Højesteret afviser strid mellem Microsoft og Trump-regering

En principiel sag om persondata mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium bliver ikke genåbnet.

En principiel sag om persondata mellem Microsoft og det amerikanske justitsministerium bliver ikke genåbnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE RAEDLE

Den amerikanske højesteret har afvist at gå ind i en strid mellem teknologigiganten Microsoft og det amerikanske justitsministerium.

Tvisten handler om, hvorvidt det amerikanske justitsministerium har ret til at tvinge firmaer til at udlevere brugeres e-mails, selv om de er opbevaret i et tredjeland med en anden persondataforordning.

Det var ventet, at højesteret ville afvise sagen, efter at både justitsministeriet og Microsoft har appelleret til, at sagen blev droppet.

Det gjorde parterne, efter at præsident Donald Trump 22. marts underskrev lovgivning, der omhandler retten til at udlevere date - den såkaldte »Cloud-lov«.

Lovgivningen er kompleks, men åbner ifølge kritikere for, at data kan kræves udleveret.

Den gør det ifølge retten »overflødigt« at gå ind i twisten mellem de to parter.

Selve striden mellem Microsoft og justitsministeriet går helt tilbage til 2013.

Her krævede det amerikanske justitsministerium, at Microsoft udleverede e-mails, som var opbevaret i Irland. De skulle bruges i forbindelse med efterforskning af en narkosag.

Microsoft nægtede dog at udlevere oplysningerne med henvisning til, at de ligger i Europa, hvor det er den europæiske databeskyttelseslovgivning, der gælder.

I stedet indbragte Microsoft sagen for retten.

Microsoft har tidligere vundet sagen, men justitsministeriet appellerede til USA's højesteret. Den gav i efteråret medhold i, at sagen skulle genåbnes.

/ritzau/Ritzau