stemmerne er Rutte ifølge meningsmålingerne dog langt fra rekordvalget med knap 27 procent af stemmerne i 2012.

Parlements valg i Holland. Gågaden i Almere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Men Rutte er en god debattør, og historien viser, at Rutte med sit vindende væsen er i stand til at hente stemmer i valgkampens slutspurt, og i forhold til den socialdemokratiske regeringspartner er Ruttes tilbagegang mindre voldsom. Det socialdemokratiske PvdA står således til en rungende valglussing med kun seks-ni procent af stemmerne mod knap 25 procent ved det seneste valg.

Til sammenligning står Wilders’ Frihedsparti nu til at opnå 13-16 procent af stemmerne mod ti procent ved valget i 2012. Ved valget i 2010 fik Wilders godt 15 procent af stemmerne.

Wilders i kamp mod islam

Rutte har forsøgt at dæmme op for fremgangen til Wilders ved at bevæge sig tættere på Wilders i spørgsmål om udlændingepolitikken, hvor Ruttes VVD-parti gennem flere år har skærpet kursen omkring integrationen, og hele Ruttes valgkamp er bygget op om det værdipolitiske spørgsmål om, hvad der er »normalt«, hvis man vil leve i Holland.

For Xandra Lammers er der dog ingen tvivl om, at hun vil stemme på Wilders, fordi han er »den eneste, som vil gøre noget ved indvandringen«. Og Wilders’ ultrakorte valgprogram, der især handler om at »de-islamisere« Holland med et stop for indvandring fra muslimske lande, rammer plet hos Lammers.

»Regeringen er stadig meget blød over for indvandringen, og det samme gælder hele EU, som lukker alt for mange ind. Muslimerne har skabt et parallelsamfund, og de bliver ikke integreret, og som jeg ser det, hænger det sammen med religionen islam,« siger hun.

Den 60-årige Xandra Lammers driver sammen med sin mand et oversættelsesfirma og bor i Amsterdam-forstaden IJburg, som er bygget på kunstige øer i bugten IJmeer. De flyttede til IJburg i 2005 for at få lidt mere bolig for pengene end i Amsterdams centrum, men siden kom der også socialt boligbyggeri i området, og Lammers betragter nu IJburg som et »socialt eksperiment.«

Det er dog ikke det indtryk, der umiddelbart møder en i IJburg. Visse af gaderne ud mod vandet er fyldt med specialtegnede huse med dyre biler foran. På en af gaderne holder der tre styk Porsche og endnu flere Mercedes-biler og BMWer. Der er en del indvandrere i bydelen, men ikke så mange som i flere af de centrale Amsterdam-kvarterer. De andre folk, som Berlingske taler med i bydelen, er alle glade for at bo der, og fremhæver i stedet, at stemningen er god i kvarteret.

Den multikulturelle by

Der er mere multikulturelt i Almere på den anden side af bugten. Det er ligeledes en by af nyere dato, der er bygget på inddæmmet jord. Her siger den officielle statistik, at 29 procent af borgerne er af ikke-vestlig herkomst, mens statistikken siger 12 procent for hele det gamle koloniland Holland.

I Almere møder Berlingske den 29-årige Rik Koppelaar på biblioteket, netop som han er i gang med at tage en valgtest på nettet for at finde ud af, hvilke partier han er mest enig med.

Han bor i Utrecht syd for Amsterdam og Almere, men er på forretningstur til Almere, som han kender rigtig godt. Med sit konsulentfirma, der rådgiver om grønne energiløsninger, kommer Rik Koppelaar meget rundt i Holland, og han fremhæver Almere som en multikulturel by, han rigtig godt kan lide.

»Jeg ville aldrig stemme på Wilders, men han adresserer manges bekymringer, selv om han gør det på en usmagelig måde. Jeg vil nok kalde mig selv for »grøn-liberal«. Jeg ønsker frihed, men jeg kan også se, at frihed har konsekvenser. Jeg har aldrig oplevet nogen problemer med indvandring, men jeg er enig i, at masseindvandring er et problematisk. Vi skal hjælpe alle mennesker, men det er ikke sikkert, at vi skal hjælpe dem her,« siger Rik Koppelaar.

