H&M som etikkens vogter, eller?

H&M sætter en dyd i at være foregangsvirksomhed, når det kommer til etik. Men situationen i Grækenland er langt fra den første, der mudrer det billede.

Foto: Ole Hall. En meget stor del af H&M-koncernens tøj kommer fra cirka 250 leverandører i Bangladesh. Berlingske Business var i 2012 på besøg hos fire af fabrikkerne og en syskole alle beliggende blot et par timers kørsel eller mindre fra hovedstaden Dhaka.
Læs mere
Fold sammen

På H&Ms hjemmeside fremgår det, at den internationale gigantvirksomhed i marts for syvende år i træk blev kåret som en af verdens mest etiske virksomheder af det internationale Etisphere Institut.

»Det er en stor ære for H&M at blive kåret som en af verdens mest etiske virksomheder. Vores forpligtigelse til at være etiske igennem hele vores organisation er fast forankret i vores værdier og det er nøglen til, at vores arbejde kan skabe en bæredygtig modefremtid,« siger H&Ms stolte direktør, Karl-Johan Persson, på hjemmesiden.

Men den fornemme kåring klinger en kende hult efter den voldsomme ballade, som kontrakten har skabt de seneste uger i det græske.

Og selv om H&M officielt sætter en dyd i at handle etisk korrekt - både når det kommer til bæredygtighed og arbejdsvilkår - er det ikke første gang, at selskabet er i modvind.

I 2013 blev 1.138 ansatte dræbt på Rana Plaza-fabrikken i Bangladesh, da den kollapsede. H&M havde ikke produktion på fabrikken, netop på grund af ringe sikkerhed. Men det satte stort fokus på sikkerheden og arbejdsforholdene i landets andre tøj-fabrikker. Siden det, der bliver kaldt den værste tragedie på en tøj-fabrik nogensinde, har flere NGOer i både 2015 og 2016 råbt vagt i gevær og meldt ud, at H&M og andre store virksomheders ansatte på fabrikker i Bangladesh stadig arbejder uden de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Her lød det blandt andet, at de ansatte arbejder alt for mange timer i overophedede lokaler – uden brandudgange.

H&M var ellers de første til at underskrive en aftale om brand- og bygningssikring på fabrikkerne, men i 2016 skrev The Guardian, at de nye regler kun var blevet implementeret på syv ud af de 1.660 fabrikker i Bangladesh, og kun 57 af resten af fabrikkerne var i gang med at implementere efter tidsplanen.

»Forsinkelserne forekom dels på grund af importforsinkelser, men også grundet mangel på tekniske kompetencer i Bangladesh, herunder ingeniørarbejde og installation af teknisk udstyr. Vi sporer dog fremgang,« skriver H&M til Berlingske, hvis egne tal viser, at knap 14 procent af fabrikkerne nu har implementeret reglerne.

Sidste år kom det desuden frem, at fire af de fabrikker i Cambodja, som H&M benytter og selv beskriver som »de bedste«, ikke lever op til de fundamentale arbejdstagerrettigheder.

Lønnen er forsvindende lav og gennem flere NGOers samlede rapport, »Når »det bedste« langt fra er nok«, har de ansatte fortalt, at de bliver trukket i løn, hvis de kommer bare få minutter for sent på arbejde, at de ikke har ret til at være syge, at der er skrappe restriktioner for toiletbesøg, og at flere medarbejdere besvimer i løbet af arbejdsdagen.

»Alle vores leverandører har underskrevet vores strenge Sustainability Commitment og skal følge nationale love. Det er vigtigt for os at vide, hvilke forhold vores produkter bliver produceret under; at folk bliver behandlet med respekt og at vores forretningspartnere tilbyder gode arbejdsvilkår og arbejder frem mod at betale en fair leveløn. Vi følger jævnligt op på vores krav med uanmeldte besøg, inklusiv interviews med de ansatte. Finder vi nogle brud på retningslinjerne tager vi affære, og foretager leverandørerne ikke de nødvendige forbedringer, ophører vi samarbejdet,« skriver H&M i mailen til Berlingske.