Hjort: Vi skal kunne beskytte os bedre mod Rusland - og det kræver flere penge til forsvaret

Det er nødvendigt, at Danmark bruger betydeligt flere penge på forsvaret, hvis Danmark skal kunne beskytte sig mod den trussel, som Ruslands opførsel i østersøregionen udgør. Det siger forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), før dagens NATO-møde, hvor USA vil lægge et massivt pres på Danmark for at bruge flere penge på forsvaret.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: "lafur Steinar Gestsson

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) slår forud for NATO-mødet onsdag-torsdag fast, at det danske forsvar har brug for et betydeligt løft. Ikke kun fordi USA og NATO kræver, at Danmark bruger flere penge på forsvaret, men fordi forsvaret mod truslerne fra Rusland i dag er utilstrækkeligt.

»Vi kan se, at der sker en udskiftning af raketbatterier i Kaliningrad (russisk enklave mellem Litauen og Polen, red.), som er raketter, der i hvert fald kan nå Sjælland og København, og det skal vi kunne beskytte os imod, og det er det, som skal optage os. Hvordan kan vi beskytte os, og hvordan kan vi stille soldater, som kan sendes over, hvis det er påkrævet,« siger forsvarsministeren ved ankomsten til Bruxelles.

Og kan Danmark ikke det i dag?

»Nej, det kan vi ikke, og der er vi nødt til at opbygge en styrke.«

Det betyder også, at han på dagens møde vil fortælle den nye amerikanske forsvarsminister, James Mattis, der er til sit første NATO-møde i Bruxelles, at Danmark vil øge forsvarsudgifterne i de kommende år, selv om Danmark heller ikke i det kommende forsvarsforlig for perioden 2018-2022 vil nå målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. I den seneste opgørelse fra NATO ligger Danmark kun på 1,17 procent i 2016.

»Det er klart, at der skal vises en kurve i den næste femårige forsvarsforligsperiode med en stigende profil i udgifterne, og så må vi se på, hvad der er efterspurgt af NATO, og hvad det er, der er relevant i en dansk sammenhæng. Indtil slutningen af 1980erne var vi over to procent af BNP, og så vi har så scoret fredsdividenden efter Sovjetunionens sammenbrud og Murens fald, og nu kan vi så se, at det trusselsbillede, vi står over for, gør, at vi er nødt til at ofre flere kræfter,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Udover den russiske oprustning i Kaliningrad-enklaven mellem Litauen og Polen, nævner han den russiske opbygning på grænsen til de baltiske lande, annekteringen af Krim-halvøen samt den russiske støtte til separatister i det østlige Ukraine som elementer i det ændrede trusselsbillede.

NATO-landene blev på topmødet i Wales i 2014 enige om at vende den nedadgående trend for forsvarsudgifterne og i stedet øge udgifterne for at nå to procent af BNP på forsvaret i 2024, men det er ikke umiddelbart realistisk, at Danmark kan nå det mål, siger forsvarsministeren. Og det bliver i hvert fald ikke i forsvarsforliget for 2018-2022, som skal forhandles på plads i år.

»Målet er, at vi skal den vej. Det kan ikke lade sig gøre frem til udgangen af næste forligsperiode, altså frem til 2022. Det er jo næsten en fordobling af forsvarsudgifterne, som vi taler om. Men vi skal den vej. Pilen peger opad, og det vil det næste forlig også skulle gøre, og så må vi se, hvordan det ser ud til den tid,« siger han.

Det danske forsvarsbudget for 2016 lød på 20,6 milliarder kroner, men i NATOs opgørelse, der medtager tjenestemandspensioner, er det opgjort til 23,7 milliarder kroner. Hvis Danmark skulle have brugt to procent af BNP sidste år, skulle forsvarsbudgettet i stedet have været på hele 40,8 milliarder kroner. I år løftes forsvarsbudgettet til 21,3 milliarder kroner i den officielle danske opgørelse.

I den tidligere V-regerings 2025-plan var der lagt op til at bruge 800 millioner kroner ekstra på forsvar, politi og terrorefterforskning, og det ville ikke bringe Danmark i nærheden af målet.

Claus Hjort Frederiksen forventer da også, at Danmark kommer under et massivt pres fra USA i forhold til at øge de danske forsvarsudgifter, som vil blive understreget af James Mattis i dag.

»Det tror jeg, at alle lande bliver. Jeg vil selvfølgelig fremhæve, at man også er nødt til at se på outputsiden, altså hvad vi får for pengene, og der kan vi konstatere, at vi ligger højt oppe blandt NATO-landene med hensyn til, hvor stor en andel af det danske forsvar, der kan sendes ud.«

Her fremhæver forsvarsministeren, at Danmark til næste år sender et par hundrede soldater til Estland som led i NATOs fremskudte tilstedeværelse, der skal afskrække Rusland fra end at overveje en aggression mod et NATO-land.

Ifølge NATOs egen opgørelse er der kun fem NATO-lande, som i dag bruger mindst to procent af BNP på forsvaret, nemlig USA, Storbritannien, Polen, Estland og Grækenland.