Han afslutter valgtesten med det resultat, at han er mest enig med det socialliberale D66 og det grønne venstreparti GroenLinks, der begge er fortalere for det multikulturelle samfund og er proeuropæiske. Så kigger han op og siger, at det nok bliver D66, fordi han er mest enig med det parti i den økonomiske politik, hvor GroenLinks er for venstreorienteret.

Politiske modpoler i fremgang

Almere er en af de relativt få kommuner, hvor Geert Wilders, der styrer Frihedspartiet egenrådigt, har tilladt kandidater at stille op for partiet til kommunalvalg. Og det gik så godt sidste gang, at Frihedspartiet er det største i Almeres byråd. Det næststørste parti i byrådet er D66, som på de fleste områder mener det stik modsatte af Frihedspartiet, og som sidder på borgmesterposten i byen.

Også på landsplan står D66 til et stærkt valg med markant fremgang til 11-14 procent af stemmerne mod otte procent ved det seneste valg. Det samme gælder GroenLinks, der kan blive det parti, som vinder flest nye pladser i parlamentet. Partiet står til 9-13 procent af stemmerne mod blot godt to procent i 2012.

De to partier vil dermed blive større end Wilders’ Frihedsparti. Men samtidig står Kristendemokraterne, der både har rykket sig tættere på Wilders værdipolitisk og er blevet mere skeptiske over for EU, også til stor fremgang. De står til 11-15 procent af stemmerne mod knap ni procent i 2012.

Almere er en multikulturel by, hvor 29 procent af indbyggerne har en ikke-vestlig herkomst. Der er især mange fra Hollands tidligere kolonier Surinam og De Nederlandske Antiller samt fra Marokko og Tyrkiet. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Det hollandske valg er således en fortælling om et Holland, der ved valget vil rykke sig i flere retninger.

»Valget vil sende en blandet besked. Både Frihedspartiet og Kristendemokraterne vil vokse, og i det lys rykker Holland mod højre på kulturelle spørgsmål, men samtidig vinder proeuropæiske og multikulturelle partier som GroenLinks og D66 også betydeligt frem. Samlet set faktisk mere end Wilders, og de har en bedre chance for at komme i regering, så valget kan faktisk føre til en mere proeuropæisk regering, selv om Wilders får fremgang,« siger Hans Vollaard, der er lektor i hollandsk og europæisk politik ved Leiden Universitetet.

Vollard påpeger desuden, at Holland siden 1990erne har bevæget sig til højre i værdidebatten, og at premierministeren Rutte i høj grad også spiller »kultur-kortet« og slår på bevarelse af »hollandske traditioner« ligesom Wilders. Det har også sat sit præg i lovgivningen, hvor der blandt andet er vedtaget et delvist burkaforbud på offentlige steder sidste år.

De tre største historier

Rem Korteweg, der er seniorforsker ved den uafhængige, proeuropæiske tænketank Centre for European Reform (CER), peger også på, at det er lykkedes Rutte og Kristendemokraterne at stoppe Wilders’ fremgang de seneste måneder ved at rykke tættere på Wilders rent politisk, men med en »pænere« tone og mere troværdige valgprogrammer.

»Valget vil føre til en fragmentering. Både proeuropæiske og EU-skeptiske partier vil vinde frem. Jeg vil sige, at de tre største historier er, 1) hvor stort Wilders’ Frihedsparti bliver, 2) hvor stort GroenLinks, der også udfordrer den traditionelle politik, bliver, og 3) nedslagtningen af socialdemokraterne, der kan blive reduceret med to tredjedele,« siger han.

Som meningsmålingerne ligger nu, vil hele 13 partier komme i parlamentet, og det tage fire-fem partier at danne en koalition, og de vil først og fremmest være bundet sammen af at være »anti-Wilders«.

»Wilders får ikke en afstemning om Hollands EU-medlemskab eller sit ønske om et forbud mod koranen og moskeer igennem, men han har rykket hele højrefløjen i sin retning, og han vil også være en stærk stemme efter valget,« siger Rem Korteweg.