Holland åbner for butikker og sexarbejdere i delvis genåbning

Fra lørdag bliver Hollands strenge coronarestriktioner lempet en smule. Barer og cafeer er dog stadig lukket.

 
Flere hollandske borgere er utilfredse med håndteringen af corona i landet. Det demonstrerede tusindevis af mennekser i mod mandag. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Holland åbner fra lørdag for blandt andet butikker, frisører og sexarbejdere som en del af en delvis genåbning af landet.

Det siger den hollandske statsminister, Mark Rutte, fredag.

Holland har haft nogle af Europas strengeste coronarestriktioner, siden en udbredt nedlukning trådte i kraft 19. december sidste år.

Rutte kalder lempelsen for et »spændende øjeblik«, efter at hollænderne måtte holde jul og nytår i et nedlukket samfund.

Der er dog langtfra tale om en fuld genåbning lørdag. Blandt andet er barer, restauranter og cafeer fortsat lukket frem til mindst den 25. januar.

Til sammenligning har danske restauranter været åbne siden 21. april sidste år – dog undervejs med varierende restriktioner.

Den hollandske statsminister siger, at det er for tidligt for Holland at åbne barer og restauranter. Han advarer om, at landet inden længe ventes at ramme mellem 75.000 og 80.000 daglige tilfælde af coronasmitte.

Der er omkring 17,5 millioner indbyggere i Holland.

/ritzau/AFP