Højesteret afviser Bidens plan om lov for LGBT-elever
USA's højesteret afviser anmodning om at løfte forbud, der forhindrer udvidelse af føderal lov i ti stater.

USA's højesteret afviser anmodning om at løfte forbud, der forhindrer udvidelse af føderal lov i ti stater.

USA's højesteret har fredag afvist at lade præsident Joe Bidens administration indføre en afgørende del af en ny lov, der skal beskytte LBGT-elever mod diskrimination af deres kønsidentitet i skoler og gymnasier på tværs af ti delstater.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der er tale om ti stater, som alle er republikanskledede. Heriblandt Tennessee og Louisiana.
Højesteretten har således afvist anmodningen fra Bidens administration om delvist at løfte forbud indført ved andre domstole.
Disse forbud har indtil videre været en stopklods for Bidens nye lov, der skal være en udvidelse af den såkaldte "Title IX".
"Title IX" er en føderal lov, der blev vedtaget i 1972, og som forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer.
Udvidelsen af loven blev meldt ud i april og skulle træde i kraft 1. august.
Præsidentens administration havde i den forbindelse anmodet om at indføre en bestemmelse i loven, som præciserer at forskelsbehandling "på baggrund af køn" også omfatter elevers seksuelle orientering og kønsidentitet.
Udvidelsen af loven var ifølge administrationen en "nødsituation", der var opstået på baggrund af søgsmål i Louisiana, Mississippi, Montana, Idaho, Kentucky, Ohio, Indiana, Virginia, West Virginia og fra en forening af kristne pædagoger og lærere.
- Disse endelige regler præciserer Title IX's krav om, at skoler omgående og på effektiv vis håndterer alle former for kønsdiskrimination, sagde Catherina Lhamon, som er juniorminister for borgerrettigheder i USA's uddannelsesministerium, da loven blev præsenteret.
Spørger man Liz Murrill, som er Louisianas statsadvokat, er der dog tale om "overreaktion", som vil udviske den oprindelige betydning af "Title IX".
Hun kalder det for "ekstrem kønsideologi" fra Bidens side.
Både delstaterne og de andre sagsøgere havde argumenteret for, at lovændringen ville "tvinge" skoler til at lade transkønnede elever bruge de kønsopdelte toiletter og omklædningsrum, som er i overensstemmelse med elevernes kønsidentitet.
De mente også, at skolerne dermed ville blive tvunget til at bruge de pronominer, der afspejler de transkønnede eleveres kønsidentitet.
/ritzau/