Holland havnet i demokratisk knibe

En ny lov giver mulighed for at kræve vejledende folkeafstemninger i Holland. Højst overraskende skal hollænderne til april stemme om EUs associeringsaftale med Ukraine. Det kan føre til en større krise.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (bagerst), talte forleden i det hollandske parlament. Han frygter, at et hollandsk nej den 4. april kan åbne døren til en »stor kontinental krise«.
Læs mere
Fold sammen

AMSTERDAM/HAAG: Det kan være svært at forstå, at hollænderne til april skal have en folkeafstemning om et udenrigspolitisk og handelsmæssigt spørgsmål som EUs associeringsaftale med Ukraine. Og folkeafstemningen bliver ikke nemmere at fatte af, at det er et satiremagasin, der med en kampagne på internettet har sikret indsamlingen af de flere end 300.000 underskrifter, som har udløst folkeafstemningen.

Baggrunden er en lov, der trådte i kraft i juli. Den giver mulighed for at udløse vejledende folkeafstemninger, hvis der er indsamlet 300.000 underskrifter inden for seks uger, efter at den hollandske konge har erklæret en ny lov for trådt i kraft. Og det sker så første gang den 6. april, hvor hollænderne bliver spurgt, om de går ind for det hollandske parlaments godkendelse af EUs associeringsaftale med Ukraine eller ej.

Usikre konsekvenser

Det er i høj grad kommet bag på den hollandske regering og de øvrige partier, som støttede op om loven, der muliggør de vejledende folkeafstemninger.

»Jeg var for loven, men ingen havde forestillet sig en folkeafstemning om en associeringsaftale. Det var tænkt som en mulighed ved ændringer af eksempelvis pensions- eller sundhedssystemtet,« fortæller Ankie Broekers-Knol, der er formand for det hollandske senat, og medlem af det liberale regeringsparti VVD.

Udfaldet af folkeafstemningen vil dog kun være vejledende, men i yderste tilfælde kan afstemningen ikke bare få konsekvenser for den associeringsaftale, som i høj grad blev startskuddet til forrige års revolution i Ukraine og den efterfølgende konflikt med Rusland, men også for EU og Holland. Sådan lød advarslen fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i weekenden.

»Jeg ønsker, at hollænderne forstår, at vigtigheden af dette spørgsmål rækker udover Holland. Jeg tror ikke, at hollænderne vil sige nej, for det ville åbne døren til en stor kontinental krise. Rusland ville plukke frugterne af en nem sejr,« sagde Juncker til den store hollandske avis NRC Handelsblad.

Netop fordi der er så meget på spil, er det umiddelbart svært at se, at den hollandske regering, som bakker op om associeringsaftalen med Ukraine, trækker sin støtte til aftalen. Hovedelementet i form af selve frihandelsaftalen med Ukraine trådte foreløbigt i kraft den 1. januar i år under kraftige russiske protester, men en fuldstændig ikrafttrædelse kræver ratificering fra alle 28 EU-lande, herunder Holland.

Og hvis folkeafstemningen 6. april munder ud i et nej, som nogle målinger peger på, så bringer det Hollands regering i en yderst vanskelig situation. For hvordan kan regeringen retfærdiggøre, at den ser gennem fingre med resultatet af den første vejledende folkeafstemning, som netop er en mulighed, der er indført i demokratiets hellige navn.

»Hvis resultatet bliver et nej til associeringsaftalen, så vil regeringen være tvunget til at komme med nogle meget, meget gode argumenter for, hvorfor det alligevel er nødvendigt at sige ja,« siger Ankie Broekers-Knol, der dog advarer regeringen imod på forhånd at forpligte sig til at følge resultatet af afstemningen.

Regering i tænkeboks

Foreløbigt har den hollandske regering ikke ført megen kampagne, og det skal måske ses i lyset af et håb om så en lav valgdeltagelse, at det bliver mere legitimt for regeringen se bort fra et eventuelt nej. Såfremt stemmeprocenten bliver under 30, vil resultatet af afstemningen end ikke blive anset som vejledende.

»Regeringen står ved associeringsaftalen. Vi støtter den, og vi vil fortælle, hvorfor vi støtter den, og hvorfor vi mener, at den er vigtig for Holland, for Ukraine og for EU,« siger Hollands socialdemokratiske udenrigsminister Bert Koenders. Uden at sige for meget får han alligevel antydet, at regeringen måske vil gå imod et eventuelt nej.

»Det er en rådgivende folkeafstemning, og det betyder, at regeringen formelt skal genvurdere sin position efter afstemningen, og så træffer vi vores beslutning. Det er et demokratisk instrument, og derfor kan vi ikke sige på forhånd, hvad vi gør,« siger udenrigsministeren.

EU-skepsis spiller ind

Den hollandske regering består af liberale og socialdemokrater, og den konservative partileder, Sybrand van Haersma Buma, lægger ikke skjul på sin kritik af regeringens opbakning til loven om rådgivende folkeafstemninger, og den knibe, som den har bragt Holland i.

»Vi var stærke modstandere af denne lov, fordi ingen havde gennemtænkt konsekvenserne. Hvis det bliver et nej, kan regeringen ikke bare grine ad det. Stort set ingen ved, hvad aftalen med Ukraine handler om, men mange vil måske stemme nej for at vise deres modstand mod EU,« siger Sybrand van Haersma Buma.

Udenrigsminister Koenders medgiver, at en mere generel EU-skepsis kan komme spille ind i debatten op til folkeafstemningen.

»Nu må vi se, hvor mange der stemmer. Vi ser alle steder i Europa, at borgerne vil have noget at sige i forhold til beslutningerne. Folk vil på den ene side have europæiske svar på nogle af de store problemer, vi står over for – som migration, terror og klima – men på samme tid er de skeptiske over for alt, som de tror, er styret fra Bruxelles.«