»Høje Frankrig« fladt som en pandekage

Hvad skal man kalde Frankrigs nye storregioner, når nu stort set alle er enige om, at ophobningen af navne på de fusionerede områder er for meget af det gode? Debatten går ikke stille af.

Først på ugen barslede Nord-Pas-de-Calais-Picardie som den første nye region med sit nye navn: Hauts-de-France. Navnet, der kan oversættes som »Høje Frankrig«, er valgt efter en demokratisk proces til regionen, der er Frankrigs fladeste. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Det var mildest talt ikke let at blive enige om den reform, der reducerede Frankrigs 22 europæiske regioner til 13. Men siden det sidste år langt om længe lykkedes, har det været næsten endnu mere vanskeligt at udtale og skrive navnene på de adskillige nye administrative enheder.

For ikke at træde nogen af de sammenbragte politikere over tæerne valgte man i første omgang mange steder at ophobe de fusionerede områder i alfabetisk rækkefølge. Resultatet blev umulige og alenlange betegnelser, der lige siden har gjort livet surt for blandt andre journalister.

For eksempel i forbindelse med regionalvalgene i december, hvor der sjældent var plads til at fortælle ret meget mere i artiklen, når man først havde stavet sig igennem navnene på regioner som Nord-Pas-de-Calais-Picardie, Languedoc-Roussillon-Midi-Pyrénées, Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine eller Aquitaine-Limousin-Poitou-Charentes.

Heldigvis er der i alle ovennævnte tilfælde tale om midlertidige løsninger. Efter at reformen officielt trådte i kraft fra nytår, har regionerne fået besked på at blive enige om definitive og gerne mere mundrette betegnelser inden 1. juli. Og først på ugen barslede Nord-Pas-de-Calais-Picardie som den første med sit nye navn: Hauts-de-France.

Dumpekarakter i geografi

Navnet, der kan oversættes som »Høje Frankrig«, er valgt efter en forbilledlig demokratisk proces.

Først satte regionaladministrationen gymnasieelever i gang med en brainstorm. Herefter deltog 55.000 borgere i en vejledende internetafstemning om de bedste forslag. Og til sidst besluttede politikere sig på den baggrund for det regionalpolitisk neutrale Hauts-de-France fremfor eksempelvis Terres-du-Nord – landene i nord – som vakte utilfredshed i Picardiet.

Hvilket alt sammen naturligvis ikke har forhindret helvede i at bryde løs på de sociale netværk, og ikke kun her.

»Det kræver et vist mod at bruge ordet »høje« om landets fladeste region,« skriver Libérations redaktionschef Sibylle Vincendon ironisk og tilføjer:

»Der hentydes formentlig til, at regionen ligger øverst oppe på frankrigskortet, hvilket ville give dumpekarakter i geografi.«

Andre er utilfredse med brugen af »de-France« – en angivelse, der tilhører alle franskmænd, og som kun giver mening i hovedstadsregionen, Île de France. Der er med andre ord lagt forsvarligt i kakkelovnen til den næste region i rækken – Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine – der indledte en tre uger lang navneafstemning i mandags.

Her er valgmulighederne: Rhin-Champagne med den mægtige flod som fællesnævner; Acalie, der forsøger at lege med forbogstaverne på de fusionerede området (ACAL); og Nouvelle Austrasie, der refererer til det gamle kongerige og nordøstlige kerneland i den tidlige middelalders Frankerrige.

»Men på den måde risikerer man i nogles bevidsthed at flytte regionen til Kaukasus (hvor Frankerrigets østlige grænse gik. red.),« skriver Sibylle Vincendon, der heller ikke er begejstret for Acalie:

»Det lyder jo som en sygdom.«